Verdenskongres i EI; GATS og alt det dér

I debatten om markedsgørelse af den slags tjenesteydelser, som hidtil i hovedsagen er blevet stillet til rådighed af offentlige myndigheder, ses GATS (General Agreement on Trade in Sevices) almindeligvis som den vigtigste spiller. Fordi det er i dette organ under verdenshandelsorganisationen WTO, at der føres forhandlinger om, hvad det er for immaterielle tjenesteydelser, der skal kunne handles hen over landegrænserne.

New zealænderen Mike Wagthorne, som koordinerer EI's indsats på området, advarede på kongressen mod at tro, at det kun er fra denne ene arena, at truslerne mod et nationalt, offentligt uddannelsesvæsen udgår.

"Hvad har de internationale landbrugsforhandlinger med uddannelsesområdet at gøre, vil nogen sikkert spørge. Faktisk en hel del. Når de rige lande ikke vil fjerne subsidierne til deres egne landbrug og heller ikke vil give landene i den 3. verden adgang til deres markeder, så kan ulandene ikke klare sig i konkurrencen. Det påvirker uddannelsessystemet, fordi mange lærere driver et landbrug ved siden af. Når de mister indtægten herfra, har de et personligt problem. Det samme har samfundet. Er der nemlig ikke længere noget landbrug, så er der i store områder af landene ikke noget eksistensgrundlag og derfor heller ikke basis for at drive skole," sagde Mike Wagthorne.

Tilsvarende implikationer er indeholdt i forhandlingerne om liberaliseringen af handlen med industrivarer.

"De rige lande forlanger, at de fattige lande skal fjerne deres toldmure, fordi, siger man, frihandel er et gode for alle. Forholdet er imidlertid det, at indtægterne fra told på importerede varer typisk udgør 25-30 procent af statsbudgettet i de fattige lande, mens den i de rige kun tegner sig for to procent. Hvordan tror man, at det vil påvirke de fattige landes investeringer i uddannelse, hvis de må sige farvel til en tredjedel af deres statsbudget," spurgte Mika Wagthorne, som opfordrede til også at holde et vågent øje med de private operatørers indtrængen på det, han kaldte "a round services".

"Når opgaverne med at gøre rent, drive kantine, holde udenomsarealerne - eller hvad det nu kan være - er givet til private, så vil disse på et tidspunkt foreslå, at de da lige så godt også kan tage sig af børnenes læring," sagde Mike Wagthorne, som forudså, at mangen en politiker ville være til fals for den type logik.



Pengene er der!

113 millioner børn modtager ikke nogen som helst form for undervisning, mens 246 millioner kun får ganske lidt. To ud af tre af disse børn er piger.

Det er for galt, det må der gøres noget ved, har de politiske ledere lovet ved talrige lejligheder. Blandt andet på det sociale topmøde i København i 1995. Kendsgerningen er, at meget lidt er sket.

Er det, fordi samfundene ikke har råd til at sætte disse mange millioner børn i skole?

Ikke ifølge direktør Sylvia Borren fra Oxfam International, en uafhængig og meget anerkendt institution, som gør i alternativ samfundsanalyse.

"Omkostningerne ved at sende alle børn i skole og give drenge og piger de samme uddannelsesmuligheder er ikke høje. Estimatet siger op til 10 milliarder US dollar per år. Det svarer til tre procent af den i øvrigt unfair støtte, som den udviklede verdens lande årligt giver til deres egne landmænd. Det svarer i øvrigt også til 10 dages militært forbrug i Irak. Derfor: pengene er til rådighed," konstaterede Sylvia Borren, en af gæstetalerne på EI's kongres.



Nordisk broderstrid

De nordiske landes lærer- og pædagogorganisationer plejer at stå last og brast i EI. Den tradition gik der skår af på kongressen i Porto Alegre, da der skulle stemmes om ændringsforslag til de resolutioner, som EI udtrykker sin politik igennem.

Først var det Finland mod resten af Norden, og derpå var det BUPL mod de øvrige tilstedeværende danske lærerorganisationer. I begge tilfælde havnede BUPL på det tabende hold.

Den finske forslag, som blev vedtaget trods de nordiske brødres mishag, indebar, at EI skal arbejde for udvikling af et instrument, som kan måle undervisningens kvalitet. Umiddelbart sympatisk, men også farligt, fordi det kan føre til en rating af skolerne på baggrund af elevernes karakterer, lød indvendingen.

Et forslag fra den canadiske lærerorganisation CSQ om demokratisering af FN's institutioner og en revision af vetoretten i Sikkerhedsrådet var BUPL ene om at støtte i den danske delegation. De øvrige organisationer indgik i det flertal, som stemte forslaget ned, fordi man var usikker på, hvad det præcist indebar.



USA - og Danmark - ud af Irak

Education International fordømmer invasionen og okkupationen af Irak, ligesom EI tager afstand fra brugen af terrorisme som politisk våben.

I en resolution, som endte med at samle overvældende tilslutning, præciseres, at invasionen og okkupationen af Irak ikke har bidraget til bekæmpelsen af international terrorisme, men tværtimod ført til udvikling af endnu stærkere fundamenta-

listiske tendenser.

Kravet er derfor, at USA og de andre lande i "koalitionen af villige", blandt andre Danmark, omgående trækker sine okkupationsstyrker ud af Irak. Det er nemlig forudsætningen for, at det irakiske folk kan opnå demokrati, civile rettigheder og fuld suverænitet, fastslås det.