Trygge dage i Vindebyøre

Vindebyøre-dagene. Ikke et ord man hører hver dag, hvis man da ikke lige er pædagog eller institutionsleder på Tåsinge. Og Thomas Northway må da også gentage det et par gange, før Børn&Unges udsendte fanger, hvad der bliver sagt. Den er god nok: Vindebyøre-dagene. Vindebyøre er et stednavn, og stedet er et naturfredet område på Tåsinge. Et område af den slags, hvor ikke engang en torsdags-tung regnbyge kan holde børnene inde i den opstillede tipi eller skylle smilene af de voksne læber.

Området lægger hvert år omgivelser til et storstilet indskolingsprojekt. Og Thomas Northway har som SFO-leder på en af øens to skoler, Sundhøjskolen, været med til at starte projektet i 1995. På det tidspunkt kom børnehavebørnene på besøg i deres kommende SFO for på den måde at møde pædagogerne. Så var det hele ikke nyt, når de skulle starte deres skolekarriere efter sommerferien.

"At starte både i skole og SFO samtidig kan være en for stor mundfuld. Vi havde børn, der græd, fordi det var fuldstændigt uoverskueligt for dem med nye klassekammerater, nye pædagoger og ny børnehaveklasseleder," husker Thomas Northway.

For ni år siden foreslog "et lyst hoved", som Thomas Northway kalder hende, at de da kunne starte med at have en dag eller to på Vindebyøre med de kommende SFO-børn allerede i maj måned. Det er så nu blevet til tre dage, Vindebyøre-dagene, hvor børnene den første dag mødes på deres kommende skoles idrætsplads, og de sidste to dage er på det naturfredede område. I år er der indianertema.

Børnehaveklasselederne på Sundhøjskolen syntes godt om projektet og gik ind i det allerede på år to. Og i 2000 kom den anden skole på Tåsinge, Lundbyskolen, også med i projektet.

Børnehavebørnene kommer altså ned til pladsen med deres kendte pædagoger fra børnehaven. Her blandes de op i deres kommende børnehaveklasser og laver forskellige aktiviteter sammen med klassen, deres kommende børnehaveklasseleder og kommende SFO-pædagoger.



Kodeordet er tryghed. Små stammer af indianere kommer travende ned af den gamle allé, som fører ned til Valdemar Slot. I den anden ende er der den smukkeste grønne trekant ned til vandet og med udsigt til Svendborg på den anden side af sundet. En efter en indtager stammerne pladsen. Først en flok i hvide dragter. Så en brun flok. Og der er også nogle i flænsede T-shirts. Alle fint dekorerede. Stammerne holder sig til hinanden. Ved tipien står en hvid flok. Der leger nogle brune i det høje græs, og gyngen er indtaget af en tredje stamme.

Der er ingen tvivl om, hvad formålet med projektet er, når man snakker med forskellige involverede. Kodeordet er tryghed.

"Børnene ser hinanden. De lærer deres kommende klassekammerater at kende, og de møder deres nye voksne, både fra børnehaveklassen og SFO'en. Det gør, at børnene føler sig langt mere trygge, når de står på skolens trappe første skoledag. De ved, hvad de træder ind til, eller i hvert fald så ved de, hvem de gør det sammen med," siger Thomas Northway.

Der er fem børnehaver med i projektet, og leder af Solsikken Anita Assendrup er meget glad for denne måde at køre indskoling på:

"Jeg synes, at det er rigtig godt, at børnene både får øje på nogle nye kammerater, og at de møder de nye voksne. Det giver dem en tryghed, at de har hilst på den nye voksne, de skal have."

Den tryghed mærker Ann-Dorthe Egeberg, som er børnehaveklasseleder på Sundhøjskolen også. Hun har arbejdet med børnehaveklasser i 30 år, og kan tydeligt mærke forskel på børnenes opførsel, efter Vindebyøre-dagene er blevet til.

"Jeg synes ikke, at vi har så mange skræmte børn første skoledag. Selvfølgelig vil der altid være nogle, som er lidt nervøse og ængstelige, og det er lige meget, hvad man gør. Men det at de har været sammen de her tre dage, det løsner op for en del af den angst, der kan være forbundet med alt det nye."

Det, at de voksne får mulighed for at se børnene inden første skoledag eller første SFO-dag, giver også andre fordele. Ifølge Thomas Northway kan de voksne lige se børnene lidt an:

"Et af de formål, som vi også har med de her dage, er, at vi kan se de børn, som måske har behov for lidt ekstra voksenkontakt. Ret hurtigt kan man se, om der er nogle børn, som man skal være ekstra opmærksom på."

Anita Assendrup forklarer det således:

"Det er jo ikke, fordi at man ikke skal have lov til at være et uskreven blad, når man kommer. Men jeg vil sige, at jeg synes, det andet har en større fordel, for der er mange børn, der har en lille ting, som de kan have svært ved."

