TEMA: I SMITTEZONEN. Vi bombarderes med virus og bakterier

Vintermånederne er højsæson for snotnæser, hoste og omgangssyge i institutioner og på skoler. Ikke bare børnene, men også de ansatte bliver ramt.

I en spørgeskemaundersøgelse blandt 726 BUPL-medlemmer angiver 63 procent af pædagogerne, at ’infektioner eller virus’ er årsagen til deres seneste sygdomsperiode. 75 procent har i løbet af 2014 været syge med forkølelse, influenza, maveinfektioner eller lignende, viser undersøgelsen.

Selvom langt de fleste pædagoger begrunder deres sygefravær med ’virus og infektioner’, så er omgangssygens betydning for pædagogernes samlede sygefravær målt i antal dage mindre end eksempelvis sygefravær på grund af stress eller operationer. Omgangssygen rammer mange flere, men sygdomsperioderne er korte.

Samlet set er virus og infektioner skyld i 24 procent af pædagogernes sygefravær. Det svarer til 3,4 dage ud af et gennemsnitssygefravær på 14,1 dage pr. pædagog i 2014.



Hæver fraværet. De 14,1 sygefraværsdage placerer pædagogerne højt i kommunernes årlige sygefraværsstatistikker og højere end gennemsnittet for medarbejdere i den kommunale sektor, som i 2014 lå på 12 dage.

Som forklaring på faggruppens relativt høje sygefravær peger pædagogerne selv på stress og dårlige normeringer. Men risikoen for smitte med virus og bakterier er også en væsentlig del af forklaringen, fremgår det af mange kommentarer i undersøgelsen:

»Vi er i smittezonen konstant,« skriver en.

»Det er et job, hvor du udsættes for et sandt bombardement af virus. Du bliver ofte hostet direkte i ansigtet eller får snot på tøjet,« lyder det fra en anden.

Mange peger også på kontakten med bæ, bræk og bakterier, og at både børn og voksne kommer syge i institution eller på arbejde.

»Det er umuligt at undgå den årlige influenza, opkast og maveonde,« konstaterer en pædagog.

Flere eksperter i hygiejne mener ligesom pædagogerne, at smitterisiko med virus og bakterier er med til at øge faggruppens sygefravær.

»Det er fuldt forståeligt, at pædagoger har højere sygefravær end andre kommunalt ansatte. Deres arbejdsmiljø er præget af nær fysisk kontakt med andre mennesker, hvilket i sig selv øger risikoen,« siger Susanne Knøchel, formand for Rådet for bedre Hygiejne og professor i fødevaremikrobiologi.



Mere udsatte. Speciallæge i klinisk mikrobiologi fra Statens Serum Institut Elsebeth Tvenstrup Jensen finder det plausibelt, at cirka en fjerdedel af pædagogernes sygefravær skyldes infektioner og virus.

Og når 63 procent af pædagogerne svarer, at de i seneste sygdomsperiode var syge med influenza, forkølelse eller lignende, kan det hænge sammen med, at undersøgelsen er gennemført om vinteren, hvor børn og ansatte i højere grad er udsat for smitte, mener hun.

»Det er man, fordi man rykker sammen indenfor på mindre plads og har mere kontakt og flere fælles kontaktflader. Hvis man hoster og nyser, så rammer man naboen, legetøjet eller bordet i stedet for at ramme udendørsarealerne. Da mikroorganismerne nemmere kan overleve indenfor end ude, er der større risiko for, at de overflader, man rører ved, er forurenede med virus eller bakterier. I sundhedsvæsenet ser vi årstidsvariation for roskildesyge, som nok også slår igennem i børneverdenen,« siger Elsebeth Tvenstrup Jensen.

Hun oplevede selv at være særligt meget syg, da hun blev ansat på en børneafdeling, og hun mener, at omgangssyge og lignende især kan ramme pædagoger.

