Unges livsstil; Myten røg sig en tur

Andelen af hashbrugere faldt med 80 procent. Kriminaliteten blev halveret, og det gjorde mobningen også. Samtidig faldt brugen af alkohol med en tredjedel. I sig selv et ganske imponerende resultat af en enkelt skoledags arbejde i nogle 5. og 6. klasser i Ringsted. Især når man tænker på, at der på skoledagen blev arbejdet med elevernes holdning til - rygning.

Børnene har nemlig fået opklaret en relativt banal misforståelse. For de 12-14-årige har, ligesom alle de andre børn og unge i Ringsted, en vildt overdreven forestilling om andre unges liv, viser en undersøgelse af de 11-24-åriges livsstil og adfærd i Ringsted.

Professor dr. Jur. Flemming Balvig fra Københavns Universitet, der har ledet undersøgelsen, forklarer:

"I den alder, hvor stort set ingen ryger, der tror de, at hver tredje - nogle steder op til halvdelen af deres jævnaldrende, altså andre 12-13-årige, ryger. Det slår i den grad igennem på deres adfærd og er styrende for, hvad de selv foretager sig. De oplever det som et pres at skulle leve op til de andre," siger Flemming Balvig, der er aktuel med bogen "Ringstedforsøget - livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet". Bogen belyser risikoadfærden for aldersgruppen fra 11-24 år i hele Ringsted Kommune, som netop blev valgt ud fra, at det statistisk set er en helt gennemsnitlig kommune.



Virkningen holder. For at aflive myten om de andres rygning blev nogle udvalgte 5. og 6. klasser i Ringsted på en temadag præsenteret for deres forestillinger om andre børn og unges rygning. For eksempel troede de, at 10 procent af deres jævnaldrende i Ringsted røg hver dag, og at 27 procent af deres jævnaldrende i København røg, men virkeligheden er, at det faktiske tal er mindre end 0,5 procent.

Børnene blev sat til at diskutere, hvordan de voldsomme overdrivelser kunne opstå, og hvordan man kunne forebygge dem. Dagen mundede ud i, at børnene udformede en klassekontrakt om, hvordan man kunne forebygge rygning i klassen.

Seks uger efter testede man børnene, for at se om temadagen havde flyttet holdninger. Overdrivelserne var blevet meget mindre. Et år senere testede man igen børnene, og det viste sig, at virkningen holdt. Børnene havde et mere realistisk billede af andre børn og unges rygning.

Men der var en kraftig sideeffekt. Børnenes billede af andre børn og unges forhold til alkohol, narkotika og kriminalitet blev nemlig også revideret.

"Børn og unge forestiller sig generelt, at andre børn og unge er mere afvigende og asociale, end de faktisk er. Når man så rykker dem på et område, så påvirker det også deres generelle opfattelse af andre i retning af, at "de er nok mere ligesom os selv"," vurderer Flemming Balvig.



Mindst effekt på rygning. Adfærden ændrede sig også, som det fremgår af denne artikels indledning. Det eneste sted, hvor der ikke var en markant ændring i adfærden, er ironisk nok på rygning. Der er en tendens til, at der er færre festrygere, mens andelen af dagligere rygere er den samme som blandt andre jævnaldrende i Ringsted.

Det paradoks bliver i bogen forklaret med, at effekten af forsøget er størst, der hvor børnene har mindst konkret viden. Det er tilsyneladende vanskeligere at påvirke børnene, når de har set andre børn og unge drikke og ryge, mens det er lettere at overbevise dem om, at narkotika og kriminalitet ikke hører til almindelige 12-14-åriges liv.

Flemming Balvig mener, at lidt af lykken er gjort med de resultater, Ringstedforsøget kan fremvise.

"Det er ikke sådan, at overdrivelserne forsvinder. I perspektiv af

de virkninger man normalt opnår ved almindelige oplysningskampagner og almindelige undervisningsforløb om det her, så er virkningerne meget store. Så jeg vil anbefale, at man drejer forebyggelseskampagner og undervisningen mere i retningen af at aflive overdrivelserne."

Han fremhæver, at grunden til, at det virker, er, at det er ikke-moralsk.

"Det skal ikke forveksles med umoralsk. Men man er ikke kommet og har sagt, at "nu skal I holde op med at ryge og drikke". Det man siger er, at "I kan sådan set gøre, hvad I vil. I skal vide, at det drejer sig om jeres forhold til hinanden. Så må I drage jeres konklusion derudfra." Når man ser på den manglende effekt med mange af de ting, som man laver, så er det, fordi det virker moraliserende. De unge står simpelthen af, når de hører en voksenverden, der skal belære dem om, hvad der er godt og dårligt."



