TEMA: Hverdagen var et helvede. Sådan blev vi bedre kolleger

En gang imellem kører noget af sporet, og det ene negative trækker det andet med sig. I Christiansfeld SFO ødelagde splittelse i personalegruppen og voldsom adfærd hos en del af børnene det psykiske arbejdsmiljø. Nu er personalet i fuld gang med en proces, som andre kan lære af.

I Christiansfeld SFO markerer ind­gangen til september en vigtig milepæl: Her skal der efter et påbud fra Arbejdstilsynet være rettet op efter en periode med elendigt psykisk arbejdsmiljø, splittet personalegruppe, eksempler på vold og nærmest daglig verbalt krænkende adfærd fra en del af børnene.

I påbuddet beskriver Tilsynscenter Syd den udadreagerende adfærd fra børn i form af spark, slag, skub, spyt, nap og kras, og der gengives eksempler på kast med saks og møbler efter pædagogerne. Dertil kommer dagligt krænkende verbal adfærd med udtryk som ’luder’, ’idiot’ og ’møgsæk’.

Christiansfeld SFO er sikkert ikke den eneste institution med de problemer, og derfor øser tillidsrepræsentant Kirsten Elkjær gerne af personalets erfaringer, så andre kan bruge dem.

»Vi havde en periode, hvor der var stor uenighed i personalegruppen. Når for eksempel nogle pædagoger fastholdt et barn for at få ro på, mente andre, at det var en for voldsom magtanvendelse. Uenighederne førte til klikedannelser og forskelligt syn på, hvordan vi pædagogisk skulle klare forskellige situationer og konflikter. Og vi har ikke følt, at skoleledelsen tog det alvorligt, når tingene kørte op i en spids. Vi blev blot holdt hen,« siger hun.

Forholdene blev til en negativ spiral med langtidssygemeldinger og dermed en yderligere presset personalegruppe.

Institutionen er normeret til 150 børn, og der er 10 ansatte. På et tidspunkt sidst i 2015 var fire sygemeldt på grund af forholdene.

Også Kirsten Elkjær var sygemeldt og tæt på at opgive både sin tillidspost og jobbet.

»Jeg har været pædagog i 15 år, og af dem har jeg arbejdet i Christiansfeld SFO de fem år. Jeg har aldrig tidligere oplevet noget lignende, og jeg har ligesom en del af mine kolleger oplevet, at arbejdsglæden forsvandt.

Jeg havde mavepine, når jeg tog på arbejde,« siger Kirsten Elkjær.

Hendes oplevelser stemmer overens med det, som Arbejdstilsynet har konkluderet efter besøg og samtaler med de ansatte. Her beskrives, at konsekvenserne har været højt sygefravær og et tyndslidt personale, der ikke havde overskud til deres familie.

Efterhånden udviklede situationen i Christiansfeld SFO sig på en måde, så to grupper af ansatte stod stejlt over for hinanden og slet ikke kunne samarbejde i det daglige. Kollegerne klagede over hinanden til ledelsen, og det skabte utryghed. Dem, der blev klaget over, følte sig overvåget og turde til sidst ikke gribe ind over for børn, der reagerede udad med vold og verbale krænkelser.



Start fra scratch. De første vigtige skridt til en ændring af forholdene var at ­erkende, at der skulle gribes godt og grundigt fat om nældens rod.

»På mange måder kan man sige, at vi startede fra scratch,« siger pædagogfaglig leder Lars Petersen, der har været på skolen i et år og har været primusmotor i genopretningen. Lars Petersen kommer fra ungdoms­skolens verden, og i processen har han haft et godt samarbejde med tillidsrepræsentanten og den nye skoleleder, der blev ansat i efteråret 2015.

»Jeg startede med at tage en samtale med hver af de ansatte for at danne mig et billede af, hvordan de hver især oplevede situationen.

Herefter kontaktede jeg arbejdsmiljøchefen i Kolding Kommune og sagde, at jeg havde brug for hjælp,« fortæller Lars Petersen.

Hans vigtigste budskab er: Erkend, at man ikke kan klare alting selv. Der er hjælp at hente. I dette tilfælde sørgede kommunens arbejdsmiljøchef for, at der kom en HR-konsulent på, der fik som opgave at få skabt et bedre klima i personalegruppen og et fælles grundlag at arbejde ud fra.

Lars Petersen mener, det ikke går, at en pædagog undlader at fastholde et barn af frygt for, at en anden pædagog går til ledelsen.

Holdningen er nu, at i en situation, hvor et barn er til fare for sig selv eller andre, kan fastholdelse være nødvendig. Det skal alle pædagoger være enige om.

»Så er der papirarbejdet bagefter, men den rigtige håndtering af en sådan situation skal der ikke være tvivl om. Det er kun et eksempel på, at man i det daglige skal handle ud fra samme grundlag,« siger han.



