Tillid gør hverdagen lettere for pædagoger

Temperaturen har netop rundet plusgrader, da børnehavebørnene skal udforske legepladsen. Alle børnene har vanter på, hvilket pædagogerne har besluttet. En af pædagogerne opdager, at 5-årige Emma sidder i sandkassen uden vanter, og da hun bliver bedt om at hente dem, svarer hun: »Jamen, jeg fryser ikke på fingrene.«

Det er klassisk eksempel på en situation, hvor pædagoger har mulighed for at vise det enkelte barn tillid, mener professor Hanne Warming, forsker, sociolog og medforfatter til bogen ’Tillid i socialt og pædagogisk arbejde med børn og unge’. Det er fristende at sige, at Emma skal have vanter på ligesom alle de andre børn.

»Selvfølgelig er det en risikovurdering hver gang, men pædagogerne kunne jo prøve at tro på barnet, når det siger, at det godt selv kan mærke efter. Eksemplet med vanterne er blot et af mange, hvor pædagogerne kan overveje, hvordan de bedst viser børnene tillid og samtidig handler forsvarligt,« siger hun.

Tillid har altid været essentielt i relations­arbejdet, men de seneste år er det blevet endnu vigtigere at forholde sig til, ­hvordan ­pædagoger skaber tillid mellem børn og ­voksne i institutionerne, mener Hanne Warming.

»Det kan virke noget diffust, når man taler om det, for inden for det pædagogiske felt vil der næppe være uenighed om, at tillid er positivt. Alligevel er det dog aktuelt at hive fat i emnet igen og igen, i og med at institutionerne og de reguleringer de er underlagt, ændrer sig hele tiden,« siger hun.



Tro på børnene. For den voksne handler tillid om troen på, at barnet vil og kan bidrage konstruktivt til det, der er på dagsordenen i dag. At vise tillid kræver, at man slipper lidt af kontrollen, og det indebærer derfor altid en grad af risikovillighed, mener Hanne Warming.

»Pædagoger kan spørge sig selv, om de har mulighed for at dispensere fra de overordnede regler. Der sker nok ikke noget ved, at barnet lige nu ikke har vanter på, og at man derfor vælger at vise tillid til, at barnet selv kan vurdere, om det fryser,« siger hun. Hanne Warming understreger, at tilliden naturligvis aldrig må være på bekostning af børnenes sikkerhed og trivsel:

»Hvis det er minus fem grader, og vi skal ud på en meget lang tur i skoven, så er det nok ikke så godt, at barnet ikke har overtøj på. Så selvfølgelig er det altid en vurdering, fordi pædagoger har et omsorgsansvar. Men det handler om at vise tillid, når det overhovedet kan lade sig gøre.«

Hanne Warming opfordrer til, at pædagoger forsøger sig med enkeltvurderinger, hver gang de har mulighed for at lytte til børnenes ønsker.

»Hvis man alligevel skal indenfor om 10 minutter, så er det måske okay, at Emma ikke har vanter på i dag. Det vigtigste er, at hun føler, at hun bliver hørt og har indflydelse, og hun skal have en fornemmelse af, at de voksne tør tro på hende,« siger Hanne Warming.

Tillid på trods. Børn er nødt til at tilpasse sig de rammer i institutionerne, som er svære at gøre fleksible og tilpasse det enkelte barn. Det er struktureringen og bureaukratiseringen af daginstitutioner i dag et klassisk eksempel på, mener Hanne Warming.

Overgangen fra vuggestue til børnehave er et eksempel på, hvordan et barn i en tidlig alder skal omstille sig fra nogle kendte, trygge rammer til at fungere på en ny stue med nye regler, rammer og omsorgspersoner.

»Kombinerer man dette med, at udskiftningen af personalet på stuerne kan være stor, så har vi nogle rammer, hvor det kan gøre det svært for barnet at udvikle sig tillidsfuldt,« siger Hanne Warming.

»I de situationer bliver det endnu vigtigere, at vi helt fra starten arbejder med altid at møde børnene med ærlige hensigter og ønsket om at skabe en gensidig tillidsfuld relation. Det gør det simpelthen lettere at arbejde pædagogisk på andre områder, når man har dannet en grobund af tillid mellem barn og voksen,« siger hun.



Underlagt struktur. Pædagogerne er ­udfordret af, at de er underlagt en række krav til at dokumentere børnenes udviklingsskridt. Det gør det svært for dem at handle i overensstemmelse med, hvad der er i både deres og børnenes interesse, mener Hanne Warming:

»Tilliden bliver udfordret og truet, når der kommer dagsordener, der sætter spørgsmålstegn ved, om børnene nu kan. Her tænker jeg blandt andet på, at man i stigende grad måler på børnenes præstationer.«

»Helt konkret betyder det, at hvis et barn falder uden for normalen i disse målinger, så kan det skabe en mistillid mellem barn og pædagog,« tilføjer hun.

Ifølge Hanne Warming har børneområdet i de seneste år været udsat for effektiviseringer og bureaukratiseringer, der gør, at det er aktuelt at tale om tillid i daginstitutionerne. Pædagogerne arbejder altid for at skabe tillidsfulde relationer, men de er underlagt nogle strukturer, der trækker i den modsatte retning.

»Når man kræver, at pædagogerne skal arbejde på en bestemt måde, så bliver der et mindre rum til at kunne være eksperimenterende og dermed også til at kunne være imødekommende over for det, som børnene bidrager med,« siger hun.



