TEMA: FREMTIDENS DAGTILBUD. Pædagog om fremtidens tilbud. Passer ikke helt til min virkelighed

I Fremtidens Dagtilbud er der faste planer for, hvad der skal foregå og hvornår. Det kan være svært at få til at passe med virkeligheden i en børnehave, fortæller pædagog Bitten Heidemann Pedersen.

»I vores børnehave er der 85 børn. Det giver logistiske udfordringer, når en voksen skal gå fra med en gruppe på 6 børn. Hvis jeg skulle gå fra med 6 børn, kunne en kollega stå alene med 20 børn. Nogle dage har vi også haft 12 børn i grupperne i stedet for 6, fordi det var det, som kunne lade sig gøre. Vi har gennemført programmet, men vi har klippet en hæl og hugget en tå, for det er vi blevet nødt til for at få virkeligheden til at hænge sammen. Vi er blevet nødt til at ændre planer, og vi er også gået til lille Sørens børnefødselsdag i stedet for at følge planen den dag, fordi det gav mest mening rent pædagogisk,« siger pædagogen fra Børnehaven Skipper Clement i Aabybro nord for Aalborg.



Små grupper. Bitten Heidemann Pedersen sætter pris på, at pædagogerne har haft tid sammen med få børn ad gangen.

»Børnene lærer jo ikke kun i de 30 minutter, de er i små grupper, men det er blevet mere systematisk, og det er et godt udgangspunkt for at dokumentere over for forældrene. Det har også betydet, at vi har fået mange gode diskussioner mellem kolleger om, hvordan vi skal gribe det an,« siger hun.

Faktisk var institutionen selv begyndt at arbejde i små grupper, inden projektet begyndte.

»Det foregik bare på en mere fleksibel måde, der giver mere mening. Vi arbejdede med sprog, hvis der var brug for det, eller det sociale, hvis det var der, børnene havde brug for støtte. Det giver mere mening end at arbejde med et emne, fordi planen siger, man skal,« siger pædagogen, der ikke selv har fået ekstra tid til projektet.

»Vi har ikke fået forberedelsestid til at planlægge forløb, og det er nødvendigt, hvis det skal være realistisk. Den tid, vi har brugt på at forberede os, går fra børnene. For at der ikke skulle gå for meget tid fra børnene, har vi gennemført identiske forløb for de seks grupper. Det ville tage for lang tid at variere, men det virker samlebåndsagtigt, når børnene køres igennem noget bestemt,« siger hun.



Et gran salt. De fleste børn har ikke haft noget imod testene, og flere har glædet sig til dem. Enkelte har været lidt kede af, hvis de ikke kunne svare på spørgsmålene, men det har ikke været problematisk, vurderer Bitten Heidemann Pedersen, der dog langt fra er begejstret for testene.

»Gennem testene er vi blevet opmærksomme på nogle ting, men det er rigtig svært at teste de små på tre år, der ikke kender os så godt endnu. Det har været lettere med de større børn, der kender os bedre, men man skal tage testene med et gran salt. Jeg har flere eksempler på børn, der har svaret forkert på noget, de ville kunne svare på i andre sammenhænge. Og hvis man tror, at vi kan gennemføre forløb på 30 minutter og så måle, hvad de har lært af det, kan man godt glemme det. Børn lærer jo også i sandkassen, ved gyngen og så videre …«