TEMA: FREMTIDENS DAGTILBUD. Kritikerne om Fremtidens Dagtilbud. Forældet, uetisk forskning gør børn til forsøgskaniner

Virker pillen eller gør den ikke?

Det er kort sagt, hvad det største forskningsprojekt nogensinde på 0-6-årsområdet i Danmark er ved at undersøge. I Fremtidens Dagtilbud (FD) er ’pillen’ en bestemt pædagogisk didaktik, som gennemføres systematisk i 168 daginstitutioner i 14 kommuner.

FD er et såkaldt RCT-studie (Randomized Controlled Trial). Forskningsformen går ud på at finde ud af, om en bestemt indsats virker. I to år har 13.000 vuggestue-, børnehave- og dagplejebørn været med i forsøget, hvor pædagogerne skal give børnene et bestemt pædagogisk input i små grupper tre gange om ugen. Herefter testes børnene: Virkede det, eller virkede det ikke?

Ifølge professor Jan Kampmann fra Roskilde Universitet minder projektets struktur og intentioner om de forsøgsformer, som man uden særlige etiske overvejelser gennemførte mange af i 1950’erne og 1960’erne, og som efter hans mening reducerede deltagerne til forsøgskaniner.

»I Fremtidens Dagtilbud er børnene også forsøgskaniner, fordi de testes, måles og vejes mange gange på bestemte måder. Men pædagogerne er måske endnu mere forsøgskaniner, fordi de får at vide, at de skal udøve pædagogik på en ganske bestemt måde, og hvis de ikke gør, kan forskerne ikke foretage den videnskabelige undersøgelse af, om det giver effekt eller ej,« siger han.



Uetisk og hemmeligt. Jan Kampmann finder det dybt problematisk og uetisk, at forskerne bag FD ikke alene har bestemt projektet og defineret det pædagogiske arbejde, men også selv evaluerer effekten.

»Forskerne i FD overtræder også det grundlæggende forskningsmetodiske krav om gennemsigtighed i det, de foretager sig. Det er problematisk, at et forskningsprojekt, der er finansieret af offentlige midler, er uigennemtrængeligt og halvhemmeligt. For eksempel produceres der ikke de afrapporteringer som lovet,« siger han.

Jan Kampmann mener, at forskerne bag FD sandsynligvis senere vil kunne tjene penge på at sælge konceptet. Det er også uetisk, mener han.

»Der er en uhellig alliance og en uetisk sammenblanding af forskningsmæssige, politiske og kommercielle interesser. Det er en ny form for konstruktion, når alle tre interesser går sammen og bliver til en enhed, som det er meget svært at adskille fra hinanden. Det synes jeg, der skal mere offentlig fokus på,« siger han (læs om kontruktionen i boksen herunder).



Selvopfyldende. Ifølge Annegrethe Ahrenkiel, lektor på Roskilde Universitet og leder af Center for Daginstitutionsforskning, er et af problemerne i FD, at forskerne bag har stærke forhåndsantagelser om, at man gør det bedre i det pædagogiske arbejde, hvis man arbejder systematisk med didaktisk planlægning og målstyring samt med et målrettet forældresamarbejde, som det er defineret i projektet.

Hun pointerer, at der i formålet ikke står, ’om’ man understøtter børns trivsel, udvikling og læring med den måde at arbejde på, men ’at’ man gør det.

»Det er da vist det, man kalder en selvopfyldende profeti,« siger hun.

Annegrethe Ahrenkiel mener, at problemet med den type effektstudier er, at forskerne antager, at der er en entydig årsag-virkningssammenhæng mellem intervention (den pædagogiske indgriben) og virkning.

»Man antager, at børnene ikke havde udviklet sig på den måde, hvis man ikke havde foretaget interventionen. Når man fremhæver, at effektstudier kan levere sikker viden om, hvad der virker, lægges der op til, at de vil kunne fungere direkte styrende for den fremtidige politik på området og for den pædagogiske praksis. Derfor bliver det også interessant at se, om evalueringerne fra konsortiet bag FD kommer til at forholde sig til de utilsigtede virkninger, som vi er nogle, der mener, at projektet har,« siger hun.



Svært at måle. De kritiske forskere fremhæver det også som et stort problem i forhold til undersøgelsens validitet, gyldighed og troværdighed, at ikke alle pædagogerne arbejder med de pædagogiske forløb, som de har fået besked på.

Når interventionerne er for forskellige, vil man ikke kunne fæste lid til testresultaterne, for så måler man ikke på det samme, mener Line Togsverd, lektor ved VIA i Aarhus og ph.d. Hun har talt med mange pædagoger, som deltager i FD, og hun fulgt arbejdet med projektet i en institution.

Her fortæller pædagogerne Line Togsverd, at de mingelerer, tilpasser og ændrer på konceptet – ikke for at være utro mod det eller at være imod. De gør sig tværtimod umage, men ressourcerne i institutionerne passer ikke til det ambitiøse projekt, så pædagogerne må tilpasse det til deres virkelighed.

»Hvis pædagogerne i praksis fortolker og forvalter projektet vidt forskelligt lokalt, så måler man jo på noget andet, end man regner med. Og da projektet er i så stor en skala, vil det være umuligt at finde ud af, hvad man så måler på.

Derfor kan man sagtens sætte spørgsmålstegn ved, om undersøgelsens resultater i sidste ende vil være valide, troværdige og repræsentative,« siger hun.

