TEMA: PÆDAGOGER I SKOLEN. Kulturel dannelse. Spørgetime på Christiansborg

Klassen 3.c. fra Hedegårdsskolen i Ballerup er kommet gennem sikkerhedskontrollen på Christiansborg og står nu og venter på, at deres guide, folketingsmedlem Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten, skal komme.

Jens Emanuelsen, pædagogisk leder på Hedegårdsskolens BFO (Ballerup Fritidsordning), afdeling Nordlys, og arrangør af turen til magtens centrum, peger på et af de karakteristiske ure, som der hænger 250 af rundt om på hele Christiansborg, hvor et ’A’ og et ’M’ lyser, når der er henholdsvis ’afstemning’ og ’møde’.

»Når vi kommer rundt, så er der ure alle steder. Er der nogen, der ved, hvad de ure skal bruges til,« spørger han.

»Klokken,« er der en, der foreslår.

»Når man skal gå ind i salen,« siger en anden, der lidt bedre havde fanget den dybere mening med spørgsmålet.

Urene ringer i øvrigt syv minutter før en afstemning, for så kan selv de folketingsmedlemmer, der har kontor i den fjerneste ende af Christiansborg, nå frem til afstemningen i salen.

Men i dag er der ingen afstemninger. Folketinget har ikke møder i salen, og derfor har Jakob Sølvhøj, nyvalgt folketingsmedlem for Enhedslisten, tid til at vise 3.c. rundt på Christiansborg.

Inden Jakob Sølvhøj blev valgt til Folketinget, har han været formand for pædagogisk sektor i FOA, faglig sekretær i Pædagogisk Medhjælper Forbund – og pædagogmedhjælper på et fritidshjem for 40 år siden.



Portrætter. Første stop på rundvisningen bliver Vandrehallen på Christiansborgs 1. sal. Her hænger portrætter af danske statsministre gennem tiderne og fortæller en historie om politisk magt og kunstneriske fortolkninger.

3.c. stopper under Simone Aaberg Kærns omdiskuterede portræt af Anders Fogh Rasmussen. Jakob Sølvhøj peger op på billedet.

»Anders Fogh Rasmussen er den nyeste statsminister, der hænger her. Helle Thorning-Schmidt kommer også snart op. Men det er først, når man regner med, at en politiker ikke bliver statsminister igen, at deres portræt kommer op at hænge,« forklarer Jakob Sølvhøj.

»Hvad er der sket her? Er det meningen, det skal se sådan ud?« spørger en pige og peger på Mogens Kølkjærs mørke portræt af den maniodepressive Viggo Kampmann.

»Ja. Viggo Kampmann var statsminister for 55 år siden. Han havde det meget svært med sig selv. Han kunne nogle gange være helt forvirret og blev væk. Så var han bare taget afsted, selvom han var statsminister og leder af landet. Han havde et forstyrret sind, og det er muligvis derfor, han har bedt om at blive malet sådan,« forklarer Jakob Sølvhøj.

Børnene får også lidt historie om det 100 år gamle slot, om hvordan der har været borg og slot på stedet i snart 1000 år – og hvor julekalenderen ’Absalons hemmelighed’ blandt andet udspiller sig i ruinerne under slottet.



På tur hver uge. Jens Emanuelsen har i forbindelse med skolereformen givet sig selv en ny arbejdsopgave, nemlig at formidle kulturelle tilbud for indskolingen. Hver uge er den pædagogiske leder afsted med en klasse til for eksempel Dyrehaven, Roskilde Domkirke, Vestvolden, eller som nu en tur til Christiansborg.

»Jeg er afsted hver uge. Så kan man booke mig på en tur. Som pædagogisk leder skal jeg også give et bud på, hvad fritidspædagogikken kan i skolen,« siger Jens Emanuelsen og tilføjer: »Jeg måtte finde på noget selv, inden nogen fandt på noget for mig.«

Line Warborg Larsen, klasselærer for 3.c., er glad for tilbuddet om at have Jens Emanuelsen som rejsefører. Udover tre ture med Jens om året, arrangerer hun også selv to-tre ture. I år er turene blandt andet gået til Rundetårn, Nationalmuseet og kunstudstilling på Arken.

Hun prioriterer de kulturelle oplevelser.

»Det er et bevidst valg fra min side, for vi har en børnegruppe, der normalt ikke kommer ud til kulturelle oplevelser. Det er for at give almen dannelse til børnene,« siger hun.

Pædagog Mia Kappel Nielsen, som er tilknyttet 3.c., er også med på turen. Det er dog ikke understøttende undervisning. Hun har nemlig også 12 timer om ugen, hvor hun kan være med i klassen.

»Så lige nu er jeg der bare som en ekstra person,« siger Mia.



Imponerede. Hidtil har børnene været mere nysgerrige end imponerede. Men der går et sus igennem dem, da de træder ind i samtaleværelset på Christiansborg. Hele den ene endevæg er dækket af Herman Vedels store maleri ’Fra forhandlingerne om Grundloven 5. juni 1915’.

»Ovr, hvor er det flot,« udbryder en af pigerne.

»Hvad tænker I, når I ser billedet,« spørger Jakob Sølvhøj.

»Der er kun mænd.«

»Nemlig. For 100 år siden var det mænd, der bestemte, og som I kan se, er de halvgamle og rige. Billedet forestiller nogle af dem, der udfærdigede grundloven for 101 år siden, hvor det blev besluttet, at også kvinder og fattigrøve måtte stemme,« forklarer Jakob Sølvhøj.

Derefter går turen over på den anden side af Vandrehallen, hvor alle grundlovene siden 1849 er udstillet i montrer.

»Den hedder grundloven, fordi den ligger til grund for alle de andre,« siger Jakob Sølvhøj og forklarer, hvordan grundloven blandt andet sikrer stemmeret og ytringsfrihed.



Lange møder. Turen slutter på balkonen i folketingssalen. Børnene sætter sig lige ved siden af den kongelige families loge.

»Det er her Folketinget holder møder. Har I set det på fjernsynet?« spørger Jakob Sølvhøj. Det har de ikke. »Det vil jeg heller ikke anbefale, at man kigger på. Det er ikke sjovt. Det er nogle lange møder.«

De fleste børn har nu en hånd i vejret. Spørgelysten, der i forvejen har været stor, vokser til uanede højder (se ’20 spørgsmål til en politiker’).

Klasselærer Line Warborg Larsen skal gentagne gange indskærpe, at nu er det slut med spørgsmålene. Derefter er det ud af Christiansborg igen, og helst lige så stille hele vejen ned til garderoben.

»Jeg skriver til dig igen næste år,« siger Jens Emanuelsen til Jakob Sølvhøj på vej ud.