TEMA: Skaber stabilitet i hverdagen. Vi kommer tættere på

Aktiviteter og leg i mindre grupper hele dagen. Sproget i fokus med masser af snak og dialogisk læsning. Mulighed for nærvær og for én til én-samvær. En anerkendende tilgang og fokus på styrker og ressourcer fremfor fejl og mangler samt en stabil og fagligt funderet personalegruppe. Det har sociale normeringer og andre særligt tildelte midler betydet for Anne Mariegårdens Børnehus i Valby, der ligger i Københavns Kommune.

Børnene kommer fra det omkringliggende sociale boligbyggeri og har vanskeligheder, der hænger sammen med deres familiers sociale status og etnicitet. Derfor er de tre ekstra stillinger, som de sociale normeringer giver, også helt nødvendige, mener pædagogisk leder Inge Erlandsen.

»Vi bruger de sociale normeringer godt, for vi bruger dem til at kunne arbejde i små grupper. Det, kan vi se, batter, fordi vi får den tætte kontakt med børnene. At vi er det, som svarer til tre fuldtidsstillinger på alle stuer, betyder, at vi bedre kan fastholde folk, og at vi kan arbejde pædagogisk på en stabil måde. Stabilitet i hverdagen er meget vigtig for vores børn,« siger hun.

Da cirka 80 procent af børnene er tosprogede og først stifter bekendtskab med det danske sprog, når de kommer i vuggestuen eller børnehaven, mener pædagogerne, at den sproglige indsats skal være i centrum i det pædagogiske arbejde. Derfor er der også udarbejdet særlige sprogstrategier, og alle pædagoger har været på kurser i sprogtilegnelse.

»Sproget er vigtigt for børnenes udvikling på alle planer, og derfor tænker vi sproget ind i alle aktiviteter og i alle rutiner. Opstår der spontant en situation, giver de sociale normeringer os mulighed for at være nærværende og i dialog med børnene,« siger pædagog Sanne Dupont.

»Vi ved jo, at læring foregår lige der, hvor et barn er optaget af en toiletrulle, så derfor skal vi støtte op om den læring, som foregår lige nu og her, og ikke hele tiden være på vej et andet sted hen. Det kan vi tillade os, fordi vi ikke skal bekymre os om, at den anden pædagog er alene med 10 vuggestuebørn, nej, der er to voksne mere til gruppen,« supplerer Inge Erlandsen.



Uddannelse er vigtig. Den daglige leder i Anne Mariegården ønsker sig ikke nødvendigvis en bedre generel normering. Hun mener, at det fungerer godt med sociale normeringer og andre midler, som institutionen får på grund af børnenes og familiernes sociale udfordringer.

»For os er det okay at sige, at vi har en børnegruppe, som skal have noget særligt. Det er jo ærlig snak, at vi får sociale normeringer, for så er det sagt højt, at vi har børn, som skal hjælpes mere end andre,« siger hun.

Inge Erlandsen er dog glad for, at de sociale normeringer er kombineret med fem familiepladser. Der er fem pladser i normeringen på 102 børn, hvor der gives ekstra penge til børn og familier, som trænger til en særlig indsats i en kortere eller længere periode. I familiepladskonceptet er indbygget videreuddannelse til personalet. Inge Erlandsen mener, at teoretisk viden og nye redskaber er nødvendige for at kunne bruge de sociale normeringer rigtigt.

»Det er ikke nok at få ekstra hænder. Vi skal også kunne bruge dem rigtigt. Den opkvalificering, vi har sørget for, kommer alle børn til gode, for det har givet inspiration til vores pædagogik, vores praksis og den måde, vi organiserer arbejdet på. Så i fremtiden skal man måske give grønt lys til, at midlerne til sociale normeringer også kan bruges til at uddanne personalet, så de bliver endnu bedre til at støtte de udsatte børn,« siger hun.

