TEMA: SKILSMISSERAMT. Vores hverdagshistorier

Trine Boel Nielsen pædagogisk leder, Børnehuset Hyrdebakken, Ebeltoft

En løsning

Bog banede vej for kommunikationen

»Jeg havde engang en familie, hvor forældrene ikke kunne tale med hinanden. De var begge to kede af det. Jeg kunne mærke, at også barnet havde det rigtigt skidt. Forældrene kunne ikke engang ringe til hinanden eller sende sms’er. Så aftalte vi, at de fik en bog, som var barnets bog.

Det var forbudt at skrive private beskeder henvendt til hinanden i bogen.

De måtte kun orientere hinanden om barnet. Det blev første trin til, at de kunne snakke med hinanden om det, der var vigtigt, i forhold til deres barn.

Det sker ofte, at forældrene ikke kan overholde aftaler, og så kommer de alligevel til at skrive, ’hvorfor fanden har du ikke givet ham de blå strømper med, når jeg nu har sagt, det var det, du skulle?’ De her forældre tog kampen op og overholdt den aftale, de havde lavet.

Vi kunne mærke, at barnet fik det bedre.« 



Rikke Smedegaard Hansen, pædagog, Birkhovedskolen, Nyborg

Dilemma

Er rod i familien en opgave for skolen?

»I de skilsmisser, hvor forældrene kan tale sammen, går det lettere, og børnene kommer helt sikkert lettere igennem det. Men så er der også dem, hvor der er tovtrækkeri i årevis, og hvor forældrene skændes, og det kan vi mærke på børnene. Men er det her en skoleopgave?

Vi kan bruge rigtigt mange ressourcer på det, og der er bare nærmest ikke tid nok. Man kan begynde at tænke, at det måske i stedet er en opgave for et kommunalt familiehus.

Der er forældre, der ikke har lyst til at tage ned i sådan et familiehus og sige: ’Vi har problemer, vil I være søde at hjælpe os?’. Vi opfordrer til at bruge det og afleverer en brochure om familiehuset, der er et rigtig godt tilbud.« 



Sanne Stenholt, pædagog, teamleder, Svaneparken, Ikast

Træk grænsen

Vi er ikke forældrenes mellemmænd

»I situationer, hvor kommunikationen er gået i hårdknude, kan forældre ønske, at vi indkalder til møde, hvor vi skal sidde som mellemmænd. Men det er jo ikke vores bord.

Der må vi nogle gange være kolde og kyniske og sige, at pædagoger ikke skal være forældrenes talerør til hinanden.

Vi er talerør for barnet. Vi kan stå i midten mellem forældre, hvor mor kommer og fortæller, at hjemme ved far er det sådan og sådan, og han har heller ikke styr på noget. Og når så far kommer, får mor en røffel. Men vi er tydelige og siger, at vi forholder os neutrale. Vores fokus er udelukkende på, om barnet trives eller ikke trives, generelt og i forbindelse med skilsmissen.«