TEMA. Dårlig rengøring gør børn og voksne mere syge

Det starter for alvor, når barnet skal i vuggestue, fordi forældrenes orlov er forbi. Så skal barnet for første gang ud og møde de mange virus og bakterier, som det i sagens natur endnu ikke har udviklet immunitet overfor.

Hvis rengøringsstandarden i vuggestuen eller senere børnehaven er dårligere end Sundhedsstyrelsens anvisninger, formuleret i ’Hygiejne i Daginstitutioner’, vil barnet blive udsat for større risiko for smitte og sygdom.

Det er budskabet fra Elsebeth Tvenstrup Jensen, overlæge i Central Enhed for Infektionshygiejne i Statens Serum Institut. Hun kunne godt tænke sig, at politikerne droppede kassetænkningen og så mere på helheden, før de sparede på rengøringen i daginstitutioner.

»Rengøring er én af faktorerne, der har betydning for infektionstallet. Andre faktorer er udluftning, håndhygiejne mv., der alt sammen spiller ind på infektionstallet. Når det er højt, får det store konsekvenser for samfundet generelt. Når børn smittes i daginstitutioner, smitter de både pædagoger og forældre, og forældre kan tage smitten med på arbejdspladsen og smitte deres kolleger. Faktisk kan det have store økonomiske konsekvenser, og det tænker politikerne måske ikke over. Men det burde de,« siger Elsebeth Tvenstrup Jensen.



Bliver man immun? Smitte kan overføres ved direkte kontakt eller indirekte ved, at barnet får overført virus eller bakterier fra overflader, legetøj, puder i puderummet osv. Ved et kraftigt nys kan der komme små mængder snot på overflader, som det pågældende virus kan overleve i relativt længe, hvis det ikke fjernes.

»Virus kan overleve, og bakterier kan formere sig i organisk materiale, der beskytter dem mod at tørre ind. Og nogle former for virus og bakterier kan overleve ret længe. Norovirus, der giver roskildesyge, kan således overleve i adskillige dage, også på overflader. Det samme gælder andre virus og bakterier, hvis deres mulighed for at overleve ikke fjernes gennem effektiv rengøring,« siger Elsebeth Tvenstrup Jensen.

Risikoen for at få infektion i luftvejene er relativ stor i daginstitutioner, og derfor er rengøring, udluftning og hygiejne så vigtigt. Der findes således 150-200 forskellige former for virus, der kan give luftvejsinfektioner, og derfor kan man ikke blot håbe på, at barnet eller pædagogen på et tidspunkt bliver immun.

»Nej, det store antal forskellige virus er årsag til, at man kan blive ved og ved med at få luftvejsinfektioner. Er barnet blevet immun overfor den ene type, kan det smittes af en anden type. Dertil kommer, at den enkelte virus efterhånden kan ændre sig, så man igen kan smittes, og selvom man er blevet immun over for en virustype, vil den immunitet efterhånden svækkes. Det er også grunden til, at pædagoger selv efter mange år i faget kan blive ved med at blive smittet, selvom de efterhånden generelt bliver mindre modtagelige for smitte,« siger Elsebeth Tvenstrup Jensen.



Det betaler sig. Norovirus fra roskildesyge er et eksempel på, at et virus kan ændre sig. Her har den pågældende virus cirka hvert andet år ændret sig så meget, at der er mulighed for at nyt udbrud af omgangssygen.

»Jo mindre effektiv rengøringen er, jo flere miljøer skabes der, hvor mikroorganismerne kan gemme sig og overleve. Det skal der tages højde for i den daglige rengøring af glatte overflader som borde og gulve, håndtag på døre, madrasser, puder, tæpper osv.,« siger Elsebeth Tvenstrup Jensen. Det er imidlertid ikke kun virus og bakterier, der kan ramme barnet ved forringet rengøring.

»Vi ser desværre en stigning i antallet af tilfælde med allergi blandt børn, hvor flere får astma og astmatisk bronkitis. Det er blandt andet støv og kemikalier, som børnene er overfølsomme overfor, og det er yderligere en vigtig grund til at sikre effektiv rengøring,« siger hun.



Dyrt at spare. Statens Serum Institut har fokus på, hvordan man kan få politikerne til at tænke mere i forebyggelse, når det gælder rengøring, hygiejne, udluftning og andre faktorer, der kan spille ind på sygdomsbilledet.

»Vi skal være bedre til at tydeliggøre, at det faktisk betaler sig økonomisk at investere i en ordentlig rengøring fremfor at slække på den. Hvis børn i daginstitutioner bliver mere syge, har det ikke kun betydning for det enkelte barn, det har stor samfundsmæssig betydning, fordi smitten kan bringes vidt omkring. Det bør politikerne i højere grad gøre sig klart,« siger Elsebeth Tvenstrup Jensen.



Så længe lever virus og bakterier

Mikroorganismer kan overleve længe, hvis ikke rengøringen forhindrer det.

Her tre eksempler:

Norovirus (roskildesyge): 8 timer - 7 dage

Influenzavirus: 1-2 dage

Tarmbakterier: Op til 5 mdr.



Derfor er rengøringen vigtig

● Hygiejneniveauet – og dermed rengøringsstandarden – har selvstændig betydning for sygeligheden i daginstitutioner. Jo lavere niveau, desto større sygelighed hos børn og voksne.

● Forbedres hygiejnen, kan sygelig­heden reduceres betydeligt.

● Betydningen af rengøring er størst i vinterhalvåret, hvor børn og voksne opholder sig meget indendørs. I den periode er tætheden af smittekilder og dermed antallet af smittekontakter størst.

● God ventilation (udluftning) medvirker til at reducere den luftbårne smitte.

● Rengøring medvirker til, at smitte­vejene afbrydes, og at smittespredningen via genstande og overflader samt via støvbåret smitte reduceres.



Kilde: Statens Serum Institut