TEMA: PSYKISKE ARBEJDSSKADER. Pædagoger under pres.

Sidste år anmeldte rekordmange ansatte i vuggestuer og børnehaver en psykisk erhvervssygdom til Arbejdsskadestyrelsen, som modtog 102 anmeldelser. Det er det højeste antal i fem år og en stigning på 16 procent i forhold til året før.

Stigningen kan skyldes to ting, mener faglig sekretær i BUPL Lars Søgaard Jensen.

»Man er mere opmærksom på det psykiske arbejdsmiljø, det er den ene ­årsag. Men arbejdspresset er jo generelt blevet væsentligt højere ude i institutionerne,« siger han.

Her spiller de øgede krav om inklusion en rolle, mener Lars Søgaard.

»Der kniber virkelig der, hvor man har fået børn med nogle problemstillinger, som man ikke har fået ressourcer til at løfte. Der er ikke en sammenhæng mellem opgaver og ressourcer. Det er generelt for hele området, men det gælder især de institutioner, som tager de børn, der før har været i specialtilbud. Der hører vi ofte, at det er ret alvorligt.«



Ny struktur stresser. Ole Carstensen er ledende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, der udreder arbejdsbetingede skader og sygdomme. Han møder nogle af de syge pædagoger, der bliver henvist fra egen læge eller fagforeningen. Og han genkender billedet.

»Det er ikke så meget de pædagoger, der arbejder med normalt fungerende børn og unge, men de pædagoger, der arbejder med både voksne og børn med specielle vanskeligheder, vi oplever kommer hos os,« sige han.

Ole Carstensen ser også en tendens til, at omstruktureringer og besparelser i det offentlige kan føre til, at flere ansatte bliver syge med stress.

»Vores kliniske erfaring er, at når der sker grundlæggende og indgribende organisationsændringer, hvor folk bliver flyttet rundt og bliver placeret i nogle job, som de ikke helt har kompetencer til, så udvikler nogle af dem en belastningsreaktion eller en symptomgivende stressreaktion. I forbindelse med skolereformen og i forbindelse med nedlæggelser og besparelser inden for forskellige områder, ser vi flere fra de områder,« siger Ole Carstensen.



Afvist af Arbejdsskadestyrelsen

Børn&Unge har søgt aktindsigt i 10 afviste sager om pædagoger, der har anmeldt psykiske erhvervssygdomme. Her er fire eksempler på, hvad pædagogerne anmelder.



Depression efter personangreb

En leder oplever en række angreb på sin person og sine ledelsesevner på et bestyrelsesmøde i børnehaven, hvor hun arbejder. Situationen eskalerer i løbet af 2014 med så ringe et arbejdsmiljø og så dårlige samarbejdsformer, at lederen bliver sygemeldt.

I den psykiatriske speciallægeerklæring vurderer lægen, at lederen opfylder kriterierne for diagnoserne ’periodisk depression’ og ’andre belastningsreaktioner.’ Speciallægen vurderer, at der er en direkte årsagssammenhæng mellem de traumatiske oplevelser på arbejdet og symptomerne.

Arbejdsskadestyrelsen afviser sagen:

’Vi vurderer, at der ikke er konkret sammenhæng mellem dine arbejdsmæssige belastninger og udviklingen af din sygdom’, skriver styrelsen.



Pædagog fik en akut belastningsreaktion

En pædagog i en børnehave bliver sygemeldt, og lægen ­stiller diagnosen akut belastningsreaktion. I anmeldelsen til ­Arbejdsskadestyrelsen skriver pædagogen:

’Vi startede op efter sommerferien med at deltage i et for­sk­ningsprojekt, som var meget mere omfattende, end vi var forberedt på. Jeg oplever at stå alene med meget af ansvaret, idet jeg arbejder udelukkende sammen med nye uerfarne ­kolleger. Efter at have holdt ferie i uge 40, kunne jeg ikke overskue at tage på arbejde’.

Arbejdsskadestyrelsen afviser sagen:

’Vi har lagt vægt på, at der ikke er nogen generelle lægelige undersøgelser, som beviser en sammenhæng mellem akut belastnings­reaktion og de belastninger, du har været ude for på dit arbejde’.



Leder følte sig mobbet og fik stress

En daginstitutionsleder i en integreret institution oplever et stort pres i forbindelse med omorganiseringer og strukturændringer i institutionen. Lederen mangler støtte fra den overordnede ledelse, og bliver udsat for rygtedannelse og føler sig mobbet. Lederen bliver sygemeldt, og lægen anmelder med diagnosen ’stress efter stressende arbejdsforhold’.

Arbejdsskadestyrelsen afviser sagen:

’Selvom du har oplevet arbejdspres, og du har følt dig mobbet, så er der således ikke sandsynliggjort længerevarende arbejdsmæssige belastninger eller belastende begivenheder, der kan anses for at give en særlig risiko for at få en arbejdsbetinget psykisk sygdom.



Spyttet på og bidt af barn

En pædagog oplever en følelsesmæssig belastning, da hun er primær pædagog på et fireårigt adfærdsvanskeligt og formentlig omsorgssvigtet barn. Barnet bider, så der går hul på huden, kaster ting efter og spytter på pædagogen. Pædagogen oplever, at det er svært at trænge igennem til barnets forældre og få dem til at indse, at barnet har det psykisk dårligt. De psykiske belastninger står på hver dag i en periode på seks-syv måneder, og pædagogen udvikler en moderat depression og bliver sygemeldt.

Arbejdsskadestyrelsen afviser sagen:

’Vi har lagt vægt på, at der ikke er nogen generelle lægelige undersøgelser, der beviser en sammenhæng mellem depression og de belastninger, du har været ude for på dit arbejde.’