TEMA. Ministeren dropper besværlige forskere

Når ministerier sætter nye initiativer i søen eller vil vide, hvordan det står til på et område, spørger de ofte forskere. Men i modsætning til tidligere er det nu sjældent alene de pædagogiske forskere, ministerierne sætter i arbejde. Det fortæller Claus Holm, institutleder på DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.



»I de senere år har vi fået meget få opgaver på DPU inden for kategorien indtægtsdækket virksomhed. Opgaverne bliver nu ofte løst sammen med forskellige konsulentfirmaer,« siger han og tilføjer, at DPU lige nu er en del af en udbudsrunde fra undervisningsministeriet i et konsortium sammen med Trygfondens Børneforskningscenter og konsulentfirmaet Epinion.



Universiteterne har mistet deres monopol på videnskaben. Den udvikling er sket, samtidig med at videnskaben er blevet mere dominerende i samfundet. Initiativer bliver ofte begrundet ud fra videnskaben, forklarer Claus Holm.



»I dag er antallet af vidensvirksomheder nærmest eksploderet. Det er ikke mindst et veldokumenteret vilkår på det pædagogiske område, hvor blandt andet konsulenthuse, aviser, freelance-forskere, professionshøjskoler og andre universitetsmiljøer er kommet til. Det betyder, at vi ser nye konkurrenceforhold, nye konstellationer og arbejdsdelinger mellem de forskellige aktører,« siger han.



Pres fra partnere. Samtidig med at DPU får færre opgaver fra det offentlige, oplever nogle af forskerne også pres fra deres opdragsgivere til blandt andet at ændre på indholdet.



I slutningen af 2018 viste en rapport fra VIVE, at 16 procent af forskerne på Aarhus Universitet har oplevet pres fra eksterne samarbejdspartnere, som de har leveret forskning til. For fakultetet Arts – som DPU hører under – er tallet oppe på 18 procent, og det er endnu højere for de forskere, som deltager i såkaldt myndighedsbetjening og indtægtsdækket virksomhed, hvilket blandt andet inkluderer forskning for ministerier.



Presset kan for eksempel handle om at ændre konklusioner, eller hvornår en rapport skal udkomme. Insisterer forskeren på sin konklusion eller tidspunkt for udgivelsen, kan det have vidt forskellige konsekvenser. Nogle oplever ingen konsekvenser, mens andre kommer ud i en direkte konfrontation med den eksterne samarbejdspartner eller oplever at blive lagt på is. Der kommer ikke flere opgaver til dem, fremgår det af rapporten.



En af dem, som har udtalt sig om det eksterne pres, er den pædagogiske forsker Bjørg Kjær fra DPU. Det er ikke lykkedes Børn&Unge at få kontakt til hende, men til mediet Forskerforum har hun fortalt om et tilfælde, hvor et ministerium ville skabe forandringer på det pædagogiske område, uden at der var afsat midler til efteruddannelse eller andre tiltag. Til Forskerforum fortæller hun:



»Det var tydeligt, at de i ministeriet ønskede en løsning, som ikke kostede noget, og skulle bruge en ekspert, der kunne understøtte deres opfattelse, men resultaterne viste, at planen virkede urealistisk, hvis der ikke blev afsat flere ressourcer. Det er da påfaldende, at det derefter pludselig ikke var muligt at få finansiering inden for det område, hvor jeg har min ekspertise.«



Uafhængige. For institutleder Claus Holm er det afgørende, at der ikke er tvivl om forskernes frihed.

»Forskerne skal have forskningsfrihed, i forhold til hvilke metoder de bruger. Deres forskning skal være uafhængig af politiske interesser og mere pålidelig end andre kilder. Universitetet skal være garant for, at den viden, vi får etableret om eksempelvis den styrkede pædagogiske læreplan, er politisk uafhængig og besidder en intellektuel autoritet ved at tilbyde viden af en kvalitet, som hverken politikere, konsulenter eller lægmand er i besiddelse af,« siger han.



En vigtig faktor er forskernes integritet.

»Det handler om, at forskeren for eksempel skal fortælle om forskningens viden om legens betydning for læring på både kort og længere sigt – ikke kun en af delene. Samtidig skal forskerne udvise beskedenhed – forstået på den måde, at man også skal fortælle, hvad forskningen ikke har svar på. Hvis forskeren ikke havde denne kombination af frihed og integritet, kunne man lige så godt have rent politisk bestemt vidensproduktion på området,« siger han.



Klare aftaler. På DPU vil man, ligesom på resten af Aarhus Universitet, tage sine forholdsregler i forhold til den indtægtsdækkede virksomhed og betjening af myndigheder.



»Det kan blandt andet handle om at lave klare aftaler omkring offentliggørelse af resultater og lave aftaler om, at vi som forskere får adgang til at bruge data til publicering og i det hele taget sikre, at forskerne ikke kommer under pres. Det gælder, når aftalerne om projekt og metode indgås, ligesom det gælder, når konklusionerne skal drages. Sådan har det været, og sådan skal det fortsat være, når vi tilbyder forskningsviden til det offentlige,« siger Claus Holm.