TEMA: Pædagog fra Italien

Navn: Paola Thorsen Delprato, 34 år.

Land: Italien, kom til Danmark i 2008 på grund af et forhold til en dansk mand.

Job: Børnehavepædagog i den integrerede institution Møllehuset

i Lystrup.



Hvad tog du med til Danmark?

»På en tur til min hjemby Bergamo købte jeg en tegning af den gamle bydel. Når jeg kigger på den, tænker jeg på mine første 25 år. På min familie, mine nære venner og mine rødder. Jeg tænker på de fem et halvt år på universitetet, hvor jeg fik min pædagoguddannelse. Og på de få gode lærere, der udfordrede mig. Jeg har mange andre billeder i min lejlighed, men tegningen her får mig til at rejse til Bergamo og i tiden. Den minder mig også om, at jeg har valgt et liv her i Danmark, men at jeg stadig er italiener.«



Hvordan husker du barndommen i Italien?

»At komme i vuggestue var ikke almindeligt dengang, men jeg kom i en børnehave styret af nonner. Jeg husker det som en god tid. Vi skulle have et langærmet forklæde på, som gik os til knæene. Det var vores lille uniform, og man ville nok undgå, at vi blev beskidte. Stadig i dag må italienske børn helst ikke snavse sig til, og tøjstilen er ligesom for voksne meget finere, end den er praktisk. Jeg havde engang nogle elefanthuer med til mine veninder, hvis børn døjede med ørerne, og de var meget begejstrede.«



Hvordan bruger du din baggrund pædagogisk?

»I Italien kan livet være hårdt, men man joker og tager det med et smil, så alt ikke bliver så seriøst. Er du positiv, er det også ­nemmere at finde løsninger sammen med kollegerne. Fra det italienske skolesystem har jeg også fået min nysgerrighed. Børn har en masse fag og proppes med viden, og nu kan jeg se, at jeg bruger den tilgang i mit arbejde. Jeg undersøger alt muligt med børnene. Sidst var det magnetisme, og de bliver måske ikke fysikere, men måske bliver de nysgerrige på noget, de ikke har mødt før.«



Hvad fik du fra dansk pædagogik?

»Jeg arbejdede på plejehjem i Italien. I Danmark er pædagoger på ældreområdet nyt, men med samme pædagogiske tilgang på ­ældreområdet som på børneområdet vil Danmark hurtigt overhale Italien. I Danmark forholder man sig proaktivt til udvikling og understøtter både individets egne ressourcer og individets rolle i fællesskabet. Når mine italienske veninder fortæller om skole­agtige børnehaver, lyder det kedeligt. Når jeg fortæller om indlæring gennem leg, kigger de vantro. Måske en blanding er godt«.



Hvad har overrasket dig?

»Da jeg arbejdede i en vuggestue, overraskede det mig, at helt små børn spiser grøntsager rå. I Italien koger, steger og moser vi grøntsager til vuggestuebørn. Får de ikke ondt i maven af peberfrugter, spurgte jeg? Mine kolleger grinede. Jeg elsker varm mad og italiensk mad, men jeg er også glad for rugbrød, som er meget sundere og ernæringsrigt, så børnene kan holde til dagens aktiviteter. Jeg støtter rugbrød, men jeg bærer over med, at et barn af og til får hvidt brød med i madpakken. Det fik jeg selv.«