Tidsrøveren har stjålet møderne

Først var det Socialminister Henriette Kjær. Så kom en af regeringens absolutte sværvægtere, Finansminister Thor Pedersen, på banen med en opfordring til de offentligt ansatte: Brug mindre tid på møder og mere tid på det, I er ansat til.

Den melding er også nået til det midtjyske, hvorfra Børn&Unge har modtaget en e-mail. "Tidsrøveren er rendt med møderne for længst!" lyder overskriften. Vedlagt er skemaer og grafer over tidsforbruget i to institutioner, Eventyrhuset i Lindved og Skovpyramiden i Ølholm.

Afsenderen er de to institutionsledere, Lisbeth Stoumann og Birdy Grosen Hylleberg. De har lavet beregninger over, hvad en pædagog i deres institution bruger arbejdstiden på. Beregningerne er mundet ud i et skønnet tidsforbrug for en fuldtidspædagog med to børn, der sidder i SU, Sikkerhedsudvalget og forældrebestyrelsen.



Sjældne besøg i mødelokalet. Resultatet lyder som følger: Møderne udgør otte procent af pædagogernes tid, hvis man medregner ferier, pauser, sygedage og andet fravær. Ser man alene på den tid, pædagogerne arbejder, sidder de i møde godt ni procent af tiden. Det svarer til knap tre en halv time om ugen. Tallet dækker over både interne og eksterne møder.

Personalemøder og primærgruppemøder fylder mest i mødekalenderen og lægger sammenlagt beslag på halvdelen af mødetiden. Også vejledning af studerende og modtagelse af nye børn tager en pæn del af tiden. Kigger man på møder med partnere uden for huset, er det især Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, der tager tiden.

Alt i alt bruger de ansatte på de to institutioner godt og vel fire ud af fem arbejdstimer på børnene. Hvis man medregner ferie, sygedage, barsel, omsorgsdage og andet fravær, udgør tiden sammen med børnene 62 procent eller godt tre ud af fem timer.



Stødt over minister. De to institutionsledere henviser i deres e-mail til en artikel fra Politiken under overskriften "Det store tidsrøveri". Her kommenterer socialministeren en ny opgørelse, der viser, at en tredjedel af den tid, børnene havde sammen med pædagogerne for 20 år siden, i dag er forsvundet til andre aktiviteter. I 1981 brugte medarbejderne i institutionerne 71 procent af deres tid sammen med børnene. I dag er tallet faldet til 55 procent.

For Henriette Kjær er sagen klar:

"Vi holder generelt for mange møder i samfundet. Ligesom jeg gennemgår mine møder og forsøger at korte dem ned til et minimum, så må pædagogerne også ud i den øvelse. Vi kan alle rationalisere, når det gælder møder," sagde hun til Politiken.

Den udlægning kan de ikke genkende i Lindved og Ølholm.

"Den væsentligste tidsrøver - sådan som vi ser det - er ikke tid til møder, men det er den del, der hedder medindskrivninger af børn og de lovbestemte fravær. De sidste års mange nedskæringer/normeringsforringelser har for længst fået os til at lede efter steder i vores arbejdsgange, hvor vi kunne hente flere timer til den direkte kontakt med børnene herunder også personalemøder, forældremøder, møder med forvaltningen m.m.," skriver Birdy Grosen Hylleberg og Lisbeth Stoumann.

"Jeg synes, ministeren hænger os ud som faggruppe, og det støder mig. Jeg synes ikke, vi kan bruge mindre tid på møder. En institution er som en virksomhed eller som et hjem. Det er nødvendigt at snakke sammen om børnene," siger Lisbeth Stoumann.

I Børn&Unge nr. 20 2003 uddybede Henriette Kjær sine synspunkter omkring pædagogernes mødekultur.