TEMA: PÅ OVERENSKOMSTJAGT. Lokale fagforeninger tager kampen op. På overenskomstjagt i privaten

På Jacob Kromann-Gallops opslagstavle i Kolding hænger navne på daginstitutioner, inddelt i tre farver. Der er flest blå. Det er dem, der godt vil mødes og fortælle om sig selv, men som endnu ikke har tænkt langt nok til at vide, om de har lyst til at indgå en overenskomst.

Der er færre røde, som kategorisk holder fast i, at de ikke vil have en overenskomst. Og færrest er der af de grønne, som er afklaret og gerne vil snakke overenskomst.

»Nogle er blevet personligt fornærmede, når jeg har henvendt mig. De har tidligere haft en dårlig oplevelse med BUPL, og den har de åbenbart taget på sig i stedet for at tackle det professionelt. Det har overrasket mig,« siger Jacob Kromann-Gallop.

Han blev i november sidste år projektansat til netop at tage kontakt til private daginstitutioner og skolefritidsordninger på Fyn og i Sydjylland. Han skulle først finde ud af, hvor mange der havde overenskomst, og om de, der ikke havde, var interesserede i at mødes for at forhandle én på plads.



Mange spøgelser. Jacob Kromann-Gallop er med andre ord BUPL’s første, lokale overenskomstjæger. En titel han dog hurtigt kaster af sig.

»Jeg synes, den sender et forkert signal. Min opgave er at skabe overblik og klarhed, så jeg er nærmere en kortlægger eller en spejder.

Hvis det kommer til en egentlig forhandling, er det ikke min opgave. Så overtager folkene fra BUPL’s faglige afdeling i København,« fortæller han.

Cirka halvvejs gennem de kommuner, som de to fagforeninger dækker over, har han været i kontakt med 35 institutioner uden overenskomst. Det er dem, der er blevet inddelt i blåt, rødt og grønt, og det overrasker ham lidt, at der er så mange.

»Der er rigtig mange spøgelser i forhold til at snakke overenskomst. En af fordommene er, at man slet ikke har nogle manøvremuligheder, og at BUPL kommer og slår dem oven i hovedet, hvis de overtræder overenskomsten,« siger Jacob Kromann-Gallop.



Fordomme i BUPL. Han er også stødt på daginstitutioner, som siger nej til en overenskomst af rent økonomiske årsager.

»Jeg var ude at besøge en institution med 22 børn og 11 ansatte. Tre af dem er uddannede pædagoger, resten medhjælpere. Og godt nok er alle ikke på fuld tid, men hvis man vil prioritere så mange hænder, er det selvfølgelig svært at få økonomien til at hænge sammen. De ansatte får da også mindre end grundlønnen, og der er ingen pensionsordning,« siger Jacob Kromann-Gallop.

Hans erfaring er dog, at de fleste private daginstitutioner følger de normale lønvilkår.

»Der er nok også lidt fordomme i BUPL om, at de private er lidt mystiske. Men de fleste af dem er altså helt almindelige institutioner, som bare har valgt, at de ikke vil binde sig til en overenskomst. Og måske er forklaringen, at de ikke kender systemet godt nok,« siger Jacob Kromann-Gallop.



Offentlig eller privat

Som ansat i en kommunal daginstitution er man pr. definition omfattet af en overenskomst, der fastlægger løn- og arbejdsvilkår. Det samme gælder medarbejderne i selvejende institutioner. Kommunerne anviser børn til de selvejende, som til gengæld har pligt til at følge overenskomsten.

Private daginstitutioner bestemmer selv, hvilke børn de vil indskrive, og om de vil indgå en overenskomst. Kommunen kan blande sig i normering, pædagogik og ­bygningsstandard, men ikke i løn- og arbejdsforhold. Ejerne af private institutioner bestemmer også selv, hvad de vil bruge et eventuelt overskud på, hvorimod en selvejende institution skal bruge pengene på driften.

Før 2005 fandtes der kun private puljeinstitutioner, som skulle indgå driftsaftaler med kommunen. Men for 10 år siden fik hvem som helst i realiteten lov til at åbne en daginstitution. Lever institutionen op til kommunens krav, har den en ’etableringsret’ og dermed ret til et driftstilskud, uanset kommunens økonomi.

De private daginstitutioner og skoler, som vælger at indgå en overenskomst med BUPL, tiltræder typisk en af de aftaler, som forbundet i forvejen har med foreningerne på det private område. Det kan for eksempel være Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Frie Børnehaver A/S eller Spia. På skolesiden er foreningerne i dag gået sammen om en fælles overenskomst i Frie Grundskoler.