»Når vi får tid og rum til refleksion, er det jo en gevinst både for de udsatte børn og for de andre. Så efterhånden har vi udbredt det til en måde, vi arbejder på, også for dem, der ikke lige er involveret i familiepladsordningen,« siger Sanne Dupont, der er tovholder på familiepladserne.

I Anne Mariegården arbejder pædagogerne efter 4 ugers planer, og aktiviteterne tager ofte udgangspunkt i kunst og kreativitet. Alle pædagoger arbejder også med handleplaner.

»Vi skal foretage trivselsvurderinger på alle børn, men de batter ikke noget, hvis vi ikke ved, hvordan vi skal arbejde med det, som vi ser i vurderingerne. Heldigvis har jeg kunnet sende alle på kursus i at lave handleplaner på baggrund af trivselsvurderingerne, og det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi har de ekstra midler med indbygget efteruddannelse,« siger Inge Erlandsen.



Helst mindre grupper. Indtil sommerferien havde Anne Mariegårdens Børnehus også en fritidshjemsafdeling, og det gav ekstra plads om formiddagen til at dele op i mindre grupper. Hvis de fyldes op med flere vuggestue- og børnehavebørn, kommer man til at mangle den ekstra plads.

»Vores grupperum er ikke store, og mange af vores børn kan slet ikke klare, at de skal være for tæt sammen, når de skal koncentrere sig,« siger Inge Erlandsen.

Børn, der er bare en lille smule udfordret, er i konstant alarmtilstand, og de bliver nemt forstyrret af andres snak eller et lille tilfældigt skub, forklarer Sanne Dupont.

»Derfor er det op ad bakke at skabe tilstrækkeligt med gode læringszoner til alle børn og grupper i vores grupperum. Vi vil faktisk hellere have færre børn i grupperne, for så kan vi bedre skabe rolige hjørner og kroge. Vi får det til at fungere, men vi kan gøre alt det gode, vi gør, meget bedre, hvis vi har færre børn i grupperne og dermed mere plads til dem,« siger hun.



Behov for ekstra løft. Københavns Kommune giver forholdsvis mange midler til sociale normeringer, fordi det virker, mener børneborgmester Pia Allerslev (V). I 2015 evaluerede kommunen indsatsen og fandt, at sygefraværet var lavere i de institutioner, der fik sociale normeringer.

»Men allervigtigst er, at vi anerkender, at nogle institutioner er mere pressede på grund af familiernes sociale baggrund eller mange børn med anden etnicitet. Ved at give sociale normeringer har vi mulighed for at løfte indsatsen. Vi giver også luft til de medarbejdere, som arbejder med de udsatte børn ved at give dem ekstra hænder – eller en halv hånd, eller hvad det nu kan blive til,« siger hun.

Pia Allerslev ved godt, at for nogle institutioner er de tildelte midler så små, at det knap kan mærkes. Så i år vil kommunen give 30 millioner kroner til det, hun kalder ’et ekstra, ekstra løft’ til alle børnehaverne, også til dem, der i forvejen har sociale normeringer.

»Vi er faktisk lidt hysteriske med, at midlerne går til at ansætte uddannet personale, for ofte er det sværest for de institutioner med mange udfordrede børn at få andelen af uddannede op på et acceptabelt niveau,« siger hun.



Blander sig ikke. Til gengæld blander Københavns Kommune sig ikke i, hvordan institutionerne bruger de sociale normeringer.

»Det har de godt styr på selv. Men vi forventer, at de arbejder med børnenes sprog og samarbejdet med forældrene. De initiativer, der bliver taget i den enkelte institution for de ekstra midler, skal gerne afspejle, hvad der er brug for til netop de børn, der går der. Der er jo ikke en one-size-fits-all-model,« siger Pia Allerslev, som mener, at sociale normeringer kan være med til at bryde den negative sociale arv.

