TEMA: På tur igen og igen. Børnene vokser i væksthuset

Støvler, jakker, huer og vanter. Tøjet kommer hurtigt på, efter at børnene i grøn gruppe er sendt ud i garderoben. De klarer det helt selv og stiller sig klar bagved lågen til Arveprinsesse Carolines Børneasyl i Aarhus. Derefter går de sammen med pæda­gogerne Charlotte Dahl Søby og Lene Mørk hånd i hånd mod Væksthusene i Botanisk Have cirka 800 meter væk.

»Kommer der biler,« spørger Charlotte Dahl Søby, da de skal krydse Lollandsgade. Børnene kigger efter, og da de har konstateret, at ingen rullende køretøjer er i nærheden, krydser de vejen.

Foran døren til Væksthusene sætter Charlotte Dahl Søby sig på hug, så hendes hoved er på højde med børnenes og spørger:

»Når vi er derinde, må vi så løbe rundt og råbe og skrige?«

Børnene svarer et klart ’neeej’, og så går de ind.

De er vant til at få oplevelser med deres forældre, men det her er anderledes.

»Der sker noget med sammenholdet. Børnene får noget andet at snakke om. De er meget optaget af turene, også når vi kommer hjem. De siger: ’Kan du huske dengang, vi var i Den Gamle By, og nogle damer var klædt ud’,« fortæller Charlotte Dahl Søby.

Der er også andre fordele.

»Vi retter dem på en anden måde end forældrene. De oplever andre normer og regler. Det betyder noget for deres dannelse, at de ser, at ting kan gribes an på forskellige måder,« siger Lene Mørk og peger på, at alene det faktum, at de er forholdsvis mange af sted betyder noget.

»De oplever, at de er sammen, kigger på hinanden – og så giver det også udfordringer, at de er så mange. De skal tage hensyn og hjælpe hinanden. Det giver en forståelse af, at der er en verden udenfor dem selv,« siger hun.



Tur med formål. Børnene i Arveprinsesse Carolines Børneasyl kommer på tur en til to gange om ugen. Børnehaven har den store fordel, at den er placeret tæt på museer, en bemandet legeplads med dyr og andre af byens muligheder.

Der er forskellige grunde til at tage på tur. Er børnene optaget af dyr, eller har de et tema om emnet, er det oplagt at udvide emnet ved at tage på Naturhistorisk Museum eller lignende. Andre gange har pædagogerne bare hørt om et interessant sted.

»Alle ture har et formål, men de har ikke nødvendigvis et destinationsmål. Med de mindste går vi nogle gange en tur for at øve at gå i trafikken, at holde et vist tempo og at holde øje med hinanden,« fortæller Lene Mørk.

Charlotte Dahl Søby fortæller, at børnene ikke er så gode til at gå langt, som børnehavens børn var for nogle år siden.

»Derfor har de netop brug for at gå og bevæge sig i det hele taget. Jeg stopper dem heller ikke nu, selvom de larmer, for de forstyrrer ikke nogen,« siger Charlotte Dahl Søby og peger på børnene, der klatrer op og ned ad nogle store trappetrin, mens de griner og larmer i et stort rum, hvor der ikke er andre af væksthusets gæster.

Endnu en væsentlig gevinst ved ture som den i Væksthusene er, at børnene kan opdyrke nye venskaber.

»Når de går med hinanden i hånden, mixer vi dem nogle gange, så de går sammen med en anden, end de plejer. De søger også hinanden på en anden måde, når de er ude og falder måske i staver over et eller andet sammen med en, de ikke plejer at være sammen med,« siger Lene Mørk.

Turene er ikke kun en fordel for børnene, der er uden for institutionens metallåge.Mens de studerer kødædende planter og kaktusarter i væksthuset, er der mere plads hjemme i børnehaven.

»Så opstår der ofte andre legerelationer, fordi nogle ikke er der,« fortæller Charlotte Dahl Søby.



Nyt syn på voksne. Børnene går op ad en lang trappe af træ, der ender på en platform over de tropiske træer. En dreng har svært ved at nærme sig kanten, selvom hegnet er højere end ham.

»Der er langt ned,« siger han.

»Skal jeg fortælle dig en hemmelighed? Jeg har faktisk også lidt højdeskræk,« siger Charlotte Dahl Søby.

Det får drengen til at se mere tryg ud. Da de igen går ned ad trappen, fortæller en anden dreng, der minuttet forinden stod helt ude på kanten, at han også har en lille smule højdeskræk.

Den type oplevelser betyder noget for relationen mellem børn og voksne.

»De ser os i en anden sammenhæng, end de plejer. I én situation kan vi måske være lidt skrappe, mens vi en anden situation opfører os anderledes. Når vi er ude af huset, ser de os ’ude af boksen’ og oplever, at vi er på forskellige måder,« siger Lene Mørk.



På koloni. Det gælder ikke mindst, når turen også inkluderer overnatninger. Hvert år tager børnehaven på koloni med alle børn til Mølkærlejren ved Hammel, hvor de sover to nætter. På kolonierne er der børn, som synes, det er sejt at komme sent i seng, børn med hjemve, børn der hjælper hinanden og ikke mindst masser af tid til at lege og være sammen. Ingen skal nogen steder.

»Det er supergodt for vores relation til børnene. I et par dage er vi deres primære voksenrelation, så derfor kommer vi også tættere på nogle af de børn, der ikke plejer at henvende sig så meget til os,« siger Lene Mørk.

Kolonien styrker også de voksnes sammenhold, og de får snakket om nogle af de ting, som de måske ikke når hjemme i børnehaven.

»I dagligdagen er der travlt, men på kolonien er der tidspunkter, hvor børnene løber og leger, og vi kan måske observere et barn og snakke dybere om det. Det kan være svært i hverdagen,« siger Lene Mørk.



Om institutionen

Arveprinsesse Carolines Børneasyl er et selvejende dagtilbud i Aarhus. Institutionen er normeret til 64 børn og har både vuggestue- og børnehavebørn. Institutionen har få regler og særligt fokus på børnenes lege og venskaber.