Uklarhed om forståelsespapir

Midlerne skal svare til målet. Sådan lyder - på godt dansk - princippet, som politikerne på Christiansborg vedtog med den såkaldte diskriminationslov i 1996. Lovens overordnede mål er at forhindre, at arbejdsgivere forskelsbehandler de ansatte på grund af eksempelvis politiske holdninger, religion eller seksuel orientering.

Diskriminationsloven afspejler de europæiske menneskerettigheds-konventioner, og begge regelsæt indeholder en særbestemmelse, som gælder for arbejdsgivere, der arbejder ud fra et politisk eller religiøst mål. Den type arbejdsgivere må ifølge loven godt forskelsbehandle. Men altså kun, når midlerne svarer til målet.

Det hedder på lovsprog, at proportionalitetsprincippet skal være opfyldt.

Det er det eksempelvis, når en religiøst baseret skole stiller krav om, at en lærer skal have samme religion. Hvor grænsen iøvrigt går, ved ingen.



Domstolene bestemmer. Hverken Undervisnings-, Finans- eller det daværende Arbejdsministerium gav et fyldestgørende svar, da de blev spurgt i 1996/97. Det gjorde Beskæftigelsesministeriet heller ikke, da ministeren for nylig blev spurgt, om det er lovligt, at ansatte på de kristne friskoler risikerer at blive afskediget, hvis de bliver skilt, gifter sig igen eller gifter sig med en fraskilt, sådan som det fremgår af forståelsespapiret.

Og det kan ministerierne heller ikke give noget svar på, for afgørelsen ligger i sidste ende hos domstolene. Kigger man efter, hvad domstolene tidligere har dikteret i lignende sager, leder man forgæves. Godt nok førte en lærer ved en af de kristne friskoler tilbage i 1990'erne sag efter at være blevet afskediget på grund af skilsmisse. Men parterne indgik forlig, inden den nåede for en dommer. Derfor findes der ikke nogen praksis at læne sig op ad.

Nu bebuder både friskolelærernes organisation, FGL, og BUPL til gengæld, at de er parate til at føre en sag til doms, hvis et utilfreds medlem melder sig. Samme melding lyder fra skolerne. Forretningsfører Anne Marie Poulsen fra Foreningen af Kristne Friskoler siger, at foreningen om nødvendigt vil føre sagen for den europæiske menneskerettigheds-domstol.



Det står der i de kristne friskolers forståelsespapir:

Efter den klassiske kristne livsholdning foreskriver Bibelen, at ægteskabet er den ramme, som Gud har sat for at værne om familien, og er alene forudsætningen for det seksuelle samliv mellem mand og kvinde. Det forventes, at de ansatte medvirker til at fremme dette syn både i holdning og i handling.

Efter sit væsen er ægteskabet en livsvarig ordning. Et brud af ægteskabet, nyt ægteskab, eller indgåelse af ægteskab med en fraskilt vil derfor blive behandlet af skolens bestyrelse, fordi det indebærer problemer i forhold til den ansattes forbilledfunktion. Der kan i konkrete tilfælde blive tale om afskedigelse.



Det står der i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. populært kaldet diskriminationsloven:

§4 En arbejdsgiver må ikke i forbindelse med eller under ansættelsen af en lønmodtager anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger om dennes race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse.

§6

§§2-5 gælder ikke for arbejdsgivere, hvis virksomhed som sit udtrykte formål har at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt, medmindre dette er uforeneligt med EU-retten.