»Vi kan slet ikke undvære det, der foregår i daginstitutionerne. De har tæt kontakt til forældrene, og de ser børnene i flere timer hver dag, end mange forældre gør. De kan være gode forbilleder og skabe rammer, der gør, at børnene bliver udfordret sprogligt, kulturelt og socialt. Vi har en forpligtelse til ikke bare at se institutionerne som opbevaring og pasning, men også som et sted, hvor vi kan være med til at danne børnene og føre dem i den rigtige retning,« siger Pia Allerslev.



Afhængig af ekstra midler. I BUPL Hovedstaden mener fællesrepræsentant for de selvejende institutioner Annette Mai Larsen, at sociale normeringer er en god løsning til at få ekstra penge kanaliseret derhen, hvor der er mange udsatte børn.

»Vi oplever, at institutionerne har hårdt brug for de ekstra midler. Mange udsatte børn udgør en belastning rent arbejdsmæssigt for de ansatte. Det skal anerkendes og tilgodeses med mulighed for at ansætte mere personale,« siger hun.

Selvom BUPL Hovedstaden er tilfreds med niveauet både i de generelle normeringer og i de sociale normeringer, mener Annette Mai Larsen, at der kan gøres mere for at støtte pædagoger, som arbejder i de belastede institutioner.

»Vi så gerne, at man havde færre børn i grupperne. Institutionerne arbejder jo med at dele børnene i mindre grupper, og det kan være svært at få plads til, fordi der er alt for mange børn. Selvfølgelig skal der stadig være det samme antal ansatte som i dag, ellers er det lige meget,« siger Annette Mai Larsen.

Hun ved, at det i nogle af de belastede institutioner er svært at fastholde uddannet personale.

»Det kræver noget særligt af pædagogerne at arbejde med udsatte børn og deres familier: en meget høj grad af organisering, et godt samarbejde, et godt arbejdsmiljø og ikke mindst tid og kræfter på daglig basis for at få det til at fungere. Derfor skal der oveni bedre normeringer og færre børn også tænkes i efteruddannelse, som kan få pædagogerne til at blive,« siger Annette Mai Larsen.

Fællestillidsrepræsentanten ved fra medlemmerne, at de er ret afhængige af de sociale normeringer. Derfor er det svært, at de kun meldes ud for et år ad gangen.

»Det er et signal til kommunen om, at der er så hårdt brug for sociale normeringer, at man ikke ved, hvad man skal gøre, hvis man ikke får dem næste år,« siger hun og minder om, at de større børn i fritidsinstitutioner og klubber også kan have brug for ekstra støtte.

»Der skal være et helhedsperspektiv på de udsatte børn og deres familier. Det betyder, at der skal være gode institutionstilbud med ekstra støtte til alle aldersklasser,« siger hun.



Anne Mariegårdens Børnehus

Der er i øjeblikket 102 børn fordelt på 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper.

I hver gruppe arbejder 3 ansatte, typisk 2 pædagoger og 1 medhjælper.

Anne Mariegården er en del af klyngen ’Prinsesseinstitutionerne’, der også består af Margrethegården og Benediktegården. Alle tre institutioner ligger i Valby, i det sociale boligbyggeri Folehaven. Valby ligger i Københavns Kommune.



Københavns sociale normeringer i tal

Sociale normeringer tildeles efter socioøkonomiske kriterier for et år ad gangen.

I 2017 er puljen til sociale normeringer 72,6 millioner kroner + 30,3 millioner kroner til en forhøjet normering i børnehaver.



Pengene er fordelt nogenlunde således:

● 0-5-årsinstitutioner: 58,3 millioner kroner + 30,3 millioner kroner

● 6-9-årsinstitutioner: 10,9 millioner kroner

● 10-13-årsinstitutioner: 3,4 millioner kroner



Kommunen har siden 2004 givet ’sociale kompensationsmidler’ til 0-5-årsområdet.

Siden 2012 har der været tale om sociale normeringer. Det betyder, at midlerne skal omsættes til mere pædagogisk personale.