Problemet med forebyggelsesundervisning er ifølge Balvig, at det bliver for generelt, når man snakker om hash eller om, hvor forkert det er at stjæle.

"Det her fastholder kernepunktet, at få Peter og Anders til at snakke med hinanden. Når Peter og Anders er ude sammen, så er det ikke deres viden, der styrer dem, men at Peter reagerer ud fra, hvad han tror, Anders forventer. Så man skal ind og pille ved deres konkrete relation til hinanden for virkelig at få en effekt ud af det," siger Flemming Balvig.

Han mener, at metoden med lige så stort udbytte kan bruges i landets fritids- og ungdomsklubber.

"Det vigtige er at lave det der, hvor børn og unge er sammen, og hvor de er sammen med nogen, som de forholder sig til, og det kan lige så vel være i klubben som i skolen."



Virker på risikobørn. Men aflivning af myterne virker ikke kun for de velfungerende børn, også børnene i risikogruppen bliver påvirket. For selv om der angiveligt er en større psykologisk barriere at overvinde ved at stjæle første gang fremfor femte gang, så bliver de børn, der allerede har prøvet at stjæle, også påvirket af at få forklaret, at de gør sig overdrevne forestillinger om andre børn og unge.

"Det viste sig, at virkningen er noget mindre, men ikke meget mindre for risikogruppen," siger Flemming Balvig.

Kun et sted er Ringstedforsøget for alvor kommet til kort, og det er, når forældrene har et belastet liv.

"Virkningen er meget lille for børn og unge, hvis forældre selv ryger og drikker alkohol hver dag, og hvor børnene ved, at forældrene har røget hash."

Men Flemming Balvig advarer mod at tro, at alle problemer omkring børn og unges risikoadfærd kan løses ved at sætte dem til at diskutere de overdrevne forestillinger, de har om hinanden.

"Hvis ikke alle har uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, øges riskoen for kriminalitet og misbrug. Det er vigtigt at få den dimension med. Unge kan ikke bare snakke hinanden ud af risikoadfærd. De skal kunne tro på, at de i det her samfund kan nå det, de gerne vil. Og her er der især et problem for de etniske unge," påpeger Flemming Balvig.



Eksempel på klassekontrakt

Sjette klasse på X skole har besluttet, at vi vil hjælpe hinanden med ikke at komme til at ryge. Vi ved, at skoleelever på vores alder stort set ikke ryger, hverken i Ringsted eller i resten af Danmark. Derfor vil vi heller ikke begynde at ryge. For at hjælpe hinanden med at holde fast i vores beslutning, er vi enige om, at:

1. Vi vil ikke prale med, at vi har røget, når vi ikke har gjort det.

2. Hvis der er nogen, som praler, vil vi fortælle dem, at vi ikke tror på, hvad de siger.

3. Vi vil være kritiske over for, hvad vi ser i medierne om børn og unge, som ryger.

4. Vi vil minde hinanden om, at det kun er en halv procent af børn i vors alder, som ryger.

5. Vi vil lade være med at presse hinanden til at gøre noget, vi ikke vil.

6. Vi vil fortælle dem, der alligevel begynder at ryge, at vi synes, de skal lade være, og fortælle dem, at det ikke er godt for dem.



Fra "Ringstedforsøget - livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet" af Flemming Balvig, Lars Holmberg og Anne-Stina Sørensen.







Skuespil



Unge tør ikke bare slappe af og være sig selv. Selv sammen med de nærmeste venner spiller de skuespil og forsøger at være ligesom de andre. Og ungdomsoprøret er helt væk, de unge vil bare være ligesom de voksne



Et liv som ung i dag er et liv, hvor det hele tiden gælder om at sende de rette signaler. Man skal være på, med og in, og man skal være lige som de andre. Det presser de fleste unge ud i forstillelse og skuespil og fører blandt andet til, at mange drikker mere og oftere, end de har lyst til, bare for at være med.

Det er den profil, der bliver tegnet af ungdommen i bogen "Ringstedforsøget - livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet". Omkring 3000 af Ringsted Kommunes godt 4700 børn og unge i alderen 11-24 år, heraf 92 procent af alle skoleelever, har medvirket i en undersøgelse, der kortlægger de unges livsstil, deres forhold til venner, fester, rygning, alkohol, narkotika og kriminalitet.

