Unge og BUPL; Ulven er kommet

Om tre år vil en tredjedel af de nyindmeldte i BUPL kun være a-kassemedlemmer - og altså droppe medlemskabet af selve fagforeningen - hvis udviklingen fortsætter som de seneste år. Det konkluderer lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet Carsten Strøby Jensen ud fra BUPL's egne tal.

Samtidig vokser andelen af BUPL-medlemmer, der går på pension. Hvis den nuværende udvikling fortsætter uændret, vil omkring 1300 medlemmer gå på pension i 2010. Det svarer til, at cirka 500 flere medlemmer end nu forlader BUPL om året, på grund af pensionering.

"Kombinationen af flere pensionister og færre egentlige medlemmer af fagforeningen vil presse BUPL på medlemstilgangen. Konsekvensen er på længere sigt, at den medlemsfremgang, som i mange år har karakteriseret BUPL, vil stagnere og blive kraftigt reduceret," siger Carsten Strøby Jensen.

Samtidig er det kun en lille del af de medlemmer, der nøjes med a-kassen (b-medlemmer), som melder sig ind i fagforeningen senere. Ser man på tallene for 2004, lå procentdelen af b-medlemmer på godt 18 procent efter juniopgørelsen. Det tal var faldet til knap 14 procent i september i år. Nogle har altså meldt sig ind i fagforeningen, men der er stadig en stor gruppe, som bliver væk og nøjes med a-kassen.

Ovenstående prognose for fremtiden må nødvendigvis serveres med forbehold i og med, at udviklingen af nye medlemmer er sandsynlighedsregning og kan blive påvirket af mange udenforstående faktorer.



Konjunkturbestemt. For at forklare udviklingen må man se på den generelle udvikling i samfundet, mener Carsten Strøby Jensen. En af de vigtigste faktorer for medlemsudviklingen er arbejdsløsheden. Stiger den, så stiger antallet af medlemmer i fagforeningen også, fordi vi i Danmark har haft tradition for en stærk kobling mellem a-kasse og fagforening.

"Men det betyder også, at falder ledigheden, hvad den har gjort de senere år, så bliver folk medlem i mindre omfang," siger Carsten Strøby Jensen.

Og så har den siddende regering gjort meget for at løsrive a-kassesystemet fra fagforeningssystemet, påpeger han.

"Og det spiller ind i forhold til, at folk får opfattelsen af, at det er i orden kun at være medlem af en a-kasse."

Carsten Strøby Jensen understreger, at den dominerende tendens dog stadig er, at folk organiserer sig på det danske arbejdsmarked. Men han ser et problem på pædagogområdet i, at enhver, der er en nogenlunde god pædagog, kan finde et job. Derfor er begrundelsen for et fagforeningsmedlemskab mere knyttet til normer og forestillinger om et fagligt fællesskab end til sikkerhed for den enkelte.

"Og der er så nogle unge, som ikke synes, at det faglige fællesskab er grund nok," siger Carsten Strøby Jensen.

Mens udviklingen på pensionistområdet er en realitet, man ikke kan komme uden om, kan BUPL derimod selv have indflydelse på medlemstilgangen. Her peger Carsten Strøby Jensen især på fagforeningens tilstedeværelse på uddannelsesstederne.

"En stor del af arbejdet ligger i at rekruttere folk direkte fra uddannelsesinstitutionerne. Det er et kardinalpunkt at få rekrutteret folk, lige så snart de bliver færdige."

Han ser også tillidsrepræsentanternes opgaver som afgørende, men mener at man skal motivere frem for at presse folk til et medlemsskab.

"Tillidsrepræsentanterne skal gøre potentielle medlemmer opmærksomme på betydningen af faglige diskussioner, Ny Løn og så videre, frem for at svinge pisken," siger Carsten Strøby Jensen og udpeger dermed ordnede løn- og arbejdsvilkår og interessante faglige diskussioner som den primære motivationsfaktor.



Ingen grå hår. I BUPL er man blevet opmærksom på udviklingen på ungeområdet og behovet for en ændret indsats. Og tallene giver da også anledning til eftertanke i BUPL's politiske ledelse.

"Det er rigtigt, at vi har det her demografiske problem med, at vi har mange medlemmer, som ligger i den tunge ende af aldersskalaen, og det er svært at gøre ret meget ved. Så vores udfordring ligger i at få de nyuddannede ind i organisationen - ingen tvivl om det," siger formand i BUPL Birgit Elgaard.

Hendes kommentar til det billede, tallene maler af udviklingen, er klar:

"Jamen det må jo ikke ske. Det er det, vi skal modarbejde."

Derfor må BUPL finde ud af, hvilke tilbud medlemmerne efterspørger, som de ikke får i dag. Og derfor er BUPL nødt til at forholde sig til de unge, erkender Birgit Elgaard.

"Vi skal være opmærksomme på deres forventninger, men samtidig skal vi ikke være et tilbudsmarked. Det, der skal fylde i vores organisation, er den faglige identitet," siger hun.

Birgit Elgaard er klar over, at BUPL også må se indad for at vende udviklingen, og erkender, at det selvfølgelig stiller nogle ekstra krav i forhold til at profilere BUPL som en interessant organisation.

Men formanden har tillid til, at de unge i dag stadig er interesserede i at være en del af et fællesskab. Hun sætter sin lid til en stærk faglig identitet blandt pædagogerne og ser ideelt BUPL som professionens mødested. Det kræver, at man tager udgangspunkt i en styrkelse af uddannelsen. Uddannelsen er kernen i organisationen, understreger formanden, som ikke er bekymret for fremtiden.

"Man bliver jo gråhåret af at bekymre sig. Det er bedre at handle, og jeg synes, vi er i gang. Og så skal vi se det her som en anledning til, at vi nu har muligheden for at profilere, hvad BUPL er god til."





Det gør BUPL

Ungeområdet er så småt blevet rykket op på prioriteringslisten hos BUPL efter de seneste års udvikling. Men der er stadig lang vej med at få nye konkrete tiltag i gang.

Status på indsatsen på ungeområdet er:

• 300.000 kroner, afsat til et projekt, som skal engagere de unge tillidsrepræsentanter

• En arbejdsgruppe har vurderet og lavet nyt materiale til dimittenderne

• BUPL-medlemsprojektet skal skitsere fremadrettet arbejde med hvervning og fastholdelse af medlemmer i BUPL



Graf med forbehold

Den røde kurve på grafen viser de seneste fem års udvikling i tilgangen af a-medlemmer - medlemmer, som har valgt både a-kasse og fagforening. Den årlige vækst i medlemstilgangen er faldet fra omkring 1500 i 2001 til omkring 500 i 2005.



Den blå kurve viser den mulige pensionistudvikling de næste fem år, fra 2006 til 2010, forudsat at alle 60-årige pensioneres.

Grafen forudsætter dog nogle omstændigheder, som ikke nødvendigvis er sikre. Det er ikke nødvendigvis alle medlemmer, der går som 60-årige. Nogle kan vælge at blive et par år længere af flere årsager. Og hvorvidt udviklingen i medlemstilgangen vil fortsætte sin nedadgående kurve er på nuværende tidspunkt kun gisninger.