TEMA: PÅ OVERENSKOMSTJAGT. Forskere til pædagoger på overenskomstjagt. Forældrene er jeres trumf kort

Social dumping i børnehaver og vuggestuer? Den tror Nana Wesley Hansen ikke på. Hun er adjunkt ved forskningscentret FAOS på Københavns Universitet og forsker blandt andet i den offentlige sektors overenskomster.

»Social dumping vil sige, at vilkårene i en del af en branche bliver så ringe, at de presser vilkårene i resten af branchen. Og det er et noget stærkt ord at bruge i forhold til daginstitutioner,« siger hun.

Gennem en årrække er dele af den offentlige sektor blevet privatiseret, for eksempel rengøringen og vej- og parkområdet. Når ­kommunale daginstitutioner lukker og erstattes af private er det også en form for ­privatisering, men ifølge Nana Wesley Hansen har pædagogerne et trumfkort, som andre grupper af offentligt ansatte ikke har.

»Forældrene har meget høje krav til pædagogikken, og hvordan deres børn bliver passet.

De vil ikke finde sig i hvad som helst, og slet ikke, hvis det er forældrene selv, der har startet en institution. Desuden er det at være pædagog en profession. Det er ikke hvem som helst, der kan komme ind,« siger hun.



En stor udfordring. Nana Wesley Hansen tror derfor ikke, man kommer til at se polske vikarer i de danske daginstitutioner.

»Det vil være meget synligt, hvis arbejdsforholdene i en daginstitution forringes voldsomt. Modsat rengøringen, som er spredt ud over kommunen, eller forholdene på en byggeplads, som ingen kommer forbi. Her er pædagogerne væsentligt bedre stillet,« siger hun.

Nana Wesley Hansen henviser til de aktioner, hvor forældre i solidaritet med pædagogerne har blokeret daginstitutioner i protest mod kommunale nedskæringer.

Men det ændrer ikke ved, at BUPL står med en stor udfordring i forhold til at sikre, at der er ordnede overenskomstforhold i de enkelte daginstitutioner.

»Det er naturligvis en omvæltning at stå over for en modpart, som ikke har overenskomst i forvejen, og som måske ikke ønsker en overenskomst. Og så er det enormt ressourcekrævende at skulle ud og sikre organiseringen på en masse små arbejdspladser. Vi ved, at et forbund som 3F bruger mange kræfter på det,« siger Nana Wesley Hansen.

Hun tvivler på, at man vil se et forbund som BUPL blokere en daginstitution, som ikke vil indgå overenskomst.

»Igen, det her område kan ikke sammenlignes med rengøring eller byggeri. Jeg tror, BUPL vil være dygtig til at bruge nogle andre redskaber i stedet, ikke mindst den tætte relation til borgerne. Men lokalt bliver det en kæmpe udfordring, ingen tvivl om det,« siger hun.



Lidt ringere vilkår. På baggrund af ­erfaringen fra andre områder forudser Nana Wesley Hansen, at privatiseringen på sigt kan føre til lidt ringere arbejdsvilkår for pædagogerne. Men slet ikke i et omfang, som vil rokke ved troen på den danske aftalemodel.

»Der er lavet overraskende få undersøgelser om konsekvenserne af privatisering herhjemme, og samtidig er det nyt, at et kerneområde som børnepasning udsættes for privat konkurrence. Men de undersøgelser, der er gennemført, viser, at vilkårene langsomt forringes en lille smule. Det kan handle om mindre tryghed, det kan være lidt længere arbejdsdage eller krav om, at man skal være mere fleksibel. Og hvis det fungerer i private institutioner, kan det være, at de offentlige arbejdsgivere også begynder at kigge på det,« siger Nana Wesley Hansen.



Medlemmer uden rettigheder

Børn&Unge har forsøgt at få BUPL’s medlemmer til at stå frem og fortælle, hvordan de har det med at være ansat på en arbejdsplads uden overenskomst. Det er ikke lykkedes, og det er der en forklaring på ifølge Bo Morthen Petersen, som er faglig sekretær i BUPL Hovedstaden og blandt andet dækker det private område.

»Det vil nemt kunne opfattes som illoyalt. Vi ligger for eksempel i forhandling med en institution, hvor medlemmer tidligere er blevet fyret uden begrundelse. Der er ingen overenskomst, og medlemmerne er ikke omfattet af funktionærloven,« siger han.

En lignende melding kommer fra Flemming Bach Sørensen, som er sekretariatsleder i BUPL Østjylland. Her er man involveret i en konflikt med en større privat institution, hvor ejeren har truet medarbejdere, der har udtalt sig kritisk om arbejdsforholdene.

»Medlemmerne vil gerne have en overenskomst og ordnede forhold. Men de vil også gerne beholde deres arbejde,« siger han.



Trak millionbeløb ud af vuggestuer

Kan man lave profit på at drive daginstitutioner?

Ja, det kan man godt. Fra 2011 til 2013 trak ejeren af de to Lønneberg-vuggestuer på Frederiksberg og i Købehavn i alt 1,6 millioner kroner ud og placerede dem i sit holdingselskab. Pengene tjente han ved at ansætte medhjælpere på bekostning af pædagoger og ved at spare på vikardækningen. I nogle tilfælde var der slet ikke uddannet personale på stuerne.

Det førte til klager fra forældrene, som også begyndte at trække deres børn ud af vuggestuerne. Og i efteråret 2014 indgik Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) så overenskomst for personalet i de to Lønneberg-vuggestuer. Siden har der ikke været trukket overskud ud til ejeren, Henrik Buemanns holdingselskab.