TEMA: Kommuner ser forskelligt på retningslinjer

Det siger loven

I ’Lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre’ står der, at kommuner har lov til at reklamere for andre på ’fast ejendom og løsøre’, hvis de lever op til eksempelvis markedsføringsloven. Den dikterer blandt andet, at reklame rettet mod børn og unge skal tage hensyn til, at målgruppen er nem at påvirke. Det er fx forbudt at opfordre til vold eller reklamere for alkohol.

Ifølge dagtilbudsloven må en institution højst opkræve 25 % i forældrebetaling for en plads. Institutionens udgifter til aktiviteter, og materialer er en del af driften. Det vil sige, at forældre ikke må yde tilskud til ture, arrangementer eller indkøb, heller ikke frivilligt, hvis betalingsandelen hermed overstiger de 25 %.

Kilde: Retsinformation.dk



Pædagoger i uvidenhed

Undersøgelsen om sponsorater i dagtilbud viser, at cirka halvdelen af pædagogerne ikke ved, om deres kommune har retningslinjer for sponsorater og reklamer.

Det viser svarene på spørgsmålet: ’Ved du, om din kommune har retningslinjer for sponsorater og reklamer i institutioner?’.

Pædagogernes svar var:

Det ved jeg ikke 46,7%

Ja, og jeg kender til kommunens retningslinjer for området 27,2%

Ja, kommunen har retningslinjer, men jeg kender dem ikke 15,9%

Nej, kommunen har mig bekendt ikke retningslinjer for området 10,3%

Kilde: Børn&Unges rundspørge ’Sponsorater i dagtilbud’.



Kommune MED retningslinjer. Etikken er vigtig for os

Ballerup Kommune har vedtaget et sæt principper for reklamer og sponsorater. Det skal skærme børn og unge.

Børn må ikke være levende reklamesøjler. Sådan står der i Ballerup Kommunes retningslinjer for sponsorater og reklamer, som foreskriver, at sponserede materialer til børn og unge bør være fri for reklamer.

»Ellers er risikoen, at der bliver fokus på, hvem der har leveret materialet og ikke på den pædagogiske aktivitet. Børn og unge er letpåvirkelige, og vi har valgt at skærme dem bedst muligt,« siger Ballerups kommunaldirektør, Eik Møller.

Principperne blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i 2014, efter at flere af kommunens daginstitutioner havde luftet idéen om at få reklamefinansierede legepladser stillet gratis til rådighed af private virksomheder på den betingelse, at der måtte reklameres for eksempel­vis klatrestativer og legehuse.

»Nogle institutioner følte sig måske klemt på økonomien og begyndte forståeligt nok at tænke på, om der var en hurtig genvej til det, der ellers kan tage mange år at spare sammen til,« fortæller Eik Møller.

»Men for Ballerup Kommune er det etiske aspekt vigtigt: Hvad vil vi eksponere vores børn og unge for? De udsættes for rigelig påvirkning på nettet, de sociale medier og i al almindelighed, så de behøver ikke at se på reklamer, når de er i institution,« fortsætter kommunaldirektøren.

Ingen modydelser. I kommunens retningslinjer står der, at sponsorater ikke må medføre krav om modydelser fra sponsoren.

»I bund og grund skal den kommunale drift kunne køre upåvirket af virksomheders godhjertede ønske om at bistå med hjælp. Og der må aldrig opstå tvivl om, hvorvidt Ballerup Kommune står i taknemmelighedsgæld til bestemte virksomheder, så vores handlefrihed er indskrænket, når vi skal købe nye materialer,« siger Eik Møller.

Han er klar over, at kommunen dermed er med til at afskære dens institutioner for nogle muligheder for at supplere deres økonomi med tilskud udefra.

»Men i vores retningslinjer står der faktisk, at hvis den enkelte institution får en god mulighed, som ikke kompromitterer kommunens handlefrihed, kan den søge om dispensation i det politiske udvalg,« siger Eik Møller.



Kommune UDEN retningslinjer. Det må I selv bestemme

I Holstebro Kommune er det op til institutionerne selv, om de vil tage imod tilbud om sponsorater.

Hvis en institution vil søge en privat sponsor om hjælp til at købe nyt eller arrangere aktiviteter, skal der være mulighed for det. Sådan er holdningen i Holstebro Kommune, der ikke har en politik for sponsorater og reklamer i daginstitutioner.

Det er op til den enkelte forældrebestyrelse at beslutte, om institutionen skal søge sponsorater, forklarer Torben Gudiksen (R), formand for udvalget for børn og unge.

»Sponsorater og reklamer er et komplekst område. Det kan være svært at finde skillelinjen mellem gaver og sponsorater, og der er stor forskel på størrelsen af det, man får, samt om der ligger krav om en modydelse fra sponsorens side. Derfor siger vi, at beslutningen ligger i den enkelte institution,« siger Torben Gudiksen.

»Ingen ville jo sige noget til, at en forælder skaffede pølser til en grillfest. Men derfra er der langt til en sponseret legeplads med reklameskilte for sponsorerne. Så institutionerne må vægte hvert enkelt tilfælde efter størrelsen og modydelsen,« tilføjer han. Generelt er udvalgsformanden positivt stemt over for sponsorater i daginstitutioner.

»Men jeg bryder mig ikke om, hvis sponsorerne forpligter en institution til at komme med modydelser. For eksempel skal en institution være opmærksom på, at den ikke binder sig til en aftale med en bestemt virksomhed, så den ikke kan samarbejde med andre,« siger Torben Gudiksen.

Ingen problemer. Han er klar over, at andre kommuner har vedtaget politikker for reklamer og sponsorater i daginstitutioner, men ser ikke et behov for, at Holstebro Kommune følger efter. »Der kan selvfølgelig komme situationer, som gør det nødvendigt for os at træffe en principiel beslutning, men indtil videre har det ikke givet anledning til problemer,« siger Torben Gudiksen.