TEMA: FREMTIDENS DAGTILBUD. Forsker spår

Fremtidens Dagtilbud (FD) er hverken et traditionelt forskningsprojekt eller et kommercielt pædagogisk koncept. Til gengæld er forudsætningerne til stede for, at det med tiden bliver et koncept, der kan sælges til kommuner og institutioner. Det vurderer Christian Aabro, lektor i pædagogik ved UCC.

Han har for nylig afsluttet en undersøgelse af pædagogiske koncepter. I den forbindelse har han også set nærmere på FD.

Lektoren har defineret fem gennemgående fællestræk ved de pædagogiske koncepter, danske institutioner benytter. FD er tæt på at leve op til tre af dem.

Et kendetegn er det, Christian Aabro beskriver som ’eksotiske evidensbegreber’, i dette tilfælde især en tydelig intentionel dimension – at evidensen i høj grad knyttes til forventningen om, at indsatsen vil virke. Det lever FD op til.

»Der er klart et ønske om at bevise den på forhånd besluttede konklusion. I normal forskning ville man spørge mere åbent, men her åbner man ikke for andre måder at forstå eksempelvis sprogtilegnelse på. Det ville klæde folkene bag Fremtidens Dagtilbud at fortælle, hvad de ikke får med i undersøgelsen,« siger lektoren.

Tilgangen giver næsten garanti for, at resultatet af forskningen bliver, at ind­satsen virker.

»Det er ingen sag at påvise evidens, når man så at sige både er lovgivende, udøvende og dømmende magt, der i sidste ende konkluderer, at man lever op til sin egen politiske ambition. Man laver et benchmark, der viser, at nogle børn ikke lever op til det, de skal kunne på det sproglige område. Man konkluderer, at der er et optimeringspotentiale. Bagefter udvikler man en metode til at flytte de her børn, så intervenerer man og vurderer, om interventionen har virket. Det har den nok,« siger Christian Aabro.



I pæne kasser. Det andet kendetegn ved et pædagogisk koncept er, at det er opstået i krydsfeltet mellem offentlige og private aktører, hvilket FD med aktørerne staten, Rambøll Management Consulting og to universiteter lever op til.

Til gengæld lever FD ikke helt op til det tredje fællestræk for koncepter: Der er ikke en kommerciel organisationsstruktur på plads.

»Det er endnu ikke færdigudviklet for Fremtidens Dagtilbud, men det tegner til, at det bliver sådan. Resultatet af forskningen bliver næsten helt sikkert, at man kan se, at interventionen virker. Når det er bevist, skal oplysningerne forarbejdes, pakkes i pæne kasser og sælges. Det ligger i kortene, og det er nærliggende at tænke, at det kunne blive forløberen for et kommercielt koncept. Det interessante spørgsmål er, hvordan det bliver udviklet til en manual,« siger Christian Aabro.

De kendetegn ved koncepter, som FD ikke lever op til, er, at det teoretiske grundlag ofte er plukket fra forskellige teorier, som man kan få til at passe ind i konceptet. FD har et klart sammenhængende teorigrundlag. Det er heller ikke oversat fra én sammenhæng til en anden – for eksempel fra skole til en daginstitution eller fra specialområde til daginstitutionsområde, forklarer Christian Aabro.



Kommercialisering. Også Lasse Bjerg Jørgensen, faglig sekretær i BUPL, ser FD som en del af en udvikling på 0-6-årsområdet, hvor pædagogikken rammes ind af flere og flere koncepter. Og det stigende antal koncepter betyder, at pædagogikken bliver instrumentaliseret.

»Det kan være fint nok, men vores store bekymring er, at det også bliver kommercialiseret. For koncepterne opstår ikke af ingenting. De kommer ofte fra udenlandske firmaer – de fleste fra USA, Norge og England – som tjener penge på dem. Det vil sige, at firmaerne har udviklet koncepterne, og det er ikke nødvendigvis foregået på basis af faglig viden, kompetence og ekspertise. Det er en ærgerlig udvikling, når vi ved, at 0-6-års området har været med til at skabe den innovation og kreativitet, som Danmark lever af,« siger han.