I den nye børnehaveklasse kan kendskabet fra Vindebyøre-dagene bruges helt praktisk:

"Vi finder ud af, hvem det er, der lige skal tages lidt ekstra hånd om, og vi finder selvfølgelig ud af, hvem der er lidt rigelig gang i, og det kan vi bruge, når vi skal placere dem. Vi synes i hvert fald, at vores hverdag er blevet lettere, efter vi har fået sat det her i værk. Vi skal ikke bruge en masse tid på at lære hinanden at kende," siger Ann-Dorthe Egeberg fra Sundhøjskolen.



To røde tråde. Høvdingen, alias Thomas Northway, kalder til samling. Normalt holder indianerstammer sig for sig selv, og et sammenstød vil ikke løbe stille af sig. Men nu er det tid til at blande stammerne på Vindebyøre. Børnene skal ud i deres kommende børnehaveklasser og langsomt er de forskellige indianerkostumer blandet i små grupper. Ingen ser dog ud til at lade sig gå på af det, og efter at reglerne om, hvor langt børnene må gå, er indskærpet, myldrer de blandede stammer ud til dagens aktiviteter. Der dannes hurtigt kø ved ansigtsmalingen, men den jævnes ud, da de andre aktiviteter opdages. Bue og pil, pandebånd og brød over bål, der skal hæve på børnenes maver.

Ved de forskellige aktiviteter er børnehavepædagoger, børnehaveklasseledere, SFO-pædagoger og institutionsledere blandet godt og grundigt. Lige som børnene. Omkring 19 medarbejdere fra de forskellige institutioner og skoler er samlet. Der grines og sludres, og Thomas Northway fortæller om det gode samarbejde, der er mellem børnehaverne, SFO'erne og skolerne. Alle børnehavepædagoger, pædagogmedhjælpere, skolelærere, der hører til indskolingen, skoleledere, SFO-ledere og institutionsledere mødes en gang om året til et møde og kigger på hinandens virksomhedsplaner.

Det giver både fælles værdier i de forskellige institutioner og skoler og ifølge Thomas Northway også den eftertragtede røde tråd i børnenes liv. Faktisk taler han om to røde tråde:

"Der er en rød tråd for forældrene og børnene. Det er den, der er synlig for forældrene, fordi deres børns overgange hænger sammen. Men der er også en anden rød tråd, og det er den, der går gennem institutionerne og skolerne, hvor vi egentlig er meget forskellige, men hvor vi ved, at der er nogle bestemte ting, vi arbejder fælles på, og det betyder rigtig meget for arbejdspladserne."

Hvis nogen sidder og tænker, at det lyder fint med sådan en indskoling, men spørger sig selv, hvor pengene kommer fra, så er det ikke det store problem, siger Thomas Northway:

"Lærerne er nok dem, der har det mest stramt i forhold til deres overenskomst. Men de får timerne til det. Pædagogerne i SFO'erne tager tiden fra deres rådighedstimer, og børnehavepædagogerne er her jo sammen med deres børn. Vi har ikke brug for så mange materialer, når vi er hernede. Nogle gange skal der da købes nye rafter til tipien, men de løse ting som ansigtsmaling og lignende har vi jo i forvejen på institutionerne, så det skal bare koordineres, hvem der tager hvad med."



Rigtig luksus. Selv om Vindebyøre-dagene lyder som et meget grundigt og gennemført projekt, så er der faktisk et sted, hvor det halter lidt i forhold til de strømninger, der er i landets institutioner i dag. Nemlig dokumentationen.

"Vi har faktisk ikke som sådan skrevet så meget ned om vision og formål med Vindebyøre-dagene. Men hvad er vigtigst? Er det handlingen, eller er det dokumentationen? Vi synes jo handlingen er meget vigtig, men vi kan godt mærke på de politiske bølger udefra, at man "skal" dokumentere mere og mere," siger Thomas Northway og fortsætter:

"Vi har stor forståelse for, at det her projekt virker, både fra forvaltningen side og fra forældrenes, så på den måde har vi ikke haft det store behov for at dokumentere det skriftligt. Det er jo også det, der koster tiden, som skal tages fra børnene. Vi har forældrenes syn på projektet, og vi kan se, hvad det betyder."

En af forældrene er Kirsten Vie Madsen. Hun har Sidsel, som går i 2. klasse nu, og som for tre år siden var til Vindebyøre-dagene. Og nu er lille Nanna iklædt indianerkostumet ude på pladsen. Og dokumentation eller ej, så er Kirsten Vie Madsen ikke i tvivl om, at dagene betyder meget for hendes døtre, og hun føler det som en ren luksus, at børnene bliver afleveret trygt.

Det er en luksus, som viser sig i børn, der ikke er nervøse for at starte i skolen.

"Det var slet ikke svært for Sidsel at starte i skolen. Og der er jo flere ting, som gør, om det er svært eller ej, men de her dage giver i hvert fald børnene en tryghed, som er vigtig. Sidsel stillede ikke spørgsmålstegn ved, om hun skulle i skole eller ej. Det var helt naturligt, og hun kendte jo dem, hun skulle op til, så det var bare næste skridt. Det her arrangement er med til at gøre det til en mere glidende overgang," siger Kirsten Vie Madsen.