TEMA: NYE EGENSKABER SØGES. Søges: Robuste pædagoger

På jobindex.dk kan du søge på de ord, der er brugt mest i pædagogjobannoncer i de seneste ni år. Indsætter du ordet sjov, får du en kurve, der er dykket kraftigt i 2008 og derefter fladet ud. Men med ordet robust får du en kurve, der siden 2012 er røget lige op i luften. Robust er ordet at bruge, hvis man vil gøre som alle de andre.

En stressforsker og en overlæge, der forsker i robusthed, er helt uenige om, hvorfor det er blevet en tendens, at man ønsker robuste pædagoger.

Stressekspert Thomas Milsted har forsket i stress og psykisk arbejdsmiljø. Han mener, at med ordet robust siger man til pædagogerne: ’Vi har sindssyge vilkår, men gider du arbejde her alligevel’.

»De urimelige vilkår er blevet en naturlov. Sådan er det bare, får vi at vide. Og kan man så klare mosten eller ej? Bliver man stresset som pædagog, er man en svækling, som kan henvises til psykolog eller en stressklinik. Og så er det pædagogen, der er problemet og ikke de vilkår, som har knækket nakken på pædagogen. Samtidig siger vi også: ’Vi gider så heller ikke høre noget brok’. Det vil sige, at præmissen ikke bare er, at du skal være robust, du skal også knytte sylten,« siger han.



Kend dine grænser. Poul Lundgaard Bak er overlæge og forsker i robusthed. Han mener, at vilkårene er, som de er, og at dem kan den enkelte pædagog ikke lave om på. Derfor skal pædagoger sørge for at blive så robuste, at de kan klare at arbejde i de vilkår. Og det kan man træne. Han tilbyder kommunerne et robusthedsprogram, som også retter sig mod pædagoger.

»Udgangspunktet er, at robusthed er en god egenskab at have, og er man robust, kan man bedre håndtere de udfordringer, man møder i tilværelsen. Men hvis man med ønsket om robuste pædagoger vil have medarbejdere, der har teflonbelægning eller er galvaniseret indeni, så de ikke kan mærke noget, så går det galt. For robusthed handler om at kende sine egne grænser, at kunne sige fra over for urimeligheder og det, man ikke kan tåle. Og så skal man jo kunne mærke, hvad det er,« siger han.



Robusthed kan trænes. Poul Lundgaard Bak mener, at man kan lære at være robust. Man kan træne det, som når man lærer at køre på cykel eller at læse og skrive. Det handler om at øve sig. Det betyder ikke, at man bliver mirakuløst robust, men trods alt lidt mere robust, end man var før.

»Vi er alle født med en robusthed, men i meget forskellig grad. Pointen er, at vi kan arbejde med at optimere den robusthed, vi har. I robusthedsprogrammet giver vi viden om verden på den indvendige side af hovedet. Om sindets alfabet,« siger han.

Men robusthed læres ikke ved at læse om det eller få det forklaret. Det skal trænes i den virkelighed, man er i.

»For at være robust, skal man være god til at tænke sig om. Med metaforer og billeder fortæller vi om, hvordan man inden i sig selv, kan flytte sig fra A til B, for det er det, man gør hver dag uden at være bevidst om det. Men er man bevidst om, at man kan flytte en tanke eller en bevidsthed, så bliver man mere robust,« forklarer Poul Lundgaard Bak.



Kynisme beskytter. Thomas Milsted bliver meget skarp i stemmen, når han ­taler om at træne robusthed. Det kan ikke lade sig gøre, mener han. I stedet udvikler man kynisme, som handler om at lukke alt det ude, som man fornemmer, føler og mærker. Og det kan man kun gøre til en vis grænse, så knækker man.

»Ansætter vi folk i jobs med vilkår, der er meget belastende, er der ingen robusthed, der kan beskytte dem, det kan kun kynisme. Robusthed udvikler sig bedst i trygge rammer og gennem livet ved at arbejde med konsekvenserne af den opvækst, man har haft. Det er ikke noget, man kan lære på et kommunalt kursus, for det handler om at komme tilbage til en kerne i sig selv, som var der, før livet blev spoleret af forskellige tildragelser,« siger han.

Vil man kun have robuste medarbejdere, mener Thomas Milsted, at man må udelukke dem, der har haft en svær barndom, som de ikke er kommet sig over.

»Det vil jo betyde, at man skal screene folk, der vil ind på pædagoguddannelsen. For mit gæt er, at der er mange pædagoger, som har haft det svært i deres barndom, og derfor gerne vil gøre noget godt for børn. Vil man kun have robuste pædagoger, må man vælge dem fra, der har et omsorgsgen, som kommer fra, at de måske ikke selv fik den omsorg, de havde brug for,« siger han.



Ikke den enkeltes skyld. Formand for BUPL Elisa Bergmann mener, at ønsket om robuste pædagoger bunder i, at institutio­nerne i stigende grad er presset af for ringe normeringer og mange nye krav. Derudover har en akademisering af pædagog-

faget betydet, at de nye pædagoger er mere teoretiske og forholder sig til faget på en anden måde end de pædagoger, der blev uddannet i et håndværk.

»Derfor kan de nyuddannede opleve et praksischok, når alt det, de har drømt om at udrette, begrænses af en virkelighed, hvor der er knaphed på ressourcer. Og når de så står med et febersygt barn, sure forældre eller børn fyldt med knopper, de ikke kender til, vil de opdage, at de ikke kan nøjes med kørekortet, de skal også kunne køre bilen. Før blev de nye hjulpet af de mere erfarne pædagoger, indtil de fik lært at køre, og på den måde blev de robuste. Nu bliver de bare kastet ud i det, og man forlanger, at de skal være robuste fra starten,« siger hun.

Elisa Bergmann mener, at robusthed ikke handler om den enkeltes evne til at stå imod umulige vilkår. Robusthed handler om, at når man står der alene med 28 børn i en klasse uden at have noget at falde tilbage på, fordi man er nyuddannet, så skal man kunne bede om hjælp uden at føle sig som en fiasko.

»I øvrigt kan vi være lige så robuste, det skal være, den dag vi bliver ansat. Men hvor længe kan vi være det, når arbejdet er så hårdt, at det tærer på robustheden,« siger hun.

Robusthed i pædagogfaget kan batte noget, hvis det er en faglig robusthed, der betyder, at pædagoger kan se de valg i øjnene, som de tvinges til at foretage. Og at de kan indse, at konsekvenserne af de valg ikke er et individuelt ansvar, mener Elisa Bergmann.

»Det skal ikke være et krav, at pædagoger skal være robuste, fordi vi skal kunne klare de dårlige strukturelle forhold, som for eksempel ringe normeringer. Det bliver aldrig den enkeltes skyld, og vi har et stort ansvar som fagforening og fagbevægelse for at italesætte det, men også at have fokus på det psykiske arbejdsmiljø og særligt balancen mellem krav og ressourcer,« siger hun.



Robust betyder

Afledt fra latin robustus ’af egetræ; stærk’. Betyder modstandsdygtig over for slid, belastninger eller vanskelige betingelser; som kun vanskeligt går i stykker eller nedbrydes, som tåler fysisk eller psykisk modgang; stærk, kraftig; solid; bastant

fx om smag, duft eller lyd.

Kilde: Den Danske Ordbog