Ringsted blev valgt, fordi kommunen netop ikke skilte sig ud, forklarer professor, dr. jur. Flemming Balvig, der har ledet Ringstedprojektet.

"De ting, vi kunne kontrollere og sammenligne, siger, at vores resultater er gennemsnitlige. Så der er ingen grund til at tro andet, end at det, vi har fundet, gør sig gældende overalt i Danmark," siger Flemming Balvig.

I Danmark har vi i dag en "performativ ungdom, der i sit valg af aktiviteter og adfærd forsøger at leve op til de forventninger, den oplever rettet mod sig fra venner og forældre med henblik på at opnå status, anerkendelse, accept og 'medlemskab'," lyder skudsmålet i bogen.

"Det har overrasket os, hvor mange der har den opvisningsadfærd - også overfor deres nærmeste venner - hvor tit og hvor langt ned i detaljerne den gør sig gældende. Man får hurtigt fornemmelsen af, at det er sådan et skuespil, de spiller i forhold til hinanden. Man er nervøs eller prøver at skjule det eller spiller op," siger Flemming Balvig.

Det lyder da lidt trist.

"Det er meget trist. Men samtidig skal der ikke så meget til at fjerne det. Og når der ikke skal så meget til, så er det, fordi de ikke selv har det godt med det. De ved godt selv, at de spiller en rolle. De vil jo helst bare slappe af og være sig selv."

Men det er svært, når det er er så enormt vigtigt for dem at blive accepteret.

"De føler, at hvis de ikke accepteres af de andre, så er de totalt lost. Den del skal være i orden."



Konforme. Men de unges billede af sig selv er ikke, at de vil gå ganske langt for at få de andres accept.

"Vores indtryk er, at de oplever sig selv som meget individualistiske. Men det er de altså ikke, når man kigger på dem udefra og ser på, hvad der er styrende for deres handlinger. Der er de måske mere konforme end nogensinde," siger Flemming Balvig.

Der findes også en gruppe unge, der forsøger at være anderledes - med for eksempel piercinger og tatoveringer. Her er der også tale om unge, som eksperimenterer mere med hash og hårde stoffer end gennemsnittet.

"De unge vil gerne skille sig ud. De vil gerne vise, at de har en speciel identitet. De vil gerne fremstå som nogen, der tør noget, der tør være anderledes. Det interessante er, at man i samme gruppe også finder den performative stil. At man alligevel på mange måder følger forestillingen om, hvad de andre gør. Når man piercer sig eller laver lignende ting, er det nærmest et tillæg til det at gøre som de andre."

Det tegner et billede af en ungdom, der er konform, selv når den afviger?

"Lige præcis, men det er en ungdom, der er konform og retter ind efter voksenverdenen. Det går ud på at vise sig voksen. De forbinder det at være voksen med at bruge rus- og nydelsesmidler af forskellig karakter. Det er ikke en ungdom, der er i oprør, hverken i forhold til hinanden eller i forhold til samfundet og de voksne," pointerer Flemming Balvig.

"Fremtrædelsesformerne kan se ud, som om de er i modsætning til samfundet, netop med narkotika og hash, men når man ser på, hvorfor de gør det, og den funktion det har, så er det i dyb overensstemmelse med samfundets udformning. Det er ikke en ungdom, der er på vej et andet sted hen. Tværtimod er det en ungdom, der gør præcis det samme i deres vaner, dagligdag og i forhold til hinanden, som er karakteristisk for voksne."





Omkring 3000 af Ringsted Kommunes godt 4700 børn og unge i alderen 11-24 år, heraf 92 procent af alle skoleelever, har fået undersøgt deres livsstil og deres forhold til venner, fester, rygning, alkohol, narkotika og kriminalitet.



Undersøgelsen viser blandt andet, at



48 procent af de 11-årige har prøvet at drikke alkohol.

13 procent af skoleeleverne er fulde mindst en gang om måneden.

20 procent af de 15-årige er daglige rygere.

I 7. klasse har 4,5 procent af eleverne prøvet at ryge hash.

Hver anden ung, der er gået ud af folkeskolen, har røget hash.

Hver fjerde 21-årig har prøvet hårde stoffer.

Blandt eleverne i 5.-9. klasse er 66,5 procent lovlydige, 27 procent er småkriminelle,

4,3 procent er erfarne lovbrydere, og 2,2 procent er gengangere.

Kilde: "Ringstedforsøget - livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet".