TEMA: Pædagog fra Rusland

Navn: Irina Aksengor, 59 år.

Land: Rusland, kom til Danmark i 1993 på grund af sin russiske familie i Danmark.

Job: Børnehavepædagog i Trinitatis Menigheds Børnehus i København.



Hvad tog du med til Danmark?

»Skovheksen Baba Yaga er en kendt figur i russiske folkeeventyr. Den store heksemaske er en af flere teatermasker, jeg har taget med mig hjem fra Rusland. Det er min studievenindes mand, som laver dem, og jeg har også en af Masha fra ’Masha og Bjørnen’. Mine første var en pingvin og en isbjørn. Jeg bruger dem i amatørteater. Heksen er for uhyggelig til at vise børnehavebørnene, men de hører mange eventyr fra mit hjemland. Vi har også opført teater over russiske fortællinger.«



Hvordan husker du barndommen i Rusland?

»Som ung pædagog i Rusland havde jeg sommerarbejde på pionerkolonier. Børnene var væk fra forældrene en hel måned. De bar røde tørklæder, spillede musik og deltog i sport og konkurrencer. Jeg var selv pioner, fra jeg var 10 år. Det var som en klub. Der var regler, og vi lærte om fædrelandet og havde opgaver som at feje eller købe mælk for gamle mennesker. I dag er der vist ikke meget tilbage af det. Fra børnehaven husker jeg bedst, at jeg ikke brød mig om den flydende fiskeolie, vi fik med ske.«



Hvordan bruger du din baggrund pædagogisk?

»Det vigtigste, jeg har med mig, er min russiske pædagoguddannelse, hvor jeg har haft mange kulturfag som litteratur, musik, dans, kunst og teater. Da man i Danmark begyndte at tale om pædagogiske læreplaner og struktureret og målrettet læring i daginstitutioner, opdagede jeg, at det var det, jeg var uddannet til. I Rusland arbejder man meget struktureret med læringsmål. I min børnehave har vi lige gennemført et stort teaterprojekt, hvor børnene blandt andet har udviklet deres sociale kompetencer.«



Hvad fik du fra dansk pædagogik?

»Jeg har lært, at børn ikke nødvendigvis skal styres med disciplin, men kan styres ved at fange deres interesser. I Rusland er normeringen ringe, og når jeg lavede projekter, var det svært at fornemme det enkelte barn. Børn har ikke medbestemmelse som her. Til teaterprojektet fandt jeg forskellige historier frem, og børnene valgte selv, at vi skulle opføre Svinedrengen. Til foråret må vi lave et Pokémonshow, fordi det optager dem lige nu. I Danmark lytter man til børnene, og hvor har de meget at byde på.«



Hvad har overrasket dig?

»Tidligere var det sådan i Rusland, at for at arbejde i en børnehave, skulle pædagogen være uddannet og fremvise en lægeattest på, at hun var sund og rask. I Danmark kan man være uuddannet og gå lige fra et job på en bar til at blive medhjælper i en børneinstitution. En anden ting, der forbavsede mig, var at se små børn i gadebilledet og i trafikken. I Rusland er institutioner isolerede og lukket inde bag høje stakitter. Skal børnene på tur, bliver de hentet af en bus og bragt tilbage igen.«