TEMA: VILD MED VUGGESTUEN. Ambitiøse vuggestuepædagoger. Vi vil så meget

Dyveke Eriksen og Christina Andersen er glade for deres pædagogjob i vuggestuegruppen Fuglereden i Balders Hus i Kerteminde. De synes, at de har et af de vigtigste job i verden: At udvikle de mindste børn ved at følge deres intentioner, engagement og behov samt at hjælpe og guide børnene til at tage det næste skridt i deres udvikling.

De mener, at de i kraft af deres pædagogiske faglighed har meget at byde på.

»Jeg ser det som min opgave at være en nærværende voksen, som giver børnene tryghed, og mod på at deltage i fællesskabet og udforske verden. Det er så basalt, hvad der sker i vuggestuen, og det kan ikke springes over. Hvis man springer over, får det konsekvenser på længere sigt,« siger Christina Andersen.

De to pædagoger lægger stor vægt på, at børn og forældre kommer godt fra start i vuggestuen. De bruger meget energi på at skabe tryghed og tillid for begge parter.

»Den tid, vi investerer i indkøringen, bruges til at skabe relationer mellem ­barnet og forældrene og en af os pædagoger. Og så kommer de andre ind over senere. Vi starter i det nære og udvider med tiden,« siger Christina Andersen.

»Når trygheden er på plads kan børnene boltre sig, udvikle sig og klare de udfordringer, de vil møde,« siger Dyveke Eriksen.



Ikke bare pasning. På stuen Fuglereden er der 12 børn, og til at gøre det godt for dem er der to pædagoger på 30 og 34 timer og en pædagogisk assistent på 35 timer om ugen. Normeringen i hele institutionen, der har plads til 70 børn, giver 9,71 time pr. barn pr. uge.

Dyveke Eriksen og Christina Andersen lægger i deres pædagogik vægt på, at børnene bliver selvhjulpne, sociale og kan begå sig i fællesskabet og lærer at beherske sproget og deres krop. Og de mener, at vuggestuen kan rigtig meget i forhold til at udvikle børnene på alle områderne. Det handler ikke bare om, at børnene skal passes, er pædagogerne enige om.

»Den udvikling, børnene gennemgår i de første år, er så kæmpestor, at det kræver en meget nærværende støtte, opbakning og guidning fra voksne, der ved, hvad de gør, og som vil børnene. Så derfor skal ressourcerne være der. Det er en god investering at få givet børnene det med, som de har brug for. Vi vil gerne kunne gå hjem hver dag med en forvisning om, at vi har gjort et godt stykke arbejde. Som det er nu, er det ikke altid tilfældet,« siger Dyveke Eriksen.

Pædagogerne ved godt, hvad de kan bidrage med. Og er de ikke altid nok ansatte, husker de hinanden på, at det er omstændighederne, som betyder, at det ikke lige kan blive i dag, de gør det, de er bedst til.

»Vi prøver at strukturere os ud af problemerne, men det kan blive stramt, hvis der er meget sygdom blandt personalet,« siger Dyveke Eriksen.



Mindre grupper. Så ofte det er muligt, deler pædagogerne børnene op i mindre grupper i forhold til alder og niveau. Børnene i en vuggestuegruppe kan være fra seks måneder til knap tre år, og der er stor forskel på, hvad de har brug for på de forskellige alderstrin.

»I mindre grupper kan vi nemmere målrette vores arbejde og give hvert barn det, barnet har brug for, og der er især mulighed for at have fokus på det sociale,« siger Christina Andersen.

Når pædagogerne vil lære børnene at kunne klare tingene selv, kan det i i begyndelsen måske være at bære en hagesmæk på plads. Lidt senere kan det være at hente maden i køleskabet og skære maden ud, tage tøjet af og selv kravle op i krybben.

