TEMA. Konsulenter scorer kassen på kritisable undersøgelser

Børns ferie. Overgange mellem dagtilbud og skole. Sprogvurderinger.

Fremtidens Dagtilbud. Skolereformen. Sådan lyder et lille udpluk af de emner,

som ministerier de seneste år har betalt konsulenthuse millioner af kroner for at

analysere, evaluere og rådgive om. Nu kritiserer flere eksperter den store brug

af konsulenterne. De mener, at konsulentfirmaerne påtager sig at undersøge forhold,

som ikke kan undersøges fagligt forsvarligt. En af kritikerne er Mogens Niss, professor

på RUC.



»Mit synspunkt er helt uden forbehold, at det er en elendig idé at lade konsulenthuse

evaluere forskellige faglige indsatser. De har simpelthen ikke reel faglighed i forhold til området. Det klarer konsulenthusene ved ad hoc at samarbejde med forskere for at

legitimere de konklusioner, de ville være kommet frem til under alle omstændigheder.

Jeg har set horrible eksempler, hvor konsulenthuse har sat studentermedhjælpere

til at lave forskningskortlægninger på områder, studentermedhjælperne intet

kender til, hvorefter en fagperson til sidst har leveret lidt faglig fernis,« siger han og

tilføjer:



»Jeg kender ikke til eksempler, hvor fagspecifikke evalueringer foretaget af konsulenthuse ikke har ført til dybt inkompetent rådgivning. Det politiske system ser

ud til at have en dagsorden, som de ønsker forskningsmæssigt belæg for – og det får de så,« siger Mogens Niss.



Den erfarne forsker kender til flere tilfælde, hvor konklusionen på en evaluering kendes på forhånd.



»Det er dybt uprofessionelt og dybt udemokratisk, men der er ikke den store interesse

for det i offentligheden – desværre. Det er et demokratisk problem, at politikerne ikke

bliver straffet af vælgerne for at drage alle mulige mærkelige konklusioner på basis af

ufaglige konsulentrapporter,« siger han.



ALLE FÅR MEDICINEN. Mogens Niss står langt fra alene med sit synspunkt. Fire uafhængige kilder fra konsulent- og universitetsverdenen

bekræfter billedet over for Børn&Unge, men ønsker ikke at udtale sig til citat.

Det har professor Peter Allerup dog ikke noget problem med. Han kritiserer konsulenthusenes metoder og dermed troværdigheden af deres undersøgelser.



»I takt med at det offentlige vil have forskning til at dokumentere mere og mere, som ikke kan undersøges på en forskningsmæssig forsvarlig måde, overlader man det i højere grad til eksterne aktører som Rambøll og

andre,« siger Peter Allerup, professor emeritusi pædagogisk statistik på DPU, der også haren fortid i medicinalindustrien. Han fremhæver evalueringen af skolereformen

som et problematisk eksempel. Hovedproblemet er, at der jævnligt er sket

og stadig sker justeringer af reformen, og at man ikke kan sammenligne resultaterne med en kontrolgruppe, da alle elever jo er omfattet af initiativerne.



»Alle børn er med, så alle får ’medicinen’. Og de lærer selvfølgelig noget – det gør børn, som går i skole – så selvfølgelig viser evalueringerne, at de har lært noget. Rambøll bruger en metode, som kun de kender. Man kan se effekten uden at have noget at sammenligne med,« siger professoren.



Han mener, at denne måde at lave undersøgelser på ville blive afvist i andre brancher.

»Hvis man skulle lægge evalueringen af skolereformen ind under de rammer, man

arbejder efter i medicinalindustrien, ville man sige: ’Læg blyanten’. Man kan ikke

evaluere initiativer, der konstant ændrer sig. Det er principielt fint, at politikerne sætter

diverse initiativer i søen, men de skal gøre det som politisk projekt i stedet for at kalde

det forskningsbaseret. For det er det ikke,« siger Peter Allerup.



RAMBØLL DOMINERER. Sidste år brugte staten omkring 4,6 milliarder kroner på

konsulentydelser. De største regninger er blevet udskrevet af firmaer, der leverer itløsninger til blandt andet Skatteministeriet. Men også i skole- og dagtilbudsverdenen

bruges konsulenterne flittigt. Den største private spiller på markedet er Rambøll Management Consulting, viser en aktindsigt, som Børn&Unge har fået hos Undervisningsministeriet og Børne- og Socialministeriet.

Konsulentfirmaet har de senere år stået for mindre projekter som for eksempel en

kortlægning af og inspirationsmateriale om børns ferie i dagtilbud. Det kostede Børne- og Socialministeriet en halv million kroner. I den større ende af skalaen stod Rambøll

i spidsen for afprøvning og evalueringen af Fremtidens Dagtilbud, som kostede

skatteyderne lidt over 31 millioner kroner. Aktører som DPU, EVA og UC Nord var også med, men Rambøll stod for langt de fleste konsulenttimer.



Derudover har firmaet leveret en række evalueringer og forarbejde til politiske initiativer. Et af dem handlede om løft af de svageste elever i folkeskolen.

Det kostede Undervisningsministeriet omkring 8,5 millioner kroner, mens samme

ministerium skulle af med knap 6 millioner kroner for et inspirationsprogram til styrkelse

af inkluderende læringsmiljøer. Selvom Rambøll er det private firma, som står for flest projekter i den pædagogiske verden, er de ikke alene. Firmaer som Epinion og Deloitte har også løst store opgaver. Det samme har institutioner som EVA og VIVE.



FIRKANTEDE SVAR. Kritikken af konsulenternes arbejde – og i særdeleshed

Rambølls – kommer ikke kun fra universiteterne. Lasse Bjerg Jørgensen, medlem

af BUPL’s forretningsudvalg, har også dårlige oplevelser.



