Undgå en fattig alderdom. Pædagoger bør spare ekstra op selv

Pædagoger skal tænke på deres pension langt tidligere i karrieren. Og de bør spare lidt op ved siden af arbejdsmarkedspensionen, lyder det fra Pædagogernes Pensionskasse, PBU.

Hvis du vil undgå et stort dyk i din indtægt, når du går på pension, skal du oprette en supplerende pensionsopsparing. Sådan lyder anbefalingen fra Pædagogernes Pensionskasse, PBU.

»I mange tilfælde er der fortsat behov for, at pædagoger supplerer arbejdsmarkedspensionen med en ekstra opsparing,« siger Frank Cederbye, medlemschef hos PBU.

Sammen med PBU opfordrer han til, at flere pædagoger tilmelder sig PBU Weekendpension, som er navnet på PBU’s supplerende pensionsordning. Opfordringen kommer, selv om pædagogernes arbejdsmarkedspension, som forhandles på plads ved overenskomstforhandlingerne, bliver bedre og bedre:

I 2010 gik 13,4 procent af en pædagogs månedsløn til pensionen. I dag er det 13,98 procent, og næste år stiger det til 14,37 procent.

»Takket være en højere bidragsprocent og en forenkling af vores pensionsordning går det den rigtige vej, og pædagogerne sparer mere op til pensionen i dag end for bare fem år siden,« siger Frank Cederbye.



Mange på deltid. Hvis en nyuddannet pædagog arbejder på fuld tid de næste 40 år, får han eller hun som pensionist inklusive folkepension og ATP udbetalt, hvad der svarer til 70 procent af sin slutløn.

PBU har længe haft som mål, at det tal skal være netop 70 procent. Det betyder nemlig, at en pædagog kan opretholde omtrent samme ­levestandard i pensionisttilværelsen som i arbejdslivet – fordi man som pensionist for eksempel ikke bruger penge på fagforeningskontingent og transport til og fra arbejde.

Men ét er tørre tal. Noget andet er virkeligheden, hvor de færreste pædagoger når op på de 70 procent, fastslår Frank Cederbye.

»Først og fremmest arbejder kun de færreste pædagoger fuldtid hele arbejdslivet. I øjeblikket er hele 60 procent af Danmarks pædagoger ansat i deltidsstillinger. Går en pæda­gog ned på deltid i 10-15 år i midten af arbejdslivet, får han eller hun ikke sparet så meget op og kan risikere at få en pension, som svarer til kun 60 procent af slutlønnen eller mindre. Og det er alt for lidt i forhold til PBU’s anbefaling på 70 procent,« siger han.

Samtidig kan det forringe pensionen, at vi lever længere end tidligere.

»Selvom pensionsalderen sandsynligvis bliver forhøjet hen ad vejen, kan det meget vel være, at vi skal tænke på at have endnu flere år i den anden ende. Det betyder, at pædagogerne har en længere pensionist­tilværelse, som de skal spare op til,« siger Frank Cederbye, som råder pædagoger til også selv at tage ansvar for deres pensionsopsparing.

Ingen kan vide, hvordan de offentlige pensioner ser ud om 40 år, og derfor bør man så tidligt i karrieren som muligt tænke over, hvor stor en opsparing man får brug for, når man forlader arbejdsmarkedet,« siger Frank Cederbye.



Fokus på forbedring. Lasse Bjerg Jørgensen, der er hovedkasserer og medlem af forretningsudvalget i BUPL, mener også, at der er plads til forbedringer i pædagogernes pensionsforhold. Og det kæmper BUPL konsekvent for ved overenskomstforhandlingerne.

»Selvom der er sket forbedringer, oplever jeg, at BUPL’s medlemmer ønsker, at vi fortsat har fokus på forbedringer af pensionen. Bidragsprocenten ligger nemlig stadig for lavt i forhold til det, som kræves for at få en rimelig pension,« siger han og opfordrer samtidig pædagogerne til at oprette supplerende opsparinger til deres pensionisttilværelse.

»Selv en lille ekstra opsparing hver måned kan betyde meget i sidste ende,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.