TEMA: De bliver hjemme. Vo fokuserer på de gyldne øjeblikke

Bum. Bum. Bum. Bum. En hurtig udgave af ’Jeg er en glad lille cowboy’ brager ud over en stor legeplads. På nogle fliser tæt på huset står 10 børn i flyverdragter og trommer til musikken. En pige er kravlet op på skødet af Louise Møller, mens Søren Markvardsen forsøger at få børnene til at lytte efter tempoet i musikken.

Vi er på Børnehaven Åhavens legeplads i Brande, hvor der denne eftermiddag er langt mellem børnene, fordi en kombination af sygdom og skiferier har tyndet ud i flokken.

Musikken stopper, og de to pædagoger begynder at synge sammen med børnene.

»Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt ... gennem hele byen,« skråler børnene, mens de tæsker på de sorte trommer.

Busture er ellers ikke noget børnene i Åhaven har stor erfaring med, for personalet har besluttet, at hverdagen i institutionen skal prioriteres over udflugter.

»Vi har tænkt over, hvordan vi støtter børnene i at få den optimale læring. Er det for eksempel at tage tre- til fireårige til dyrskue i Herning, hvor der er masser af mennesker? Eller er det ved at blive her, hvor vi kan have fokus og øjenkontakt med det enkelte barn? På turene bruger vi meget energi på at holde styr på børnene, men vi vil hellere have fokus på de gyldne øjeblikke,« siger Søren Markvardsen.

Nogle forældre har spurgt, hvorfor børnene i Åhaven ikke kommer i den nærliggende Givskud Løvepark eller i Legoland ligesom andre institutioner.

»Så har vi taget det op på personalemøder og er igen kommet frem til, at rammerne i børnehaven er bedre for børnenes læring. Det er supergodt at tage til Legoland, men vi ved, at det meget af tiden kommer til at handle om at stå og tælle børnene for at se, om alle er der,« siger Søren Markvardsen, der vurderer, at næsten alle børn i institutionen har besøgt de lokale turistattraktioner med deres forældre.



Store ud mest. Beslutningen om at fokusere på hverdagen betyder ikke, at ­børnene aldrig kommer udenfor børnehaven og dens store legeplads.

En gang om året tager hele børnehaven på tur, hvis det giver mening i forhold til børnegruppen. Det kan for eksempel være til en gård, hvor børnene ser dyr, planter og livet på landet. Samtidig er der stor forskel på turene, alt efter børnenes alder.

Hvert år deltager børnehavens ældste børn, Rødderne, i fem forløb, der varer otte uger. I de enkelte forløb kommer de på tur tre til fire gange, og en af turene er en længere tur, for eksempel til dyrskuet i Herning.

»De store kan bedre dele opmærksomheden, hvilket er vigtigt. De kan koncentrere sig om at gå med hinanden i hånden i trafikken og samtidig få noget ud af at snakke om de ting, vi kommer forbi,« siger Louise Møller. De mindste er på tur – for eksempel til en anden børnehave – cirka en gang om måneden, og så besøger alle børn jævnligt Brande Hallerne, som er institutionens nabo.

»For de små er en tur i hallerne også en tur ud af huset. Der er læring i at komme et andet sted hen, og en hal lægger med sine store rum op til en anden type leg, end institutionen gør,« siger Louise Møller.

De små ture giver også mulighed for læring på en anden måde. Nogle gange lader pædagogerne de ældste børn holde de mindre i hånden på vej derover. Så er det børn på fem år, der fortæller børn på fire, hvordan de skal gebærde sig.

»Det fungerer godt at give de ældste børn ansvar som hjælpere og lade dem fortælle, hvad man skal gøre« siger Louise Møller.

At institutionen ikke er så ofte på tur, giver den fordel, at der er mere tid til at arbejde med børnene hjemme i institutionen. Den indsats foregår i hverdagen, hvor de mindste børn lærer at mestre de faste rutiner, men også i såkaldte værksteder, hvor pædagogerne fokuserer på, hvad det enkelte barn har brug for. De samler for eksempel en gruppe børn, der vil have gavn af at udvikle legekompetencer eller sprog, og støtter dem i det.

»Sprog og leg hænger sammen, for sproget bruger de, når de forhandler i forbindelse med leg. Det er afgørende med et veludviklet sprog i forhold til leg og relationer med de andre børn,« siger Søren Markvardsen.



Skoleparat. Om de ældste børn i Åhaven er mere eller mindre selvhjulpne end andre børn, når de skal i skole, ved pædagogerne af gode grunde ikke.

Men børnene har forberedt sig og har styr på flyverdragter, støvler og huer.

»Vi øver det på legepladsen og på vej til legepladsen. Vi bruger lang tid i garderoben på pædagogisk arbejde, når de skal have tøj på. De lærer for eksempel at give plads til hinanden og lade andre komme ind i deres personlige sfære, fordi de er mange på ret lidt plads. Det er godt for deres sociale og personlige kompetencer, og det får de også brug for, når de engang skal i skole,« siger Louise Møller.