TEMA. Pædagoger i tidsklemme: Vi forbereder os

Længe drømte Julie Ravn Klarr om at arrangere et forløb om fisk og havet med de ældste børn på 2. sal i Dosseringens Vuggestue, København. Det var svært at finde tid til at mødes med kolleger fra de andre stuer for at planlægge forløbet.



»Jeg havde mange ideer, og til sidst planlagde jeg forløbet kun for min egen stue. Jeg gik fra, når der var et stille øjeblik, og forløbet blev rigtig godt, men det ville have været rart med en sparringspartner i planlægningsfasen, så jeg ikke selv skulle huske det hele,« fortæller Julie Ravn Klarr, pædagog på Radisestuen.



Projektet betød, at børnene var en tur på stranden for at samle sten, skaller og tang. Hjemme i vuggestuen smagte de på tang, og de var på marked for at købe fisk, som de grillede på et bål. De har også formet fisk i papmaché, taget fodbad i vand med sand og tang og besøgt Den Blå Planet to gange.



Undervejs filmede pædagogerne børnene, og Julie Ravn Klarr lavede plancher til en afsluttende fernisering, så forældrene kunne se, hvad deres børn havde lavet. Udover film og plancher fortalte stuens pædagoger forældrene om mål og metoder og beskrev de muligheder for børnenes udvikling og læring, som sådan et projekt indeholder.



»Forløb som det om fisk og havet gør et stort indtryk på børnene og udvikler dem på mange planer. Vi kan for eksempel mærke, at aktiviteterne har udviklet deres sprog. Det betyder meget for forældrene, at vi giver deres børn oplevelser, og det gør også vores arbejde sjovere, når vi både udfordrer os selv og børnene,« siger Julie Ravn Klarr.



Det er stuekollegaen Birthe Kjær Pedersen enig i.



»Det afgørende er, at projektet løfter både børn, forældre og os selv. Den energi kommer børnene til gavn. Vi bestræber os på at komme rundt om alle læreplanstemaer, men det er især vigtigt, at projektet giver børnene mulighed for at øve sig i at indgå i sociale relationer og føle sig som en del af fællesskabet,« siger hun.



Tid uden børn



Pædagogerne i Dosseringens Vuggestue stræber efter at udvikle sig, betoner Birthe Kjær Pedersen, som også er afdelingsleder. Men det tager tid.



»Hvis vi skal udvikle pædagogikken, skal vi kunne bruge tid på det, uden at der er børn til stede. Vi skal kunne planlægge sammen, og hvis vi ikke bare skal konkludere, at et forløb gik godt, men hvorfor det gik godt, skal vi kunne koncentrere os om evalueringen,« siger hun og tilføjer, at det ikke kun er projekter men hele læringsmiljøet, der skal evalueres, hvis det pædagogiske arbejde skal udvikles.



Fiskeforløbet blev evalueret på et stuemøde, som lå i forlængelse af projektet, men indimellem er det et spørgsmål om at være ildsjæl at få det bagvedliggende arbejde til at hænge sammen, mener Birthe Kjær Pedersen.



»Selv om vi er gode til at udnytte de små tidshuller, der opstår på stuen, til at gå på kontoret og skrive, bliver det ikke særlig effektivt. Derfor tager jeg arbejde med hjem, hvor jeg har ro.«



Julie Ravn Klarr bruger i højere grad sine pauser til at forberede sig.



»Jeg printer billeder af børnene, skriver dagbog til forældrene, laver fødselsdagskort og planlægger. Problemet er, at det er svært at gå fra børnene. Jeg efterlader mine kolleger og ikke mindst børnene, og der opstår let en blanding af dårlig samvittighed og pres, så jeg forsøger at komme tilbage på stuen så hurtigt som muligt,« siger hun.



Manglen på tid skaber dilemmaer, understreger Birthe Kjær Pedersen.



»Vi har altid fundet udveje, for det er sjovere at være på arbejde, når der sker noget for børnene, og vi skaber mulighed for udvikling og læring. Derfor får vi planlagt og forberedt os, selv om vi ikke har tid til det.«



Ord på fagligheden



I Dosseringens Vuggestue er der i alt seks personalemøder for de 30 medarbejdere om året. Der er også seks stuemøder, to pædagogiske dage og et møde på hver etage i middagspausen hver 14. dag. Dertil kommer 45 minutters refleksionstid hver anden uge. Her går en pædagog fra hver stue til møde i middagspausen med institutionslederen.



»Her har jeg har selv taget problematikker om et barn op, hvor jeg har følt mig usikker på, hvad jeg skulle gøre. Det er rart at høre kollegernes synspunkter og få råd til konkrete situationer,« siger Julie Ravn Klarr.



Pædagoger skal tage det alvorligt, at nogle udenforstående tror, at de ikke laver andet end at skifte ble og give børnene mad, mener hun.



»Mange pædagoger siger, at de har brug for flere hænder, fordi der kun er én pædagog til børnene i ydertimerne. For mig handler det om, at vi skal have normeringer, som gør det muligt for os at udvise nærvær og omsorg, at understøtte børnene i at blive selvhjulpne og indgå i sociale relationer og lave aktiviteter, der som fiskeprojektet udvikler børnene sprogligt og styrker deres fællesskab. Normeringen har også indflydelse på, hvordan vi får synliggjort vores faglighed, så vi skal sætte ord på, hvorfor vi skal bruge flere hænder,« siger Julie Ravn Klarr.



Fokus på faget



Det bliver en særlig udfordring at implementere den nye læreplan, mener Birthe Kjær Pedersen.



»Den styrkede læreplan sætter fokus på vores fag, fordi den lægger op til, at vi skal dokumentere, reflektere og evaluere vores arbejde. Hidtil har vi været gode til at dokumentere med billeder på plancher, men vi skal have skriftligheden mere på banen og huske at sætte ord på, hvad et projekt er godt for,« siger afdelingslederen.



Pædagogerne skal ikke til at skrive bøger efter hvert forløb, men de skal tilstræbe en kultur, hvor evaluering bliver en daglig eller jævnlig foreteelse.



»Drivkraften er vores egen udvikling, men det kræver også ordentlige normeringer, så vi har tid til at evaluere, og tid er ikke noget, vi har fået mere af gennem årene,« siger Birthe Kjær Pedersen.



Om institutionen



Dosseringens Vuggestue er en selvejende daginstitution med 91 børn fra nul til tre år og 32 fastansatte medarbejdere. Børnene er fordelt på syv stuer med hver to pædagoger og to medhjælpere. Vuggestuens overordnede mål er:



● At der skabes et miljø med en stemning af hygge, varme og tryghed

● Ret til at vise følelser: Glæde, vrede, humor

● En rar omgangstone med et engageret personale

● Omsorg og respekt for hinanden og ikke mindst for

børnene, det være sig både følelses- og udviklingsmæssigt.



Udgangspunktet for arbejdet i vuggestuen baseres på anerkendelse og en

grundlæggende respekt for det enkelte menneske uanset alder, køn og race.