TEMA. Byggeren lever, men børnene er forandrede

Et fint hvidt lag nyfalden sne dækker de selvbyggede træhuse og kaninbure så langt øjet rækker, den dag Børn&Unge besøger Rødovre Byggelegeplads.

Inden for i fællesrummet er der varmt og dufter af nybagte pølsehorn. En gruppe børn flokkes om en storskærm med et computerspil. Fire af dem skal i fællesskab styre en lille rund mand, der samler guldmønter, mens han skal undgå at blive spist af de små grønne monstre på vejen. Midt i det hele sidder en lyshåret dreng på en stol med sin mobiltelefon. Han har en vinterstøvle på den ene fod og den anden fod i en balje med sæbevand.



»Matthias har vist trådt på et søm,« fortæller John Sommerset, pædagog og leder på Rødovre Byggelegeplads.



Sara og Cecilie er ved at tage overtræksbukser og jakker på. De vil gerne vise Børn&Unge rundt udenfor. De to piger, der går i 5.b på Valhøj Skole, har selv bygget og malet hver deres kaninbur. ’Ninga’ og ’Cemba’ står der skrevet med turkis maling på lyserød baggrund på de to bure, der står ved siden af hinanden på pigernes fælles grund, der er klemt ind mellem andre små grunde med selvbyggede huse og kaninbure.

Det er ikke svært at bygge et kaninbur, er pigerne enige om.



»Jeg var kun en uge om det. For når jeg først går i gang med noget, vil jeg gerne blive hurtigt færdig,« fortæller Cecilie.



Drenge mister interessen. Alle børn på Rødovre Byggelegeplads får deres egen grund. Her kan de bygge eller holde dyr. Kaninburet skal de også selv bygge, og de skal save brædder og købe søm, før de må få deres egen kanin. Den model har tiltrukket generationer af børn til byggelegepladsen, som åbnede i 1964.

Men der er sket noget de senere år, fortæller John Sommerset, da vi sidder i mødelokalet på første sal, med udsigt til fodboldbanen og to islandske heste.



»Børnekarakteren har ændret sig en hel del. Børns liv har aldrig været mere struktureret og overvåget, end det er nu. Det gør noget ved de børn, vi får ind ad havelågen. Forældrene har aldrig givet dem selvstændighedstræning, og jeg synes, det er et stort svigt,« siger han.  



Især drengene taber nemt interessen for for eksempel at bygge bur til kaninen. Langt hurtigere end pigerne, oplever pædagogerne.



»Om det skyldes omsorgen i forhold til kaninen, skal jeg ikke kunne sige, men drengene synes meget hurtigt, det bliver kedeligt at skulle save alle de brædder,« fortæller John Sommerset.



Mangler drive. På Rødovre Byggelegeplads har pædagogerne i en lang periode fokuseret meget på drengegruppen.



»Vi har undret os over, at de ikke tog ret mange initiativer selv, men at de skulle styres,« siger legepladslederen.



Byggelegepladsens pædagogiske grundidé handler netop om at udvikle børns selvstændige udfoldelse i frie rammer i tråd med bygge­legepladsernes grundfilosofi.



»Vi arbejder efter mindsteindgrebsprincippet, der betyder, at vi griber så lidt som muligt ind i børnenes liv og hverdag. For det er deres frie tid. Vi lægger udviklingsmuligheder frem som en vifte, de får lov til at udforske selv. Hvad er interessant, og hvor kan jeg udfolde mit potentiale og blive endnu dygtigere til det?« forklarer John Sommerset.



For når børn får lov til at udforske, hvad de er gode til, får de mulighed for at udvikle andre kompetencer, end dem de udvikler i skolen. Byggelegepladsen er dermed et godt supplement til skolen, der er meget bogligt orienteret, mener John Sommerset.

»Her er vi praksisorienterede,« siger han.



Sidder med mobilen. Børnene får lov til rigtig meget på byggelegepladsen. Pædagogerne oplever bare, at en del af børnene har svært ved selv at se mulighederne. Ofte er de voksne nødt til at give dem idéer til, hvad de kan lave. Nævne at de kan gå ud i skoven selv, eller starte et byggeprojekt for eksempel. Og det er nyt.



»Vi ser ikke det samme drive i forhold til at skabe noget selv, som vi så tidligere,« siger John Sommerset.



»Så sidder de med deres mobiltelefoner og keder sig bravt. Også selvom vi næsten bærer dem ud til fodboldbanen, ud i skoven eller ind på det kreative værksted for at præsentere dem for noget andet. Når batterierne løber ud af telefonen, så går de hjem,« siger John Sommerset og tilføjer:



»Det gør lidt ondt.«



Tidligere var ventelisten til Rødovre Byggelegeplads lang. De seneste år har byggeren oplevet et frafald. Efter skolereformen med de længere skoledage blev indført i 2013 stoppede mange af de ældre børn.



»Vi er lige blevet nednormeret med 20 børn,« siger John Sommerset, der oplever, at fritidspædagogikken generelt er presset på grund af de lange skoledage.



