TEMA: UNDERRETNINGER. Kommuner drukner i underretninger. Det er gået lidt i selvsving

I alt 64.650 underretninger modtog de danske kommuner i de sidste ni måneder af 2014. Underretningerne var fordelt på 42.483 børn, hvilket svarer til indbyggertallet i Næstved, Danmarks 15. største by.

»64.650 underretninger?« udbryder Karin Kildedal, lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i arbejdet med udsatte børn.

»Det er huleme mange. Men det er positivt, at der kommer flere underretninger. Det kræver bare, at kommunerne har kvalitet i deres vurderinger af underretningerne, og at de hjælper de rigtige børn,« tilføjer hun.

I alt blev der i 2014 underrettet om 3,61 procent af alle børn og unge under 18 år i Danmark.

»De mange underretninger er ikke nødvendigvis helt ude i den blå luft. Man regner med, at der til enhver tid er fem procent af alle børn og unge, som har brug for hjælp fra myndighedsafdelingen,« siger Karin Kildedal.



Selvsving. Mens antallet at underretninger fra pædagoger er lavt sammenlignet med alle andre, er det samlede antal underretninger nu blevet alt for højt, mener Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening og politisk ansvarlig for børneområdet.

»Det lægger et massivt pres på alle kommuner. Det et gået helt i selvsving, for man underretter om alt, i øst og vest,« siger han.

»Vi har arbejdet længe for, at alle skal underrette mere, men nu skal der skabes en ny balance i forhold til at bruge ressourcerne rigtigt. Et kvalificeret samarbejde tidligt, altså et tættere samspil mellem daginstitutioner og forvaltning, måske i form af en socialrådgiver ude i institutionerne, er at foretrække frem for mange underretninger. Det er der, det store potentiale ligger i den tidlige indsats,« siger han.

Elisa Bergmann, formand for BUPL, har hørt beklagelserne over, at kommunerne får for mange underretninger.

»Men hellere en underretning for meget end en for lidt. Det er sådan, det skal være. Som pædagoger har vi skærpet underretningspligt.

Det betyder også, at vi skal underrette, uanset om vores leder synes, det er en dårlig idé, eller om skolelederen siger, det hellere må vente. Hvis vi er bekymrede, så er det vigtigt, at vi underretter,« siger hun.



Hårde domme. Underretningsstatistikken, hvorfra de høje tal stammer, er en del af overgrebspakken, der trådte i kraft

1. oktober 2013. Lovpakken, der blandt andet også har givet pædagoger en skærpet underretningspligt og har pålagt kommunerne at vurdere alle underretninger inden for 24 timer, var Folketingets svar på mange tragiske overgrebssager, der alle havde fået navn efter den by, de udspillede sig i:

I Brønderslevsagen fik faren 11 års fængsel for systematisk vold, seksuelle overgreb, vanrøgt og misrøgt af ni sammenbragte børn, mens moderen fik 4 års fængsel.

I Rebildsagen blev faren idømt forvaring for omfattende og grove seksuelle overgreb mod syv af sine egne børn og to andre børn.

I Esbjergsagen fik en far 7 års fængsel for seksuelle overgreb mod 10 børn.



Svigt i forvaltningen. Fælles for sagerne var også, at de afslørede en kommunal sagsbehandling, der på ingen måde formåede at beskytte de udsatte børn. I alle tre kommuner havde forvaltningerne modtaget underretninger om, at der var noget helt galt i familierne – uden at kommunerne greb ind.

I Brønderslevsagen lå der mellem 12 og 29 underretninger i hver enkelt af de ni børns sagsakter, men der skete først noget i sagen, da den ældste datter i 2010 flygtede fra familien og anmeldte misbruget til politiet.

I Rebildsagen har Ankestyrelsen kritiseret, at kommunen ikke reagerede relevant på alvorlige underretninger, og at kommunen ikke foretog de nødvendige faglige undersøgelser. Derudover har der gennem hele sagsforløbet manglet systematik, dokumentation og overordnet opfølgning.

I Esbjerg var Ankestyrelsen også forbi forvaltningen og fandt fejl i 77 af 100 sager. I 33 af sagerne fandt Ankestyrelsen forhold, der var stærkt kritisable.

Fejl overalt. Det er dog ikke kun i kommuner som Rebild og Esbjerg, at sagsbehandlingen har haltet. Det viser undersøgelser fra Socialstyrelsens Task Force, der senest har påpeget alvorlige fejl i Randers Kommunes sagsbehandling. Men fejl i sagsbehandlingen er helt almindelige, fortæller Niels Christian Barkholt.

»I dag kan man ikke undersøge en kommune uden at finde over 50-60 procent fejl i sagsbehandlingen. Vi har proppet systemet med bureaukrati, vi skal hakke en masse flueben af, og vi skal skrive en masse i journalerne og mange andre steder for at undgå, at der sker fejl. Og derfor vil man meget hurtigt se fejl,« siger han.

»Der er kun en vej ud af problemerne: Vi skal finde en anden, mere intelligent form for styring. Et bud kunne være at erstatte nogle af tidsfristerne og opfyldelseskravene med at måle på feedback fra borgerne. Det ville placere kvalitet og borgerdeltagelse i centrum og føre til meningsfuld dokumentation,« siger Niels Christian Barkholt.

Derudover kan den nye underretningsstatistik hjælpe, mener han.

»Den kan bruges som et redskab til at kvalificere ikke mindst organiseringen af indsatsen, både på landsplan og lokalt,« fastslår Niels Christian Barkholt.



Husk

Du kan også underrette til Ankestyrelsen

Der sker slet ingenting. Du har allerede underrettet om et barn, der mistrives, men kommunen sætter ikke foranstaltninger i værk, der forbedrer barnets trivsel. Men der er en anden mulighed, for du kan altid underrette til Ankestyrelsen.

Du behøver i øvrigt ikke at have sendt en underretning til kommunen først. Man kan altid underrette direkte til Ankestyrelsen, hvis man synes og tror, at det er en bedre vej ind i systemet.

Når Ankestyrelsen får en underretning, bliver der oprettet en sag. Ankestyrelsen kontakter kommunen og beder om at få alle de sagsakter, kommunen har om det på­gældende barn. Samtidig bliver kommunen bedt om en redegørelse for, hvad der er sket i sagen, og hvad kommunen påtænker, der skal ske.

Barnets forældre bliver også informeret om, at Ankestyrelsen har modtaget en underretning og vil viderebehandle sagen. Hvis man ikke er anonym, vil underretterens navn stå i sagens akter. Forældrene har ret til at se alle sagens akter.

Hvis Ankestyrelsen vurderer, at her er der en grund til at være bekymret, og kommunen ikke har sat tilstrækkelige foranstaltninger i værk, så kommer sagen op på et ankemøde i Ankestyrelsen. Omkring hver fjerde underretning, der kommer til Ankestyrelsen, ender på et ankemøde. Ankemødet kan træffe vidtgående beslutninger i sådanne sager. I yderste konsekvens kan man på mødet beslutte at tvangsfjerne et barn – på kommunens regning. Et ankemøde kan også munde ud i, at kommunen kan blive pålagt at foretage en børnefaglig undersøgelse.

Læs mere om at underrette direkte til Ankestyrelsen på styrelsens hjemmeside

ast.dk (se under ’børn & familie’, ’underretninger’).