TEMA: INTEGRATION OG RELIGION. Kære brevkasse

Skal jeg gå med i kirke, selvom jeg ikke er kristen?

En del selvejende og private institutioner har det kristne grundsyn som en del af deres værdigrundlag. Det fremgår af institutionens vedtægter, som medarbejderne skal respektere og implicit har accepteret ved ansættelsen. Men langt de fleste institutioner i Danmark er kommunale og har ikke det kristne grundsyn som en del af deres værdigrundlag. Alle institutioner er underlagt dagtilbudsloven, hvor både formålet for dagtilbud og kravene til de pædagogiske læreplaner er beskrevet. I formålet indgår blandt andet ’evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund’. Danskerne går i kirke til visse højtider, og hvis institutionen har tradition for at tage børnene med i kirke til jul og har forældrenes accept, vil det som udgangspunkt være en del af arbejdet som pædagog at ledsage børnene. Man bliver i øvrigt ikke kristen af at gå ind i en kirke, ligesom man ikke bliver muslim af at besøge en moske. Når det er sagt, handler det selvfølgelig om at finde den bedste løsning for alle parter. Hvis en ansat i institutionen beder om at blive fri for at gå med børnene i kirke, vil det være god ledelse at prøve at finde en anden til opgaven.



Må jeg fortælle børnene om det, jeg tror på?

En af de svære ting som pædagog er at adskille sin faglige, personlige og private person. Både den faglige og den personlige person skal med på arbejde, men det skal den private ikke. Som pædagog bliver man spurgt om meget, og det vil virke unaturligt ikke at svare børnene, hvis de spørger, hvad du tror på. Det er et personligt spørgsmål, som man svarer personligt på, men uden at blive privat. Man må således gerne svare på spørgsmålet, men man må ikke missionere. Det betyder, at spørgsmål om tro enten bliver taget op på børnenes initiativ, eller fordi det falder ­naturligt ind i det pædagogiske arbejde, som er rammet ind af den pædagogiske læreplan. Man skal holde sig for øje, hvad opgaven går ud på. Dagtilbudslovens formålsparagraf indeholder begreber som udvikling, læring, udforskning og erfaring, og de pædagogiske læreplaner skal blandt meget andet indeholde mål for børnenes sociale kompetencer og for kulturelle udtryksformer og værdier. Derfor beskæftiger man sig som pædagog ikke kun med indlæring og fakta, men arbejder i høj grad med begreber som følelser og fantasi – og man vil også komme ind på begrebet tro.



Må jeg gå med tørklæde i daginstitutionen?

Der er begrænset lovgivning om påklædning og religiøse symboler på det danske arbejdsmarked. Den eneste faggruppe i Danmark, der ikke har lov til at bære tørklæde eller andre religiøse eller politiske symboler, er dommere, når de er på arbejde i retssalen. Men derfor kan en arbejdsgiver alligevel godt blande sig i medarbejdernes påklædning – og dermed også i, om man må bære tørklæde. Et tørklædeforbud skal være sagligt, og hvad der er sagligt, kan man læse ud af domspraksis. Relevant for dagtilbudsområdet er en højesteretsdom, der fastslår, at et forbud mod blandt andet at bære hovedtørklæde var sagligt begrundet i arbejdsgiverens ønske om at fremstå som en politisk og religiøs neutral virksomhed. Den enkelte arbejdsgiver, dvs. kommune eller bestyrelse, kan altså godt fastlægge regler om påklædning, men det skal være sagligt begrundet. Hvis der ikke er fastlagt regler om påklædning i din institution, må du gerne bære tørklæde.