»Godt nok får man opbygget et vist immunforsvar over for de mikroorganismer, man har mødt, men mange af mikroorganismerne skifter karakter. For eksempel er der omkring 200 forskellige luftvejsvirus, og du er nok ikke immun over for dem alle, og også roskildesyge kan ændre sig fra sæson til sæson,« siger Elsebeth Tvenstrup Jensen.

Det er ikke bare i børneinstitutionen, men også via alle dem, som kommer der, at mange af sygdommene kan sprede sig til forældrenes arbejdspladser eller til familien, fortæller hun.

»Vi har en ansat, hvis kone er pædagog. For nylig havde et barn i børnehaven kastet op på hende med det resultat, at han blev syg, selvom de gjorde alt for at undgå det,« siger Elsebeth Tvenstrup Jensen.

Undersøgelser viser, at 40 procent af forældres fraværsdage skyldes børnenes infektioner.



Håndhygiejne hjælper. Noget kan der dog gøres for at sænke den del af fraværet, der skyldes virus og bakterier. Det viser flere hygiejneindsatser i landets kommuner og daginstitutioner.

I Lolland Kommune har man i 2013 efter anbefalinger i Sundhedsstyrelsens ’Forebyggelsespakke om hygiejne’ indført en hygiejnepolitik og strategi for børne- og ungeområdet. Fredensborg Kommune har i udvalgte daginstitutioner og på skoler gennemført projekter om håndsprit, som resulterede i lavere sygefravær blandt børnene.

Et stort projekt i Kolding kaldet ’Dullerfiks’ vandt sidste efterår ’Årets hygiejnepris’ for at gøre arbejdet med bedre hygiejne i over 30 involverede daginstitutioner meget praksisnært. Blandt andet har børnene været med til at damprense legetøj, og de har fået diplomer i håndvask. Der er udviklet en hjemmeside med faktuel viden, sjove quizzer, små film og interaktive billedbøger, der giver råd om at arbejde med bedre hygiejne. Hjemmesiden dullerfiks.kolding.dk er tilgængelig for alle interesserede.

»Det materiale, der ellers findes om hygiejne, er typisk udarbejdet af læger eller sundhedsplejersker og har rødder i den naturvidenskabelige praksis. ’Dullerfiks’ er ud­viklet af pædagoger i et tværfagligt samarbejde, og det gør det meget sjovere og mere fagligt at arbejde med hygiejne. Det er ikke bare den der plakat om håndvask fra trin et til otte, som mange sætter op på toilettet. Det er et aktivt projekt, der involverer alle,« siger projektleder og innovationskonsulent ved University College Syd Dorthe Iversen.

Hun har selv været pædagog og hører fra de medvirkende institutioner, at projektet har gjort hygiejne til noget, man nu kan tale om.

»Det er ikke længere noget, som en ansat står for alene, og medarbejderne oplever det heller ikke bare som en kedelig og sur pligt. Det er blevet en naturlig del af hverdagen,« siger Dorthe Iversen, der nu vil måle effekten på sygefraværet.



Svært i praksis. Det er Rådet for bedre Hygiejne, der uddeler den årlige hygiejnepris, og formand Susanne Knøchel håber, at andre institutioner vil blive inspireret af Kolding-projektets ’pædagogiske ånd’.

Hun mener, at flere kommuner bør få en hygiejnepolitik, og at pædagoger kan blive bedre til det med hygiejne omkring håndvask, madvarer og bleskift.

»Det burde være en større del af pædagoguddannelsen, og i kommunerne bør det være en integreret del af både sundhedsindsatsen og den pædagogiske indsats på samme måde som ernæring, motion og trafiksikkerhed. Både for pædagogernes og børnenes skyld,« siger hun.

Af pædagogernes kommentarer i BUPL-undersøgelsen fremgår det dog, at mange stadig er udfordrede.

