TEMA. Legeprofessor om byggelegepladser:

Når August og Sven forsvinder for omverdenen, dybt opslugte af at bygge en borg eller fæstning i computerspillet Minecraft for dernæst at overhælde den med lava og se værket nedsmelte, er de drevet af den frie legs magnetiserende kraft. Følelsen af selv at styre legen og lade sig rive med. Bygge op og rive ned, fritaget fra voksnes dom over værket.



»Den gode, udviklende leg opstår i mødet mellem opbygge lighed og ødelæggelse - i det grænseover­skridende kaotiske,« forklarer legeprofessor Helle Marie Skovbjerg.



Det er netop de voksenfri zoner med friheden til at give fantasien frit løb, skabe, bygge op og rive ned, der gør byggelegepladsen til det perfekte laboratorium for børns frie og udviklende leg, mener hun.



»På byggelegepladserne kan børn træne både opbyggeligheden og ødelæggelsen, de kan udforske og lære at være i kaos. De voksne kan rigtigt godt lide opbyggeligheden. Ødelæggelsen har de sværere ved. De børn, der ødelægger, kommer tit i problemer, men ødelæggelserne er også en del af den udviklende og gode leg,« siger hun.



Styring dræber legen. Når voksne ærgrer sig over, at børn er for fanget af teknologien, og at de leger for lidt ude i virkeligheden, bærer vi selv en del af ansvaret, mener legeprofessoren. Mange giver medierne skylden for, at børn ikke leger så meget ude som før. Det kan lige så godt være os voksne, der ikke er gode nok til at give børnene muligheder for at udforske på egen hånd uden voksenstyring.



»Medierne er blevet det rum, hvor børnene kan få lov til at gå på jagt og eventyr på egen hånd og have hemmeligheder for de voksne, fordi vi ikke slipper dem fri udenfor, som vi gjorde før i tiden,« siger Helle Marie Skovbjerg.



Så hvis vi mener det alvorligt – at børn skal mere ud, at de skal dyrke den frie, deltagerstyrede leg, udvikle sig til innovative, bæredygtigt dannede verdensborgere – er byggelegepladsen og dens pædagogiske rammer et godt sted at starte dannelsen, mener legeforskeren. Den gode leg er kendetegnet ved, at deltagerne selv har mulighed for at tage initiativ og følge initiativet i deres deltagelse. Stærk styring og kontrol uden for legen selv er gift for den gode leg.

Derfor skal vi skabe flere legemuligheder, der går mod styring, for eksempel flere byggelegepladser, mener Helle Marie Skovbjerg, og hun peger på, at børns leg de seneste 20 år er blevet stadigt mere styret af voksenkontrol og alle andre logikker end børnenes egne.  



»Hvis vi voksne underminerer deltagerens meningsfuldhed, overraskelser og mulighed for spontanitet, lukker vi ned for legens muligheder. Børn bliver for afhængige af andre og får vanskeligere ved at lege selv. Det er både et problem for legen og for opdragelsen af vores børn,« advarer hun.



Ikke et enten eller. De uderum, vi i dag tilbyder børnene, har ikke de rammer, der er nødvendige for at skabe god leg, mener hun. Her er byggelegepladserne et forbillede.



»Legen har ligesom sin egen drift. Kan den ikke ­finde sted i ét rum, vil den afsøge andre rum, hvor den kan lukkes ud. Det er digitale medier et godt eksempel på,« siger Helle Marie Skovbjerg, som i øvrigt slet ikke er modstander af børns brug af medier.

For både Minecraft og byggelege­pladsen har potentiale. De giver to forskellige sæt erfaringer. Dannelsesopgaven er, at børn får adgang til et bredt repertoire af legepladser. Men det er ligesom med mad: Variation er nødvendig.

Det grundlæggende er at lade børns leg udspringe af en indre trang og sætte dem fri til at lege deltagerstyrede lege, også dem der er kaotiske. Ikke alene for sjov, men for at ruste dem til den fremtid, de møder.



»De næste generationer vil møde langt mere usikkerhed og kontroltab. På arbejdsmarkedet og i det hele taget. Det skal vi træne dem i at mestre. Legen er netop kendetegnet ved, at der er meget vi ikke kan kontrollere, og at vi er nødt til at sige ja uden kontrol. Derfor er legen en vigtig dannelsesopgave.«



Om forskeren

Helle Marie Skovbjerg har i mere end 10 år forsket i leg. Hun færdiggjorde i 2010 ph.d.-afhandlingen ’Leg som stemningspraksis’ og har siden forsket i leg ved Aalborg Universitet. Fra den 1. februar 2018 har hun været ansat som professor ved Designskolen Kolding som Danmarks første professor i leg. Hun har en baggrund som idéhistoriker fra Aarhus Universitet og en særlig interesse for menneskets natur og dannelsesbegrebet.