Som et eksempel nævner Line Togsverd, at pædagogerne ofte er nødt til at ændre i gruppestørrelserne.

»Nogle gange må de have 10 børn med i stedet for de 6, der skal være med, men de måler kun på de 6. Ændring af både antallet af børn og af interventionen betyder, at det forskningsideal, man har opstillet, som skeler til en evidensbaseret metode, ikke opfyldes. Derfor er det tvivlsomt, om man får et forskningsmæssigt grundlag, som man kan konkludere noget som helst på,« siger Line Togsverd.



Bekymret BUPL. I BUPL er Lasse Bjerg Jørgensen, faglig sekretær med ansvar for 0-6-årsområdet, bekymret for, at FD bliver et manualbaseret program, som skal køres ud over den pædagogiske hverdag i sin helhed og dermed styre praksis i fremtiden. For det vil sætte en meget fast ramme om pædagogernes arbejde og børnenes liv i vuggestuer og børnehaver.

Men han kan godt forstå de pædagoger, som synes, det er spændende at arbejde på den måde, som de får lov til i FD.

»De kan arbejde i små grupper med børnene, som vi jo ved virker, og som pædagoger har drømt om at få lov til i mange år. De ved jo godt, at skal børn lære, udvikles og trives, så kræver det nærvær af pædagogen, men når en pædagog tager sig af seks børn, så ved vi godt, hvor travlt de andre pædagoger har det med de dårlige normeringer, der er på daginstitutionerne,« siger han.

BUPL er bekymret for, om den manualbaserede pædagogik i FD kan rumme alt det levede liv, fordi den måler bestemte måder at lære på.

»Vi mener, at livet i en daginstitution er mere end den læring, der foregår i den direkte interaktion mellem en pædagog og de her seks børn. Der er læring i alt, og vi frygter, at det brede læringssyn kommer til at lide skade, hvis FD bliver rullet ud over det hele,« siger han.



Civilt ulydige. Pædagogerne selv er delte i deres opfattelse af FD, har forsker Line Togsverd konstateret. Nogle af pædagogerne er glade for projektet, fordi de mener, det sætter fokus på deres faglighed.

»De siger, at de bliver optaget af at have plads, rum og tid til at forberede sig og til at foretage faglige undersøgelser, udvekslinger og evalueringer med hinanden. Om ikke andet så sætter projektet fokus på, at pædagoger ofte prioriterer børnene frem for tid til faglige refleksioner,« siger hun.

Line Togsverd tolker pædagogernes positive tilgang til FD som en kritik af deres arbejdsbetingelser, og fordi forskerne siger, at de kan bruge pædagogerne til noget betydningsfuldt.

»Pædagogerne er vant til at skulle bide tænderne sammen og klare tingene. Så når kommune, leder og forskere siger, at de skal det og det, så siger de: ’Okay, så gør vi da det’. Og så gør de det bare på deres måde. Men for et projekt, som baserer sig på effektmålinger af specifikke indsatser, er den slags civil ulydighed et problem,« siger hun.

Børn&Unge ville gerne have forelagt kritikken af Fremtidens Dagtilbud for den ansvarlige minister, Ellen Trane Nørby (V), men ministeren har ikke ønsket at deltage i et interview.



Fremtidens Dagtilbud

– en stor undersøgelse

Fremtidens Dagtilbud er et udviklingsprogram, der blev igangsat i 2013 af den daværende socialdemokratiske børneminister Christine Antorini. Daginstitutioner og dagpleje i 14 kommuner har været med siden 2014. Programmet slutter i sommeren 2016. Følgeforskning forventes at være færdig i sommeren 2017.



Fremtidens Dagtilbud er udviklet og gennemføres af et konsortium bestående af Rambøll Management Consulting, Center for Børnesprog på Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Evalueringsinstitut og University College Nordjylland.



Formålet med Fremtidens Dagtilbud er at få viden om, hvordan man understøtter børns trivsel, læring og udvikling gennem en målrettet, systematisk pædagogisk didaktik og forældresamarbejde, hvor ledelsen er drivkraften. Konsortiet har modtaget 25 millioner kroner til forskningen fra ministeriet.



Økonomien bag

Fremtidens Dagtilbud

Staten har afsat 25 millioner kroner til udvikling og forskning i Fremtidens Dagtilbud.



Pengene går til et konsortium, som består af Syddansk Universitet (SDU), Rambøll Management Consulting, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og University College Nordjylland (UCN).



Børn&Unge har fået indsigt i konsortiets budget. Det fremgår ikke, præcis hvor mange penge der går til hver af konsortiets medlemmer. Til gengæld fremgår prisen på hvert enkelt element, og hvor mange timer de enkelte aktører bruger.



Sådan bliver pengene brugt

De 25 millioner kroner, som Fremtidens Dagtilbud koster, er fordelt på forskellige udgiftsposter. Her kan du se, hvad der bliver brugt flest penge på.



Køb af 800 tablets, dataabonnement og apps 3.750.000 kr.

Kvalificering og facilitering af leder- og konsulentnetværksmøder 2.370.000 kr.

Udvikling af intervention og styring af ekspertgruppe 1.905.000 kr.

Udvikling af it-refleksionsredskab og programmering 1.357.000 kr.

Produktion og trykning af pjecer og temahæfter 1.350.000 kr.

Transport, fortæring, overnatning m.m. 1.350.000 kr.

Faglig og teknisk support 1.310.000 kr.