»Vi er i et hus med børn, som er snottede, har dårlig mave eller ikke er helt friske. Vi prøver at højne hygiejnen, men det er svært,« skriver en pædagog.

Omkring 30 gange i kommentarerne fra i alt 726 pædagoger nævnes det, at rengøringen er for dårlig, mangelfuld, eller at der er blevet sparet på den.

Lars Søgaard, forretningsudvalgsmedlem i BUPL med ansvar for arbejdsmiljø, mener, at arbejdet med at sikre gode rammer og vilkår er vejen frem, hvis man for alvor vil sænke sygefraværet blandt pædagoger.

»Rengøring er vigtig, og selvfølgelig kan det også hjælpe at lære børnene god håndhygiejne og selv huske afspritning og udluftning. Men håndvask er langtfra nok. Virus og infektioner står kun for en fjerdedel af det samlede sygefravær blandt pædagoger, så det er vigtigt, at kommunerne også prioriterer indsatserne omkring den del af sygefraværet, som er meget større, og som skyldes stress, arbejdspres og nedslidning, både fysisk og psykisk. Det kræver først og fremmest bedre normeringer,« siger Lars Søgaard.

Bliv hjemme. Investeringer i gode normeringer vil have indvirkning på muligheden for at sikre god hygiejne. For dårlige normeringer og arbejdspres påvirker ifølge pædagogerne immunforsvaret.

»Den væsentligste årsag til pædagogers relativt høje sygefravær er både travlhed og høj smitterisiko. For når først immunforsvaret er nede, samler man alle infektioner op,« siger en pædagog i undersøgelsen.

Mange skriver, at de har set sig nødsaget til at gå syge på arbejde for ikke at lade kolleger i stikken, fordi der ikke er vikardækning. 7 ud af 10 er gået syge på arbejde, selvom alle er enige om, at det er at gøre sig selv og børnene en bjørnetjeneste.

»Man risikerer at sprede smitte og mere sygdom og deraf mere travlhed. Det kan blive en ond spiral,« siger Lars Søgaard.

Michael Ziegler (C), der er formand for Kommunernes Landsforenings (KL) løn og personaleudvalg og borgmester i Høje Taastrup, stemmer i.

»Er man syg, skal man blive hjemme,« siger han.

I modsætning til BUPL mener han dog ikke, at der kan sættes lighedstegn mellem høje normeringer og lavt sygefravær. Men han erkender, at børneområdet er presset.

»Nu er vi nok ved at være der, hvor de lavest hængende frugter er plukket,« siger han.

»Det skal der altså mere end håndvask til at rette op på,« siger Lars Søgaard.



Årsager til sygefravær

I løbet af 2014 havde:

75 % infektioner, virus, influenza, forkølelse og lignende.

18 % stress, arbejdspres, samarbejdsproblemer.

16 % problemer med bevægeapparatet (dårlig ryg og lignende).

9 % en længerevarende sygdom/operation.

2 % en psykisk lidelse (eksempelvis depression).

2 % en arbejdsulykke.

2 % graviditetsproblemer.

20 % andet (flest migræne/hovedpine).

8 % ingen sygedage.

Kilde: BUPL, februar 2015. 726 pædagoger har svaret på

spørgsmålet ’Hvad var årsagerne til dit sygefravær’.

Flere svar muligt.



14,1 sygedage pr. pædagog

Sådan fordelte det samlede sygefravær sig i 2014:

29 % (4,1 dage) skyldtes længerevarende sygdom eller operation.

28 % (3,9 dage) skyldtes stress, arbejdspres og samarbejdsproblemer.

24 % (3,4 dage) skyldtes infektioner, virus, influenza, forkølelse og lignende.

12 % (1,7 dage) skyldtes psykiske lidelser (eksempelsvis depression).

4 % (0,6 dage) skyldtes problemer med bevægeapparatet (dårlig ryg og lignende).

3 % (0,4 dage) skyldtes anden årsag.

Kilder: BUPL og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.