Undersøgelse af Børn&Unge -

Niels Ehrenreich har efterhånden siddet i 1500 danske hjem. Snakket med danskerne om vaskepulver, biler, sygehuse, politiske partier og mange andre ting, der betyder noget i danskernes hverdag. Fagblade for eksempel. Ikke blot pædagogernes, men også sygeplejerskernes, teknikernes eller slagternes. Med andre ord hører Ehrenreich til i den håndfuld mennesker herhjemme, som virkelig ved noget om fagblade.



Senest har han som partner i Ziirsen Research haft ansvaret for en analyse blandt Børn&Unges læsere, og den er lige blevet færdig. 517 pædagoger er blevet udspurgt grundigt om deres holdninger til deres fagblad, og det viser sig, at de er rigtig glade for bladet, som står midt i sin 34. årgang. 89 procent erklærer sig enten tilfredse eller meget tilfredse med bladet, og der er generelt en meget flot opbakning bag bladets troværdighed, idet 97 procent af de adspurgte mener, at bladet er nogenlunde eller meget troværdigt. 98 procent af medlemmerne læser bladet, hvilket gør det til et af de mest læste fagblade herhjemme. Nærmeste konkurrenter om pædagogerne læselyst er Socialpædagogen og de lokale BUPL-blade. Men da disse kun kan mønstre henholdsvis 19 og 18 procent af BUPL-medlemmerne som læsere, er de ikke alvorlige konkurrenter til Børn&Unges rolle som primær informationskilde for pædagogerne. Alt i alt konkluderer Ziirsen, at Børn&Unge opfylder sin mission.



1500 gange har Niels Ehrenreich sat sig ved køkkenbordet eller i hjørnesofaen for at tilbringe en times tid sammen med et spørgeskema og en velvillig dansker. Og det er tankevækkende, som danskerne lever op til forventningerne, mener Ehren reich. For på gårdene rumsterer mor stadig i køkkenet, før hun kommer ind til fatter og gæsten fra København med hjemmebag på bakken. Tapetet, hjørnesofaen og bornholmeruret har det rette gullige skær. Samme småkedelige forudsigelighed gør sig ikke altid gældende hjemme hos pædagogerne, hvis man altså regner med at finde en flok oprørske aktivister.



Trods den store tilfredshed med bladet er der uro på bagsmækken, idet andelen af læsere, der tillægger Børn&Unge mindre værdi som informationskilde på fagområdet, er steget fra 19 til 30 procent. Ifølge analysebureauet er årsagen til utilfredsheden, at bladet har for meget fagpolitisk stof. Pædagogerne synes, at det pædagogiske stof fylder for lidt. Det pædagogiske stof er suverænt det mest populære. Bliver de bedt om at prioritere det stof, de gerne vil læse, så er det de pædagogiske artikler, der trækker den største interesse. Navnlig stof fra organisationen og mødereferater/kongresreportager er upopulært. Dette kommer ikke som nogen overraskelse, idet læserundersøgelser fra andre fagblade viser det samme. Og samme billede viser sig i Børn&Unges undersøgelse fra 1998.



Den sejlivede fordom om pædagogen med politiske holdninger til venstre for Lenin og en utraditionel livsstil i pagt med naturen eller øverst på barrikaderne bliver visket til side af Niels Ehrenreichs erfaringer. Faktisk er pædagogerne ret borgerlige. Godt nok stemmer de gerne til venstre for midten, men i den daglige livsstil er der hverken oprør eller flaksende faner. De har parcelhus, carport, bil, sommerhus og potteplanter som alle andre middelklassedanskere. Deres interesse for fagforeninger er lige så behersket eller behjertet som hos andre danskere. De interesserer sig for det nære, og lokalsamfundet er grundlaget for deres liv, hvor der ikke bliver brugt ret meget tid på internationale eller nationale strømninger. Deres verden går ud fra hjembyen, og deres pædagogiske univers strækker sig ikke langt ud over institutionens hæk. Til nød interesserer man sig for naboinstitutionen, men så snart man bevæger sig ud over bygrænsen, bliver blikket fjernt. Man engagerer sig i det nære. Familien, arbejdet, venner og hjemmet.





