Uhensigtsmæssig praksis i kommuner. Indkøringen kan koste flygtninge dyrt

Flygtningefamilier risikerer at blive trukket i deres i forvejen lave integrationsydelse, hvis de bliver væk fra deres praktik, sprogkursus eller et andet aktiveringstilbud for at køre deres barn ind i dagtilbud.

Det hører BUPL eksempler på fra flere kommuner, hvor pædagoger oplever at stå med nytilkomne, skræmte og ofte traumatiserede flygtningebørn, der slet ikke er parate til at sige farvel til mor eller far. Ofte kender forældre og børn intet til danske børnehaver, og ingen kan forklare dem det på deres sprog.

»Flere medlemmer har henvendt sig med beretninger om, at flygtninge-forældrene bliver mødt med krav om tilstedeværelse på sprogkurser og lignende og derfor ikke har samme mulighed for at køre deres børn ind i dagtilbud, som andre forældre har. Vi hører, at de risikerer træk i deres integrationsydelse, hvis de tager ekstra fri til indkøring,« fortæller konsulent i BUPL Marcus Balslev.

Næstformand i BUPL Birgitte Conradsen mener, at familierne burde kunne få den nødvendige frihed til indkøring, så barnet kan blive tryg ved dagtilbuddet.

»Alle med bare en smule indsigt i børns udvikling og trivsel i dagtilbud ved, at en god indkøring er alfa og omega for både børn og forældre.

Flygtningefamilier har ofte oplevet traumatiserende ting, og efter en lang flugt skal de så aflevere deres barn uden at vide til hvad.

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor forfærdeligt det må være. At familierne dertil kan blive straffet på pengepungen, hvis de bliver med børnene under indkøringen, er jo helt grotesk,« siger hun.



Udbredt problemstilling. Ifølge lov om aktiv socialpolitik kan man sanktionere modtagere af integrationsydelse, hvis de ikke møder op til de aktiviteter, der er en del af deres integrationsprogram. Man kan dog kun sanktionere, hvis fraværet er uden rimelig grund.

Det fremgår intet sted i lovbestemmelserne, at indkøring af et barn i dagtilbud er en rimelig grund til fravær, og BUPL får meldinger om mindst seks kommuner, der har sanktioneret eller truet flygtningefamilier med sanktioner, hvis de blev væk fra integrationstilbuddet på grund af indkøring.

I Lejre Kommune har familiekonsulent på integrationsområdet Helle Preisler oplevet en kontant udmelding fra jobcenteret.

»Jobcenteret har sagt, at flygtningeforældre skal være i aktivering fra den dag, de har fået et pasningstilbud til deres børn, og det vil sige, at de i realiteten ikke kan have en indkøringsperiode. Jobcentret er også udfordret af lovgivningen på området, men vi undrede os over, hvordan det skulle gå op med de her familier, som har været sådan under pres, og over, at pædagoger i praksis skulle hive grædende børn fra deres forældre,« siger hun.

Der går dog nogle dage, før forældrene er fuld tid på sprogkursus, og sammen med jobcenteret har familieafdelingen etableret en mere hensigtsmæssig praksis, og pædagogernes vurdering spiller nu en større rolle for, hvor længe en indkøring varer.

Fagkoordinatoren hos Lejre Jobcenter, Vibeke Stokholm, er glad for, at man har fundet en god praksis i kommunen, men siger også, at lovgivningen ikke giver tid til indkøring af flygtningebørn i dagtilbuddene.

»Lovgivningen på området er stram. Forældrene skal være i aktivering, inden der er gået en måned efter deres ankomst til kommunen, og hvis der er gået en måned, når de får pasning, skal de være i aktivering straks derefter. Og det er et stort problem,« siger Vibeke Stokholm, der dog ikke selv har kendskab til, at familier er blevet trukket i ydelse, hvis de ikke møder op til deres aktiveringstilbud på grund af indkøring.

»Jeg ved ikke, om man konkret har trukket familier i ydelse, men vi har haft drøftelserne, og jeg kan godt genkende problematikken. Der er ikke meget familieperspektiv i lovgivningen,« siger hun.



Finder veje. I andre kommuner, som Børn&Unge har rettet henvendelse til, vurderer man uden at blinke, at indkøring af flygtningebørn er en rimelig grund til forældres fravær fra for eksempel sprogkursus. Der er også kommuner, som lader flygtningebørn starte i institution 14 dage før, de reelt har en plads i institutionen, så forældrene vinder et par uger til indkøring, før de kan sendes i aktivering.

Eller jobcenteret lægger bevidst den ene forælders integrationsaktivitet om eftermiddagen, så forælderen om formiddagen kan deltage i indkøring i dagtilbud.

Mange kommuner finder veje til en god indkøring, men også Dansk Flygtningehjælp har hørt eksempler på, at kommuner har trukket flygtningefamilier i ydelse, fordi de ved indkøringen var fraværende fra deres integrationsaktivitet.

Det fortæller Mette Blauenfeldt, der er leder af Center for Udsatte Flygtninge i Dansk Flygtningehjælp.

»Det følger af loven, at man kun må sanktionere, hvis fraværet er uden rimelig grund, og vi mener det helt bestemt er en rimelig grund at være fraværende fra et aktivitetstilbud, hvis man skal køre sit barn ind i daginstitution. Det gælder alle børn, og især for flygtningebørn er det vigtigt med en tryg indkøring,« siger hun.

På grund af den uensartede praksis i kommunerne ønsker både Dansk Flygtningehjælp og BUPL, at der i vejledningsmaterialet til loven bliver skrevet ind, at indkøring i dagtilbud er et eksempel på en rimelig grund til fravær fra aktiviteter i forældrenes integrationsprogram.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) afviser, at ændringer skulle være nødvendige og fremhæver i en e-mail til Børn&Unge, at ledige på integrationsydelse skal møde op til samtaler og tilbud. Om man skal trækkes i ydelse, hvis man ikke gør, må bero på en vurdering i den enkelte sag.

»Det danske samfund er kendt for at være et fleksibelt samfund, hvor der ofte er mulighed for at planlægge på en måde, så man kan få tingene til at gå op,« siger han.



Det siger loven

● Flygtningefamilier, der får ophold i Danmark efter 1. september 2015, kan få integrationsydelse.

● Hvis personer på integrationsydelse uden rimelig grund udebliver fra de aktiviteter, der er en del af et integrationsprogram (typisk sprogundervisning, kurser eller praktik), sker der ifølge lov om aktiv socialpolitik § 36

fradrag i ydelsen.

● Rimelig grund til fravær er ifølge lovens § 13 blandt andet pasning af eget barn ’når der ikke kan anvises anden pasningsmulighed’ samt pasning af eget sygt barn, når man ikke har anden pasningsmulighed.

● Der er ikke taget stilling til indkøring af barn i dagtilbud i lovgivningen, og det er forskelligt om kommuner ser dette som en ’rimelig grund’ til fravær.

Kilde: lov om aktiv socialpolitik.