Verdenskongres i EI; Fire år med Bush er alt rigeligt

"Lad mig gå direkte til sagen."

Og det må man give generalsekretær Fred van Leeuwen, at han gjorde, da han på Education Internationals 4. kongres over for 1400 delegerede og observatører berettede om EI's virksomhed de seneste tre år.

"Vi har arbejdet i et internationalt politisk miljø domineret af én supermagt, som ledes af en regering, der sætter sine egne interesser i centrum for alt, hvad den foretager sig. Love, som regulerer internationale forbindelser, har man kastet vrag på. Internationale institutioner har man afvist eller ignoreret. Hele FN-systemet og multilateralismen er bragt i fare som en vej til at løse vore internationale problemer. Mange af vore venner og kolleger fra NEA, AFT og AAUP (lærer- og pædagogorganisationer i USA, red.) vil deltage i det demokratiske partis konvent i Boston i næste uge og der være med til at forberede det forestående præsidentvalg. Jeg ved, at jeg taler på alle tilstedeværendes vegne, når jeg siger, at vi forventer af jer, at I vinder jeres land tilbage. Besejr Bush. Fire år med ham har været nok. For jer og for alle os andre."

Ikke så mange omsvøb, direkte til sagen, som i Fred van Leuweens optik var, at Bush er et problem, og at det går den gale vej med verden. Noge af hans eksempler: I Afrika er den gennemsnitlige levealder faldet fra 47 til 37 år. I Asien og Oceanien er der trods økonomisk vækst stadig millioner, som lever i allerdybeste fattigdom. I Latinamerika, som er det foretrukne laboratorium for ny-liberalistiske eksperimenter, har forskellen mellem elitens velstand og talløse millioners fattigdom aldrig været mere oprørende.

"Landene i Nordamerika, Europa, Østasien og andre industrialiserede nationer har nøglen til løsningen af de fleste af de problemer, som plager verden. Det er ikke deres formåen, som mangler, det er den politiske vilje," fastslog Fred van Leuween.



Fælles trussel. Selv om vilkårene, som lærere og pædagoger udfører deres arbejde under, er forskellige fra verdensdel til verdensdel, så er der ifølge Fred van Leuween også en fælles trussel.

"Vi står over for en international økonomisk orden, som er fjendtlig over for, at regeringer bruger penge på basale offentlige ydelser, herunder uddannelse. Mange regeringer har trukket sig tilbage fra opgaven for at skabe mere plads for markedskræfterne. Vi siger, at uddannelse er en menneskeret, en ret for individet såvel som en kollektiv ret, der bringer udvikling til samfundene. Vi siger, at uddannelse er et instrument for både social og økonomisk udvikling, og at den derfor er regeringernes soleklare ansvar. Det betyder, at uddannelse skal finansieres af offentlige midler. Og at finansieringen skal have et omfang, så alle sikres adgang til uddannelse af høj kvalitet. Et offentligt finansieret uddannelsesvæsen af høj standard er ikke løsningen på samtlige problemer i vore økonomier og samfund, men det er og forbliver fundamentet for social og økonomisk udvikling og for overlevelse og succes for unge mennesker i en usikker verden," sagde EI's generalsekretær.



Praktisk anliggende. Når EI går ind for, at uddannelsesvæsenet skal forblive et offentligt gode, er der ikke tale om et ideologisk valg, forsikrede Fred van Leuwen.

"Det er et praktisk anliggende. Der er ikke nogen anden vej, hvis vi skal sikre uddannelse til alle. Et uddannelsesvæsen, som er underkastet markedets vilkår, vil ikke kunne løse opgaven. Det vil tværtimod udelukke de svageste og skabe endnu større ulighed."

I den enstemmigt vedtagne resolution "Uddannelse - offentligt gode eller en vare" noterer EI-kongressen, at private investorer øjner profit og derfor presser på for at få defineret uddannelse som en vare, der kan omsættes ude på markedspladsen. Hvad EI ønsker er derimod et system, som har plads til alle, som er gratis, og som er styret af demokratisk valgte, offentlige myndigheder.