TEMA: PÅ OVERENSKOMSTJAGT. BUPL: Urimelig forskelsbehandling

Hvis en privatskole vil have tilskud fra staten, skal den følge statens egen overenskomst med folkeskolelærerne. Tilskuddet udgør 72 procent af det, en folkeskoleelev koster i gennemsnit, så reelt er privatskolerne tvunget til det.

Derimod er der intet krav om, at skolepædagogerne på de private skoler skal have en overenskomst. Og det er en urimelig forskelsbehandling, mener Søren Andersen, som er faglig konsulent i BUPL.

»Uden en overenskomst kan arbejdsgiveren i princippet opsige kontrakten og sige ’der er ikke råd til pension mere’, så det giver en vis utryghed. Men egentlig ser jeg overenskomster som en kæmpe fordel for begge parter, fordi de får et regelgrundlag at læne sig op ad. Det bliver ovenikøbet vedligeholdt og opdateret, for eksempel hvis der kommer ny lovgivning fra EU, som ændrer på vilkårene,« siger han.

Det var Søren Andersen, som indgik aftalen med Tybjerg Privatskole. Her var det først og fremmest arbejdstiden, der voldte besværligheder.

»Man ser nogle gange, at en skole henviser til vores overenskomst, men alligevel har nogle hjemmestrikkede løsninger. Så står der to forskellige ting i to medarbejderes kontrakter, og så går det galt.«

Ifølge seneste opgørelse fra Danmarks Statistik er der 550 friskoler og frie grundskoler herhjemme, hvoraf cirka 450 har en skolefritidsordning. Søren Andersen vurderer, at BUPL har overenskomst med godt halvdelen af dem.

»Jeg støder typisk på to typer modstand: Enten vil de ikke betale, hvad det koster, eller de er ideologisk imod at indgå overenskomster. Men mit generelle indtryk er, at de er glade bagefter, når de først har skrevet under,« siger han.