TEMA. Ekspertens råd: Tal om pædagogik før det praktiske

Det kan være svært at finde tid til pædagogisk udvikling, men der er tid at hente, hvis pædagoger og ledere ændrer strukturen på deres møder.



»Der er masser af møder i institutioner. Møder tager tid, men en stor del af tiden bliver brugt på andre emner end udvikling. Der bliver snakket meget om det praktiske – om at arrangere forældrekaffen på fredag eller næste dags aktiviteter. Man kan vende dagsordenen på hovedet og begynde mødet med at snakke om pædagogikken. Når man ikke det praktiske, kan man måske aftale det i stuens beskedbog eller i et mindre forum en anden dag,« siger Lotte Tangaa Tjalve, der har lavet masser af observationer af netop møder i dagtilbud.



Hun er pædagogisk konsulent i Assens Kommune og en af forfatterne til bogen Professionelle læringsfællesskaber i dagtilbud, som handler om at skabe en kultur med fokus på udvikling af pædagogikken.



»Der er ingen tvivl om, at pædagogisk udvikling tager tid og kræver opmærksomhed fra lederne. De skal sørge for, at man begynder i det små og arbejder videre derfra,« siger hun.



Skab en læringslogik



Mange møder og måden, pædagoger generelt er sammen på i dagtilbud, er ofte præget af to logikker: En funktionalitetslogik og en familielogik.



»Funktionalitetslogikken handler om planlægning og organisering. Den er afgørende for, at hverdagen fungerer, og det er pædagoger rigtig gode til,« siger hun.



Familielogikken handler om, at en stor del af mødetiden og samarbejdet bliver brugt på at bekræfte hinanden i, at man gør det godt nok. Også denne logik er positiv men kan blokere for udvikling.



»Det bliver nemt familiært, og det giver god mening, også for udviklingen af pædagogikken, for det er afgørende, at man føler sig tryg, når man skal tale om praksis. Men hvis det tager overhånd, kan det være svært at stille spørgsmål, der udfordrer og udvikler en kollega,« siger Lotte Tangaa Tjalve.



Hun peger på, at institutionerne også skal være præget af en læringslogik, hvor man har fokus på børnenes læring gennem de professionelles læring. En hjørnesten i forhold til at gøre samarbejdet i et dagtilbud til et professionelt læringsfællesskab er den kollektive læring.



»Hvis noget ikke lykkes for Bente, når hun er sammen med børnene, er det også Solveigs ansvar. Pædagoger skal have en refleksiv tilgang, hvor de kan være nysgerrige og undrende over for hinandens praksis,« siger Lotte Tangaa Tjalve.



Tal ind i praksis



Skal kulturen ændres, kræver det, at ledelsen går forrest.



»Vores observationer viser, at møder var mere ustrukturerede, når der ikke var en leder med. Samtidig skal man skabe en ny kultur, så det er nødvendigt med facilitering fra ledelsen for at holde fokus og prioritere,« siger Lotte Tangaa Tjalve.



Det er dog ikke nok, at pædagogerne taler om deres praksis. De skal også vide, hvordan de skal gøre det.



»De skal ikke tale rundt om deres praksis men direkte ind i den. Man skal ikke bare sige, at der var meget larm, og at det skal man ændre. I stedet kan man sige: Hvad gør den voksne, og hvilken effekt har det for børnene?« siger hun.



Lotte Tangaa Tjalve opfordrer til, at man ikke tager udgangspunkt i den særlige emneuge eller det usædvanlige projekt.



»Tag i stedet udgangspunkt i det hverdagsagtige, som sker igen og igen - frokosten for eksempel. Får man øje på noget, man gerne vil udvikle, kan man næsten gøre det med det samme. Fungerer det ikke helt, kan man justere næste dag,« siger hun og understreger:

»Udvikling og evaluering af den pædagogiske praksis skal også baseres på data. Det kan sagtens være kvalitative data, men vil man ændre et element omkring frokosten, skal man sætte et mål for, hvad man vil ændre, hvilke indikationer der kan vise, om der er sket en ændring, og så skal man evaluere bagefter og justere, hvis det er nødvendigt.«



Gør ikke sådan



Barrierer for at institutionen bliver

et professionelt læringsfællesskab



Vanetænkning. Når man siger: ’Vi

plejer at ...’

Uklare mål. Så man er usikker på, hvilken retning man arbejder i.

Forkerte mål. At man opstiller mål for aktiviteter i stedet for børns læring.

Kliker af viden. Hvis man altid deler sin viden med de samme, kan der være masser af viden hos fx Bente og Susanne. Men hvis de ikke deler deres viden med resten af huset, får man ikke så meget ud af det, som man kunne få.

Vi er en familie. Er arbejdsfællesskabet for familiært, kan det være en barriere for at sætte kritisk fokus på hinandens praksis.

For løst. Mangel på systematisk indsamling og analysering af data.

Manglende faglige drøftelser. Og faglige drøftelser begrundet i noget, man synes, frem for faglig viden og data om praksis.

Mistillid blandt kolleger. Hvis man ikke stoler på hinanden og ikke er trygge ved hinanden.

Utydelig ledelse. Ledelse, der ikke angiver mål og retning.



Kilde: Lotte Tangaa Tjalve