I orden at være uenige. Pædagogernes tillidsrepræsentant, Kirsten Elkjær, er enig.

»Vi skal ville samme vej. Vi skal have nogle fælles grundregler, og vi skal sammen finde frem til, hvor grænsen går for, hvad vi kan acceptere. Det betyder ikke, at vi skal være ens, for det bliver vi aldrig. Men vi skal lære, at det er i orden at være uenige, og vi skal kunne diskutere på en ordentlig måde. Og så skal vi bakke hinanden op i stedet for det modsatte.«

Og vold er noget af det, der ikke må accepteres. I Christiansfeld SFO har en mindre gruppe børn været meget udadreagerende og i tilspidsede situationer ageret voldeligt. I dag er det blevet tydeliggjort, at skolen har en voldspolitik, og at vold under ingen omstændigheder må være en del af skolens hverdag.



Nu en gruppe. Pædagogerne i Christiansfeld SFO er kommet et godt stykke af vejen. Det er de ved hjælp af tydeliggørelse af skolens politikker på vigtige områder, jævnlige HR-forløb for hele personalet og øget fokus på sammenhold på tværs af uenigheder i personalegruppen.

Hvad kan der så den 1. september meldes tilbage til Arbejdstilsynet?

»Vi har bedt kommunens HR-udvalg foretage opsamlende interviews med personalet.

Her er det gennemgående i de ansattes svar, at de i dag føler sig som én gruppe, og at de samarbejder godt. Der er overskud til at spotte, når en kollega har brug for hjælp,« siger Lars Petersen.



Det hedder: vi

Perioden med splittelse og mange sygemeldte har fået den enkelte til at tænke ’jeg’ i stedet for ’vi’ simpelthen for at overleve. Ifølge tillidsrepræsentanten kørte hver især sit eget løb, fordi det psykiske arbejdsmiljø var i bund. Det blev en selvforstærkende negativ proces. Det har arbejdet med HR-konsulenten fra kommunen ændret. Gruppeterapi har fået fællesskabet bygget op igen. HR-konsulenten foretog en grundig interviewrunde på en halv time til tre kvarter med hver enkelt i personalegruppen, og herefter et fælles forløb for alt personale. Her drøftedes overordnede emner, der skulle få den enkelte til at tænke i ’vi’ og ikke i ’jeg’.



Sådan gjorde vi

Processen i Christiansfeld SFO har taget omkring et år, og nu går det godt. Der er arbejdet både med hver enkelt medarbejder og med hele gruppen.

● Lederen snakkede med hver enkelt medarbejder om, hvordan han/hun oplevede situationen i SFO’en.

● Vi henvendte os til kommunens arbejdsmiljøchef og bad om hjælp.

● Kommunal HR-konsulent kom som udefrakommende og så med friske øjne på arbejdsmiljøet.

● Vi startede et forløb for hele personalet for at sikre et fælles pædagogisk grundlag.

● Målsætningen revideres hvert år – og alle skal være med i processen.

● Værdiordene i målsætningen diskuteres: Hvad mener vi for eksempel med ordet ’tryghed’?

● Alle skal kende skolens politikker, blandt andet voldspolitikken.

● Politikkerne skal tydeliggøres og være lette at finde på intranet.

● Personalet skal være sikker på en ledelse, der lytter og handler.

● Forskellige sociale tiltag har været med til at sikre større sammenhold i personalegruppen.



Enighed om målene

Det er vigtigt at vide, hvad man vil med sit arbejde. I Christiansfeld SFO har de besluttet at revidere målsætningen hvert år, og alle skal være med i arbejdet. De havde en målsætning, men den var flere år gammel, og en del af de ansatte kendte den ikke og vidste ikke, at den eksisterede. Det er vigtigt, at alle ved, hvad vi vil med vores arbejde, mener tillidsrepræsentant Kirsten Elkjær.

»Vi arbejder målrettet på at skabe en atmosfære, hvor det er lovligt at være uenige, men på den gode og konstruktive måde,«

siger hun.



Indsats for bedre sprog og adfærd

Arbejdstilsynet har påbudt Christiansfeld Skole og SFO, at det dårlige sprogbrug og de verbale krænkelser skal ændres.

»Derfor har vi besluttet, at alle ansatte på skolen og i SFO'en har pligt til at gribe ind, når de oplever eksempler. Vi har et særligt skema, som skal bruges, og som sikrer, at forældrene bliver involveret. Vi starter fra årgang 0, så alle børnene med det samme får indarbejdet et godt sprog over for andre børn og over for voksne,« fortæller pædagogfaglig leder Lars Petersen.



Tættere dialog med forældrene

I indsatsen for at give Christiansfeld SFO et løft efter en turbulent periode satses der på bedre forældrekontakt. Der er blevet orienteret over intranet, og her er det også meldt ud, at man gerne vil have, at forældrene siger, hvis der er noget, de gerne ser gjort anderledes, eller som de er utilfredse med.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.