»Når BUPL har været i samarbejde med Rambøll – blandt andet i forbindelse med Fremtidens Dagtilbud og pædagogers samarbejde med forældre til udsatte børn – har

jeg altid været forundret over, hvordan de undersøger. Deres metoder er sikkert fine rent teknisk, men de afspejler ikke hverdagen for børn og pædagoger,« siger han og uddyber:



»Deres undersøgelser giver firkantede kassesvar, som kun viser et lille billede af

en virkelighed, som er meget kompleks. Det betyder, at vi bevæger os fra dagtilbud, som vi kan være stolte af, til udvalgte nicher, hvor tænkningen er, at vi skal optimere børns og pædagogers præstationer, som var de maskiner eller kasser i en lean-proces,« siger han og fremhæver det storstilede Fremtidens Dagtilbud som særligt problematisk.



»Dels viste det sig, at indsatsen ikke havde den forudsete effekt, dels var der problemer med målemetoden, som ikke passede til virkeligheden. Pædagoger skulle blandt andet gennemføre en indsats med seks børn ad gangen, men det passede ikke til virkeligheden, hvor den eneste praktiske mulighed var at have flere børn med. Man spurgte ikke fagligheden til råds, og derfor endte det med ikke at give mening,« siger han.



Lasse Bjerg Jørgensen understreger, at undersøgelserne – der ofte er forarbejde til

eller evaluering af politiske initiativer – har afgørende betydning udenfor kontorerne på

universiteter og ministerier.



»Hvis man konstant læner sig op ad Rambølls undersøgelser, får man et billede, man ikke kan genkende i den enkelte børnehave eller vuggestue. Vi ser hele tiden et sammenstød mellem undersøgelserne og virkeligheden,« siger han.



ALTERNATIVERNE. Peter Dahler-Larsen er professor på Københavns Universitet og leder af Center for Resultater, Evaluering, Måling og Effekt. Han mener, at konsulent huse og universiteter godt kan gennemføre evalueringer og forskning, selvom vilkårene ændrer sig, eller forudsætningerne på andre måder ikke er perfekte, hvis de husker at tage de nødvendige forbehold. Han medgiver, at der kan være forskel på den forskning, universiteter og konsulenthuse leverer.



»Det kan godt være, at et konsulenthus har en lavere tærskel for, hvornår de kan påtage sig en opgave. Forskere vil måske være mere opmærksomme på, at de undersøgelser, de laver, holder forskningsmæssigt. Samtidig kan man også diskutere, om det offentlige bruger for mange penge på konsulenthuse,« siger professoren.



Han mener, at det nogle gange ser ud til, at det offentlige bruger eksterne konsulenter,

når man ikke ved, hvad man skal gøre med en sag.



»Man ønsker en gylden løsning, som man efterspørger i et konsulenthus.

For nogle år siden slog Rigsrevisionen i en undersøgelse fast, at man i staten bruger mange penge på konsulentrapporter, og at en del af dem viser noget, man ved i forvejen,« fortæller han.



HVAD GØR VI SÅ? Peter Dahler-Larsen har svært ved at pege på uproblematiske alternativer til konsulentrapporterne.



»Man kan blandt andet lave interne undersøgelser i ministerierne, men så skal man

undersøge sig selv, og det kan man også kritisere. Alternativet er at bede forskere

fra universiteterne om det, men det kræver blandt andet, at det er forskningsmæssigt

relevant, og at de har tid,« siger han.



BUPL’s Lasse Basse Bjerg Jørgensen giver sit bud på, hvordan man får mere relevant

og troværdig forskning:



»Det offentlige burde støtte forskning, der tager udgangspunkt i den pædagogiske

virkelighed. Jeg ved, at flere forskningsmiljøer arbejder på, hvordan de kan bruge

pædagoger som medforskere, så de netop kan tage udgangspunkt i praksis. I BUPL

arbejder vi for at udvikle en evalueringskultur i dagtilbuddene. Vi er altid interesserede

i at udvikle praksis, men det skal være med udgangspunkt i virkeligheden. De pædagogiske forskere og praksis skal udvikle pædagogikken i fællesskab,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.



RAMBØLL I MAILSVAR:

Nuancerne kommer over tid



Konsulentfirmaet Rambøll afviser, at deres metoder er for simple og firkantede til at give et seriøst billede af virkeligheden.



»Nej, vi ved godt, at undersøgelser er at sætte lup på noget: Man får detaljeret viden om et afgrænset udsnit af verden, men med en viden om og respekt for den samlede kontekst. Forhåbentlig kan den viden, der opbygges over tid, give et nuanceret billede af et stort og komplekst område,« skriver landedirektør Martin Haaning i en mail.

Han understreger, at det generelt altid er relevant at spørge, om en undersøgelse har det rette fokus.



»Undersøger man et område for snævert til at se sammenhængene på tværs? Giver det i givet fald anledning til (for) kritiske konklusioner? Det er noget, vi har meget stor opmærksomhed på, når vi vælger at byde på opgaver, og når vi konkret fastlægger et undersøgelsesdesign, ligesom det er centralt at tydeliggøre, hvad en given undersøgelse kan belyse og på hvilket grundlag. Vi anvender i den forbindelse generelt de samme typer undersøgelsesmetoder som forskerne. Hvis vi vurderer, at et kommissorium overser vigtige aspekter af et problemfelt, vil vi tage højde for dette i vores tilgang ved at belyse, hvorfor det vil være relevant at supplere fokus yderligere og med hvilke metoder,« skriver Martin Haaning, der tilføjer, at Rambølls fornemste opgave generelt er at sikre, at firmaet bidrager til at skabe bæredygtig udvikling af den offentlige sektor.