TEMA. FARVEFEST: Farver er ikke bare farver

RØD

Navnet: Er afledt af ordet ruber, har antageligt fået navn efter blodet. Rød forbindes med blod, hjerte, liv, lidenskab, stærke følelser, varme, hede, ild, opofrelse og fare. Rød er kærlighedens farve, men også hadets og raseriets.

Kultur: Rød er kampens og krigens farve og er tilknyttet krigsguden Mars. Den kan også symbolisere revolution, socialisme og kommunisme (røde faner).

Religion: Rød hentyder til Kristi lidelse og Hellig­åndens ild. Rød kan også symbolisere Satan og Helvede. Det er kardinalernes farve i Vatikanet.

Historie: I oldtiden mente man, at rød beskyttede mod farer. I Kina var det den hellige, livgivende farve.

Alternativt: Rodchakraets farve er rød og står for jordforbindelse, det fysiske fundament og den fysiske krop. I drømme kan den røde farve fortælle om følelser.



GUL

Navnet: Er afledt af ghel, der betyder stråle og skinne. Solen og dermed lyset symboliseres ved gul. Det gule guld betragtes som det mest ædle metal, hvorfor gul står for rigdom og pragt. Gul er også storsindets, gavmildhedens, intellektets, intuitionens og anelsens farve.

Kultur: I Kina var gul den fornemste af alle farver og i perioder forbeholdt kejseren. I Thailand er gul mandagens farve, fordi kong Bhumipol er født på en mandag.

Religion: Gul symboliserer det evige lys, guds herlighed og magt.

Historie: I oldtiden blev gul forbundet med det koleriske temperament og står desuden for jalousi og utroskab, misundelse (gul af misundelse), falskhed og forræderi. Bedragere og falske vidner skulle i gamle dage som straf bære gule hatte.

Alternativt: Solar plexus-chakraet er gult, der står for det emotionelle, de jeg-orienterede følelser.



BLÅ

Navnet: Er afledt af ordet blêwa – strålende – og er himlens og havets farve, farven for kærlighed og spiritualitet. Det er også troskabens og det hemmelighedsfuldes farve. Blå symboliserer kongerne og de adelige – det blå blod i årerne.

Kultur: Den blå farve er i mange kulturer knyttet til guder og det guddommelige. De ægyptiske guder og konger bar ofte blåt skæg og paryk. I den nordiske mytologi er farven på Odins kappe blå.

Religion: Blå er symbolet på Guds sandhed og evighed. I den vestlige kultur specielt Jomfru Marias farve efter hendes blå kappe.

Historie: I Tyskland kom man ulden i et farvebad om søndagen. Den lå til iltning hele mandagen, hvorefter den blev (indigo)blå. Heraf udtrykket Blauer Montag, blå mandag.

Alternativt: Halschakraets farve er blå og symboliserer både højere bevidsthed og fortrængningen. Blå står for kommunikation, kreativitet og spiritualitet. 



GRØN

Navnet: Er afledt af grō-ni, som er beslægtet med gro, grøde og sandsynligvis græs. Grøn er håbets, det levende og vækstens farve. Den symboliserer genskabelse og genfødsel.

Kultur: I Kina symboliserer grøn døden.

Religion: I islam er grøn profetens farve. Under reformationen var grøn protestantismens farve.

Historie: I middelalderens kunst kunne grøn have negativ betydning og være djævelens farve, fx som dæmonernes grønne øjne. I folkesproget symboliserer grøn umodenhed. Tænk på ordet grønskolling.

Alternativt: Hjertechakraets farve er grøn, der relaterer sig til højere følelser, kærlighed, medfølelse, omsorg, religiøsitet og vækst.



ORANGE

Navnet: Stammer oprindeligt fra appelsinen, der på latin hedder aurantius. Det engelske ord ’orange’ er påvirket af det latinske aurum, der betyder guld. Farven er en blanding af rød og gul.

Kultur: Orange forbindes med stolthed og ambitioner, grusomhed og egoisme, vital kraft, stræben, trang til resultater, impuls, viljen til at vinde, seksuel potens, handling, produktivitet, ild og flammer.

Religion: Nogle indisk inspirerede religiøse sekter bærer orange klæder.

Historie: I Indien var stærkt kriminelle, der var dømt til døden, klædt i orange tunika.

Alternativt: Harachakraets farve er orange. Det står for livsglæde, energi, spontanitet, humor og seksualitet. I drømme er orange tegn på særlig kraftig aktivitet, og appelsinen tolkes meget positivt.



VIOLET

Navnet: Kaldes også lilla og er en blanding af rød og blå. Forbindes med bod, anger og selvransagelse. 

Kultur: Violet repræsenterer spiritualitet og er forbundet med offerblodet. Det er også nostalgiens og erindringernes farve.

Religion: Violet er Kristi passionsfarve. Frelseren bærer en violet kappe. I den katolske liturgi står den for kongemagt og guddommelighed. I kirken anvendes violet i bods- og fastetiden.

Historie: I folkloren er violet troskabens farve.

Alternativt: Pinealchakraets farve er indigo-violet, der repræsenterer indsigt og intuition, men også blafrende uro. Dette chakra sættes i forbindelse med clairvoyance. Indigo er en violet-mørkeblå farve, der udvindes af planten indigofera anil og betyder ’farven fra Indien’.



SORT

Navnet: Er afledt af ordet suordo-s – sort, smudsfarvet. Sort står for natten, skræk, ulykke, til­intetgørelse, død, mismod, tungsind og alvor.

Kultur: I mange kulturer er sort sorgens farve. Bruges mange steder i sproget: sort uheld, ser sort ud, sort humør, sort samvittighed, familiens sorte får, på den sorte liste. Sort kat betyder ulykke.

Religion: Sort er udtryk for andagt, anger, bod, forsagelse, men også  et løfte om kommende opstandelse. Fornægtelsen af den jordiske forfængelighed (præstens sorte kjole). Djævelen afbildes i sort. Sorte messer er symbol på forhånelse af Gud. Judas Iskariot, der forrådte Jesus, afbildes i nogle kirker med sort glorie.

Historie: Pesten, der hærgede i Europa i middelalderen, blev kaldt den sorte død.

Alternativt: Sort er jegets, egoets og selviskhedens farve. Sort klædedragt kan symbolisere fromhed, sædelighed, alvor, borgerlighed og borgerskab (sort smoking, jakkesæt, kjole og hvidt).



Vidste du at ...

Rød, gul og blå er primærfarver. De er ikke er skabt ved at blande farver sammen.

Grøn, orange og violet er sekundærfarver. De er hver især blandinger af to primærfarver.

Blander man primærfarver med sekundærfarver, får man tertiærfarver.