»Børnene skal have tilpas udfordringer, så de føler, de kan mestre verden. Samtidig skal de hjælpes videre til at kunne klare nye ting. Det kræver, at vi har tid og kontakt til hvert enkelt barn og er opmærksomme på, hvor barnet er i dets udvikling. Vi skal hele tiden justere vores relation og det, vi skal hjælpe barnet med, for det er jo en konstant proces, og der sker hele tiden forandringer,« siger Dyveke Eriksen.



Skemaer er hot or not. Pædagogerne vil gerne dokumentere deres arbejde, men synes ikke, at deres pædagogiske praksis altid passer ind i dokumentationsskemaerne. Og så må tiden til dokumentation ikke gå fra børnene. Desværre oplever de ofte, at de lige har implementeret et evaluerings- eller målingsredskab, og så kommer der et nyt fra kommunen. Det giver ikke mening.

»I pædagogik kan alt ikke måles. Vi sætter gang i en masse processer og sår nogle frø hos børnene. Måske ser vi ikke resultatet, mens børnene er her, men vi ved, at vores arbejde har betydning for barnets udvikling og mod til at møde verden,« siger Dyveke Eriksen.

»Det kan være godt at øve sig i at formulere, hvad vi gør. Og holde øje med, om vi gør det, vi siger, vi gør. Det kan dokumentation godt hjælpe med,« siger Christina Andersen.

I hele institutionen bruger pædagogerne SMTTE-modellen, når de vil sætte fokus på et problem eller evaluere deres arbejdet. Det er en metode, som de finder nem at bruge, og som skaber sammenhæng mellem mål, tiltag og evaluering.

Pædagogerne skriver også trivselsskemaer for alle børn. Skemaerne gennemgås i hele huset, så alle ved, hvor de forskellige børn er, og hvad de har brug for.

»På den måde er vi flere, der har øjne på børnene. Vi ser noget forskelligt, så det er vigtigt, at vi sparrer med hinanden om, hvad børnene har brug for,« siger Christina Andersen.

»Børnene er konstant på vej og får nye erfaringer, som skal bearbejdes. Vi skal holde øje med, i hvilken tak det sker hos det enkelte barn. For nogle går det hurtigt og nemt, for andre kan det tage længere tid, og de kan støde på udfordringer. Alt det skal vi se og være klar til at støtte dem i, og derfor kan det være godt at have et skema til hjælp,« siger Dyveke Eriksen.



Om Balders Hus

En integreret kommunal institution i Kerteminde Kommune. Den er en af tre institutioner i Kerteminde. Der er plads til 70 børn fordelt på tre børnehavegrupper og to vuggestuegrupper. 20 af børnene har anden etnisk herkomst end dansk, og en del børn er med forskellige udfordringer, der kræver særlige indsatser. Institutionen er opkaldt efter Balder, den nordiske gud for retfærdighed og søn af Odin og Frigg.





Det viser forskningen også

Børn fra vuggestuen klarer sig bedre

En god vuggestueplads er lig med en bedre start i livet, viser undersøgelsen ’Effekter af daginstitutionstilbud’ fra 2013:

● Tidlig indskrivning i daginstitution reducerer problemfyldt adfærd ved skolestart.

● Børn, der har gået i vuggestue, får signifikant højere karakterer i fagene dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve end børn, der har gået i dagpleje. 0,5 karakterpoint højere i dansk og 0,3 i matematik.

● Børn, der har gået i vuggestue, har 10 procentpoint højere sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse end børn fra dagplejen.

● De positive effekter af vuggestuerne er særligt stærke for drenge. De scorer 0,6 karakterpoint højere i dansk, 0,4 i matematik og har 17 procentpoint højere sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse.

● De positive effekter af vuggestuerne er særligt stærke for børn, hvis mødre har lav uddannelse. En start i vuggestue giver 0,7 karakterpoint højere i dansk, 0,4 højere i matematik og 18 procentpoint højere sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse.



Kilde: ’Effekter af daginstitutionstilbud’, 2013, udarbejdet af Aarhus Universitet for BUPL.