TEMA: Er spontan leg bedre for børn end planlagte legeaftaler styret af de voksne?

PÆDAGOGERNE

For børn er det altid her og nu

Det er en vanskelig balance at få legeaftaler til at passe ind i en hverdag med et tæt pakket program og samtidig imødekomme børnenes ønsker om at forlænge legen med legeaftaler efter børnehave. Nogle gange er det forældrenes velmente, men misforstået høje forventninger til legeaftalernes indhold, der står i vejen for at gribe børnenes ønsker om spontanitet. Andre gange stikker ønsket om her og nu ikke så dybt. Da kan legeaftalen handle om noget helt andet, for eksempel en del af en uudtalt konkurrence mellem børnene om, hvem der får landet en legeaftale med hvem som helst.

Derfor er det vigtigt at gå i dialog med både børn og forældre om legeaftalerne, mener pædagogerne i Vognmandsparkens Børnehave, Roskilde.

»Vi kan hjælpe forældrene til at gennemskue, hvad ønsket om legeaftalen her og nu handler om. Er det, fordi der er en rigtig god leg i gang? Eller hvad er egentlig gået forud? Det kan forældrene jo af gode grunde ikke vide,« siger pædagog Gitte Guldager. I nogle tilfælde vil det ikke give mening at udskyde aftalen til næste uge, mens det i andre tilfælde kan være helt fint, forklarer hun.

Når forældre i dag har vanskeligere ved at reagere spontant og bare tage hinandens børn med, uden at det har været skrevet i kalenderen i forvejen, oplever pædagogerne, at det ofte handler om, at forældrene stiller høje krav til deres egen involvering i seancen.

»Når vi har haft legeaftalerne oppe på forældremøder, er det tydeligt, at mange tænker, at de skal arrangere en masse for børnene, og at legeaftalen også skal indebære voksenkaffe, hvor forældrene er med hjemme 'og lege'. De bliver lettede, når vi fortæller dem, at sådan behøver det ikke at være. Nogle gange handler ønsket helt banalt om, at barnet nyder at opleve et andet hjem end sit eget. Og at det er fedt at opleve, at en kammerats far er vild med at spille fodbold,« siger leder Lillian Gregersen.



PSYKOLOGEN

Børn bliver kvalt hvis al tid er skemalagt

Psykolog Lise Andersen påpeger, at både voksne og børn kan føle sig kvalt i aftaler og planlægning, hvis det fylder al hverdagens tid ud.

»Hvis man er træt den dag eller bare ikke gider, kan man nogle gange føle sig kvalt. Det kan børn også, hvis al deres tid er skemalagt. Der skal være plads til at splatte ud, når man kommer hjem,« siger hun.

Det er forskelligt fra familie til familie, hvor meget planlagte legeaftaler skal fylde i hverdagen, mener psykologen.

Hvis planlægning er nødvendigt for, at der overhovedet kan være nogen legeaftaler, så må man planlægge. Men det kan skabe frustration hos børnene, som lever i nuet.

»Der er først tid i kalenderen om tre uger, men det er lige nu, hun har lyst til at lege med Merethe. Men om tre uger er de måske blevet uvenner, og så gider hun ikke lege længere.«

Det dilemma er forældrene nødt til at finde ud af, hvordan de vil håndtere.

»Vil man insistere på, at en aftale er en aftale? Eller vil man krybe til korset og sige: Okay, den fik jeg lagt lidt for langt ude i fremtiden, til at mit barn kunne overskue, hvad vi gjorde?«

Lise Andersen har ikke et facit, men pædagoger kan med fordel bruge deres viden om børnene til at støtte forældrene i at indgå legeaftaler på en måde, der både er god for børnene og passer ind i familiens hverdag, mener Lise Andersen.

»Pædagogerne har en fantastisk og kæmpestor pædagogisk viden om børnene, og den bringer de i spil hver dag.

Det kan de jo også sagtens gøre omkring legeaftalerne. Nogle forældre har måske så travlt på arbejdet, at de næsten ikke magter legeaftaler. Så kan det være en god idé at blive mindet om, at det faktisk er vigtigt for børn, at de har legeaftaler på linje med andre børn,« siger psykologen, der ikke mener, at planlægning nødvendigvis i sig selv er dårligere for børn end spontan leg, så længe der er åndhuller i hverdagen.

»Børnene bliver mere underlagt forældrenes arbejdstider. Jeg tror ikke, det betyder noget for deres udvikling. Det er ikke dårligere eller bedre, bare anderledes.«



FORSKEREN

Spontan leg er de voksnes fantasi

Når vi taler om styret leg og planlægning kontra fri og spontan leg, skabes der en modsætning, som ikke er særlig konstruktiv for hverken forældre, børn eller pædagoger. Det mener ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet Crisstina Munck, der forsker i, hvordan børn danner fællesskaber med hinanden. Længslen efter spontanitet stammer i høj grad fra de voksne selv, mener hun.

»Som voksne kan vi have den der fantasi om, at bare verden dog var lidt mere spontan, fordi vi også gerne selv vil udover det tilrettelagte. Så kan vi projicere det over i børnene. Min pointe vil nok være, at børnene har brug for tilrettelæggelse, men med børnenes perspektiver og ikke uden om dem,« siger hun.

Legeaftaler er dog et dilemmafyldt terræn, mener Crisstina Munck.

»På den ene side tænker jeg, at vi kan komme til at styre børns legeliv for meget. Det kan være, når vi laver nogle aftaler, som børnene måske ikke har lyst til, men som vi har besluttet fra et voksenperspektiv, ville være en rigtig god idé. Samtidig kunne jeg godt tænke mig, at vi i stedet for at tale om styring eller ikke styring talte om, hvordan de voksne involverer sig i og interesserer sig for, hvad børnene er optagede af med hinanden,« siger forskeren og giver et eksempel:

»Er det for eksempel en hensigtsmæssig måde, når vi laver legeaftaler langt frem i tiden? Hvordan understøtter de aftaler det, som børnene bliver optagede af med hinanden?«

Planlægning er en del af det liv, børn vokser op til, hvor spontaniteten måske ikke er meget til stede. De voksnes opgave er at finde ud af, hvordan børnene kan få noget godt ud af at være i nogle tilrettelagte sammenhænge, mener Crisstina Munck.

»Det kan godt være, at legeaftalen først er tre uger senere, men derfor kan det jo godt blive interessant og fedt alligevel. Der kan også være en glæde ved at gå og se frem til en legeaftale,« siger hun.