TEMA. Kære kommende statsminister
TEMA. Kære kommende statsminister
Kære kommende statsminister
Mit navn er Jakob Horne, og jeg er ansat som specialpædagog i Centerafdelingen på Tåsingeskolen i Svendborg Kommune. Her arbejder jeg og mine kolleger med en masse dejlige elever, der har nogle særlige udfordringer, og som derfor ikke umiddelbart kan fungere i en ordinær folkeskole. Vi får elever, der helt har holdt sig væk fra skolen i op til tre år, før de kommer til os. Og vi får elever, hvor vi siger til hinanden: Havde vi dog blot fået denne elev noget før.
Hvorfor skriver jeg til dig?
Jeg skriver, fordi jeg gerne vil være med til at slå begrebet ’tidlig indsats’ fast i din bevidsthed, så du hele tiden har det med i dine overvejelser omkring arbejdet med børn og unge.
Centerafdelingen er et specialpædagogisk skoletilbud til elever med udviklingsforstyrrelser, ADHD eller talesproglige vanskeligheder. Vi modtager elever fra indskolingen til og med 10. klasse fra hele det Syd- og Midtfynske område. Det er normaltbegavede børn, men de har næsten alle en diagnose. Vi får dog også elever, der har en enkelfobi, som vi skal hjælpe dem med, og som herefter er klar til at vende tilbage til deres distriktsskole.
Tidligere var det kun elever med autisme, vi modtog, nu er det mere bredt.
Kan vi så hjælpe vores elever?
Svaret er ja, men der er udfordringer. Og det bliver ikke nemmere af, at vi ofte får eleverne sent i skoleforløbet. Det gør vi, fordi vi tilbyder en ydelse, som kommunerne skal købe hos os, og den vil de måske helst spare. Kommunernes økonomi er presset, og derfor holder distriktsskolerne på eleverne så længe som muligt. Det gør det svært for os. Nogle gange får vi først elever fra 9. årgang, og det er ret sent, når de skal kunne klare folkeskolens afgangseksamen på lige fod med alle andre. Mange af de elever, vi får så sent, har haft et stort fravær, og de har lidt mange nederlag. Derfor kan det ikke siges tydeligt nok: Det er tidlig indsats, der virkelig betyder noget. Jeg håber meget, at du som kommende statsminister vil arbejde for at hjælpe børnene, første gang behovet for en indsats viser sig. Allerede i vuggestuen og børnehaven er der jo nogle stille børn, der ikke gør særlig meget opmærksom på sig selv. Er der tid og ressourcer til at få øje på dem og give dem den opmærksomhed, de har behov for i almindelige institutioner?
Det handler om livsduelighed
Som specialpædagogisk tilbud skal vi gøre vores elever livsduelige. Det er måske nok et stort ord, men det er det, det handler om. Vi skal ikke kun gøre eleverne parate til måske at kunne vende tilbage til en almindelig folkeskole eller til at tage afgangseksamen. Vi skal også lære dem at navigere i livet i det hele taget. Vi skal give dem sejre. Vi skal gøre dem trygge ved at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Vi skal gøre vores til, at de for eksempel kan blive aktive i foreningslivet, måske inden for idræt. Vi er således også en Team Danmark Idrætsskole, der særligt har fokus på motion og bevægelse.
Som kommende statsminister skal du vide, at det har store konsekvenser at spare på vores område. Der spares på folkeskoler, så de ikke kan rumme elever med en diagnose i samme grad, som de måske kunne tidligere. Nu har man så fundet ud af, at der også kan spares på specialskoler som vores. Samtidig er kommunerne presset økonomisk og beholder måske eleverne for længe på distriktsskolen.
Det er eleverne, der betaler prisen, men det er også samfundet som helhed, når eleverne ikke får den livsduelighed, vi skal hjælpe dem til at få.
Omvendt: Når vi får eleverne tidligt og kan give dem den ballast og den hjælp, de har brug for, kan de få en uddannelse, udfylde deres plads i samfundet og først og fremmest få et godt liv.