Dækkende undersøgelse

Læserundersøgelsen er lavet af analysefirmaet Ziirsen Research, som gennem årene har lavet tilsvarende undersøgelser for en lang række fagblade. 94 procent af alle dem, der er blevet spurgt til denne undersøgelse, ville gerne være med. Og en svarprocent på 94 er meget flot og giver et retvisende billede. Der har deltaget 511, som alle er medlemmer af BUPL. Spørgsmålene er blevet stillet mundtligt på telefon, og det er i modsætning til spørgeskemaer meget sikkert. Herudover har Ziirsen været ude i landet for at dybde-interviewe 10 nøje udvalgte læsere. Alle disse 10 læserne havde givet kritiske og negative svar i de de første 511 interviews. Det har vi gjort, fordi vi ville vide, hvordan vi kunne gøre disse ting bedre, selvom det umiddelbart betyder, at undersøgelsens svar fremstår noget mere negative i den samlede rapport.



Ud over den deciderede læsereundersøgelse, er der lagt stor vægt på en annoncørundersøgelse, som skal kortlægge job-annoncørernes ønsker og vurderinger.

Endelig er der lavet en undersøgelse af BUPL’s hjemmeside www.bupl.dk og i den forbindelse Børn&Unges hjemmeside www.boernogunge.dk.



Tre i én

Annoncørundersøgelsen er lavet blandt de folk, der har ansvaret for at placere pædagogiske stillingsannoncer. Baggrunden er, at antallet af stillingsannoncer i Børn&Unge (som i andre fagblade) er faldet markant de senere år, og hvad man kan gøre ved det.

Også her viser det sig, at Børn&Unge har en unik position. Langt de fleste pædagogiske stillinger opslås her, og hverken internetportaler, lokalaviser eller landsdækkende aviser er alvorlige konkurrenter.

83 procent er enten tilfredse eller meget tilfredse med bladet som annoncemedie, og 81 procent mener, at bladet enten har betydelig værdi eller stor værdi som annoncemedie. 87 procent mener, at en jobannonce i Børn&Unge når ud til potentielle ansøgere. 54 procent har slået alle deres stillinger op i Børn&Unge, mens 22 procent har slået de fleste stillinger op her.

Både den kvalitative og den kvantitative undersøgelse viser, at Børn&Unge har fastholdt markedsandelen. Kagen er simpelthen blevet mindre, og derfor er det begrænset, hvad man kan gøre ved sagen. 50 procent vurderer, at omfanget af annoncering efter pædagoger vil være stabil og 27 procent mener i øvrigt, at det vil stige.

Analysebureauet mener dog, at der kan opnås en del ved at oplyse bedre om, hvor godt bladet rammer målgruppen. Derved burde markedsandelen kunne øges. Ingen andre har den dokumentation og så flotte tal som Børn&Unge, så derfor burde man kunne udkonkurrere de fleste konkurrenter.



Internetundersøgelsen gav en række tankevækkende svar, idet rigtig mange pædagoger ikke bruger nettet. Pædagogerne er kønsmæssigt, aldersmæssigt og typemæssigt en af de grupper med mindst interesse for internet. 66 procent af de adspurgte i læserundersøgelsen har aldrig besat en stilling via internet, og 19 procent har besat få stillinger på den måde. Hele 58 procent ved ikke, at BUPL har en hjemmeside, og 34 procent har besøgt siden, mens otte procent kender siden uden at have besøgt den. De mest populære emner på hjemmesiden er kursustilbud (71 procent), jobannoncer (69 procent) relevante nyheder for pædagoger (62 procent) og artikelarkiv for Børn&Unge (62 procen). l





Kilde: Niels Ehrenreich, Ziirsen Research, læserundersøgelserne af Børn&Unge fra 1998 (Ziirsen og Svensson) og nærværende undersøgelse samt Index Danmark/Gallup.