Vil hjem og spille. Når pædagogerne på byggelegepladsen har svært ved at inddrage en del af børnene i praktiske og kreative aktiviteter, handler det især om, at børnene gerne vil hjem og spille computer eller PlayStation. For på byggeren har de indtil nu ikke haft mulighed for at spille.



»For år tilbage fik vi nogle udtjente computere, som børnene kunne spille et ostespil på, men de sad bare og snakkede, så da de gamle maskiner brød sammen, købte vi ikke nye ind,« fortæller John Sommerset.



»Men vi bliver bare nødt til at erkende, at hvis vi skal træde ind i det 21. århundrede, så er der en udfordring her. Vi har debatteret det kraftigt det seneste års tid – computere, spilleconsoller og it generelt,« siger han.



Pædagogerne har for nylig stillet computer med storskærm op i fællesrummet, og de har besluttet at indkøbe to consoller, hvor man kan spille fire mod hinanden. Ingen kan spille alene. Man skal altid spille med en kammerat.



»Vores pædagogiske ambitioner går på at gøre børnene livsduelige. De bliver mere livsduelige af at være sammen og prøve forskellige ting af. Om det så er computerspil, i skoven, på fodboldbanen eller i kreaværkstedet, hvor man hjælper hinanden,« siger han.



»Vi har vores bange anelser, for kaster vi nu en bombe ind i vores forældregruppe, som altid har holdt af, at der netop ikke var computere her? Vi har forældremøde i marts, og der vil vi fortælle og evaluere processen.«



En hård modstander. På Danmarks ældste byggelegeplads, Skrammellege­pladsen i Emdrup, ser pædagogerne også, at de større børn vælger spillene frem for udelivet, fortæller Thomas Moltke, pædagogisk leder i Fritidsinstitutionen ved Lundehusskolen, som Skrammellegepladsen er en del af.



»Skrammellegepladsen er startet som et fritidstilbud til de større børn, men nu er det de små, der synes, det er sjovt at være i haverne og holde deres egen køkkenhave. De store børn i klubben vil hellere spille computer eller spille fodbold sammen.«



Emdrup Skrammellegeplads mangler ikke tilslutning, hverken i fritidshjemmet eller klubben. Skrammellegepladsen er en populær institution, som tiltrækker mange børn også fra andre områder i København, fordi den er lidt unik, forklarer Thomas Moltke. Modsat Rødovre Byggelegeplads har Skrammellegepladsen længe været langt fremme med brug af it, iPads og computere.



»Men vi ser en tendens til, at forældrene er begyndt at presse på, for at iPads og com­putere ikke skal fylde så meget i hverdagen. Det har fyldt meget, for i dag er det jo børnenes legearena.«



Institutionen har stadig iPads og Play­Station, men det er sat i system, hvor meget børnene kan spille.



»Det kræver, at vi kan sælge udelivet og de andre aktiviteter som interessante. Det handler om at inspirere børnene og udfordre dem på andre ting. Det er pædagogens opgave at inspirere og finde på ting, som børnene synes er spændende. Men det er en hård modstander, den der Playstation.«



Her er sjovest. Tilbage på Rødovre Byggelegeplads er Sara og Cecilie ikke i tvivl om, at det er sjovere at gå på byggelegepladsen end i en almindelig SFO eller klub:



»I SFO’en skal man krydse sig ind, og de voksne kan bestemme, hvor man skal være. Her må vi være, hvor vi har lyst til,« siger Cecilie.



»Og i klubben sidder de bare og spiller hele tiden.«



Og det synes I ikke er sjovt?



»Narj,« lyder det bestemt fra de to piger i kor.



Tilbage i fællesrummet er børneflokken, der før var optaget af computeren, rykket udenfor. Der lyder høje hyl fra fodboldbanen, som i dag ligner en skøjtebane.

Så tager Sara og Cecilie alligevel lige en tur med den lille mand på storskærmen, og snart er det fire piger, der spiller sammen.



Hvad er en byggelegeplads?



● De første byggelegepladser hed ’Skrammellegepladser’ og var offentlige frirum, der med ganske få midler og genbrugsmaterialer gav byens børn mulighed for at sætte deres fantasi fri i naturen med kun begrænset indblanding fra voksne.

● Byggelegepladserne fik for alvor deres gennembrud i 1960’erne, hvor byggelegepladserne blev økonomisk sidestillet med andre institutionsområder. I slutningen af 1970’erne var der registret 52 egentlige byggelegepladser i Danmark.

● Byggelegepladser gav børnene mulighed for at bygge deres egne huse og flere er kendetegnet ved større dyrehold af fx kaniner, heste og høns.

● I 1980’erne og 1990’erne blev en stor del af byggelegepladserne lagt sammen med fritidshjem og klubber og blev til kommunale fritidscentre. Byggelegepladserne blev nu en del af kommunernes pasningsgaranti, hvad de ikke tidligere havde været.

● I dag findes der ingen optegnelser over, hvor mange byggelegepladser, der er tilbage. Nogle steder er byggelegepladser blevet nedlagt de senere år, blandt andet som led i kommunale besparelser.