Tillidsbrud. Når man står på rød stue, kan det være svært at lytte til alle børns behov og vise dem hver især tillid. Det kan være svært at holde en aftale med Sofie om, at hun må gå på legepladsen fem minutter før de andre børn, hvis man erfarer, at der ikke er voksne til at se efter hende udenfor. Men ifølge Hanne Warming handler det ikke om, at man ikke må lave fejl, men snarere om at pædagoger bør reflektere over, hvordan de gør tingene generelt.

»Som pædagog tænker man, at selvfølgelig kan børnene vise tillid til mig, men det er ikke altid sådan, børnene oplever de voksne,« siger hun.

Det vigtigste bliver derfor, at børnene ­oplever, at det kan svare sig at gå til de voksne. Børnene skal have en følelse af, at de voksne er ærlige, tager dem alvorligt og møder dem med en lyst til at finde muligheder frem for begrænsninger.

Dog erkender hun, at det er umuligt ikke at bryde løfter en gang imellem og dermed modarbejde den gensidige tillid.

»Små brud på tilliden kan sagtens genoprettes, især hvis fundamentet for tillid allerede er der,« siger hun.



Tal med forældrene. Det er vigtigt at tænke forældrene ind, når pædagogerne ønsker at forbedre tillidsrelationerne mellem børn og voksne i institutionen. Oplever forældre eksempelvis at hente deres børn fra legepladsen uden hue og vanter en kold eftermiddag, kan det skabe mistillid over for pædagogernes evne til at vurdere risici, mener Hanne Warming.

»Det er vigtigt at italesætte over for forældrene, hvad man gør, så forældrene ikke tror, at pædagogerne ikke har styr på børnene eller er ligeglade. De skal vide, at det er for at udvise tillid til børnenes evner, at man for eksempel giver dem medbestemmelse og slipper noget af kontrollen,« siger hun.

Derfor opfordrer Hanne Warming til, at man altid tænker forældrene ind i arbejdet med at opbygge børnenes tillid til pædagogerne. Det gøres eksempelvis ved at være tydelige om, hvad man gør og hvorfor.

»Det handler i bund og grund om at skabe en ordentlig platform for det pædagogiske arbejde,« siger hun.

Helle Warming understreger, at ved at tale åbent om, hvordan man arbejder med tilliden, kan man forbedre trivslen for alle parter i institutionen.

»Det kræver, at forældrene tør have tillid til deres børn og tør have tillid til pædagogerne. De skal give pædagogerne rum til at vise tillid til børnene,« siger Hanne Warming.



Sådan skaber I mere tillid

Professor Hanne Warming har samlet seks gode råd til, hvordan pædagoger helt konkret kan udvise og være med til at skabe mere tillid i relationsarbejdet med børn. Det er vigtigt at huske, at det langtfra er i alle situationer, at man kan udvise tillid gennem det, man siger og gør. Det vigtigste er, at man forsøger at reflektere over, hvordan man ved hjælp af små redskaber kan skabe et bedre rum, som tilliden kan vokse i.



Led efter de gode intentioner

Børn, der tager kontakt til andre børn gennem konflikter, ved måske ikke, hvordan de ellers skal gøre. Læg mærke til det positive, som børnene forsøger på at gøre.



Tag fat i det gode, som børnene gør

Sig de gode ting, du ser i det, som børnene gør højt. Synger Alfred alt for højt med på en sang, så ros ham for at deltage i sangen, og brug det i en sammenhæng, hvor det kan give mening. Måske kan Alfred synge for, når I holder luciaoptog?



Vær nysgerrig og positiv over for det, børnene sætter i gang

Når toårige Wilma har hele hånden nede i leverpostejen, så spørg, om det føles sjovt? Anerkend hende for at være nysgerrig og sansende. Der er en grund til, at hun gør, som hun gør.



Tænk over, hvilke signaler du sender børnene

Når børnene står omkring dig og råber i kor for at få din hjælp eller opmærksomhed, er det vigtigt at udstråle, at du er glad for deres interesse, men at du er nødt til at høre dem en ad gangen.



Handlinger og ord skal afspejle, at du er tillidsværdig

Hvis du ved, at du formentlig ikke kan overholde en aftale, er det bedre at være ærlig. Børn får mere ud af ærlighed end af at opleve, at du glemmer aftalen eller bryder den senere.



Giv slip på lidt af kontrollen

Når pædagoger viser tillid, kræver det, at de lader børnene prøve selv, uden at de står og overvåger dem imens. Det kan være grænseoverskridende i starten, men det er noget ad vejen til en tillidsbaseret relation.



Om bogen

’Tillid i socialt og pædagogisk arbejde med børn og unge’ kombinerer en psykologisk forståelse af begrebet tillid med en sociologisk, praksisorienteret gennemgang. Med udgangspunkt i fem konkrete cases forklarer og illustrerer den, hvordan tillid opbygges, samt hvilken betydning det har for børn, unge og professionelle, når tilliden er gensidig. Bogen har afsæt i et forskningsprojekt fra perioden 2009-2014, der blev finansieret af Det Frie Forskningsråd for Samfund og Erhverv.



Om forfatterne

Hanne Warming er cand.scient.soc. og professor i socialvidenskab på Roskilde Universitet. Hun forsker primært i børn, unge og socialt arbejde. Hun har forsket i blandt andet anbragte børn og unge, samt daginstitutioner. Hun udgav i 2011 bogen ’Børneperspektiver’.

Michael Christensen er cand scient.soc. og ph.d.-studerende på Roskilde Universitet. Han har forsket i vilkårene for socialt arbejde og skrev blandt andet speciale om børn og unge på døgninstitutioner.