TEMA. BUPL bekymret over udviklingen: Frivillige må aldrig blive en kompensation for dårlige normeringer

Frivillighed kan være fint, hvis betingelserne og vurderingerne peger i den retning, mener BUPL’s næstformand Birgitte Conradsen.

Men hun bliver særdeles fast i mælet, når det handler om frivillighed, der skjuler konsekvenserne af nedskæringer og dårlige normeringer. En fremtidig udvikling, som blandt andre forsker i frivillighed, professor Thomas P. Boje, ser komme.



»Og den frygt deler vi i BUPL. Vi ser lige nu et enormt pres på daginstitutionsområdet, fordi der er længe til næste kommunalvalg. Politikerne vælger mange steder endnu en gang at spare på børneområdet. Vi kan under ingen omstændigheder acceptere, hvis kommuner tror, de kan kompensere for konsekvenserne gennem strategi for frivillighed. Ingen tilfældig frivillig kan gå ind i en daginstitution og erstatte en professionel uddannet pædagog. Så når professoren siger, at vi skal sætte hælene i, er mit svar: Vi har allerede sat hælene i,« siger Birgitte Conradsen.



En udfordring

Næstformanden giver samtidig udtryk for en nuanceret holdning til frivillighed, når betingelser og forhold er til det.



»Vi har intet imod frivillighed som noget ekstra udover det pædagogiske arbejde, som pædagogerne har ansvar for. Vi ser jo for eksempel, at ældre gennem Ældre Sagen mange steder kommer ud og bliver tilknyttet en institution og en børnegruppe, og at det fungerer rigtigt godt,« siger Birgitte Conradsen.



Alligevel forstår hun godt, at man mange steder er skeptiske og tilbageholdende over for at samarbejde med frivillige enkeltpersoner eller med foreninger. Det skyldes flere ting, mener hun.



»I institutionerne foregår der relationsarbejde, hvor det handler meget om tillid og tryghed. Her er det en udfordring, når der kommer nye voksne ind, og det kan gøre det pædagogiske arbejde sværere. Derfor er man nødt til at se på børnegruppen. Hvilken alder, taler vi om? Og er det en særlig sårbar børne- eller ungegruppe? Samtidig er man så presset på institutionsområdet, at man måske ikke magter det ekstra arbejde, det kan give at få frivillige ind, især i den første tid,« siger Birgitte Conradsen.



Det åbne dagtilbud

I regeringens udspil om Åbne Dagtilbud lægges der op til øget samarbejde med lokalsamfundet, og Birgitte Conradsen tror da også på, at institutionerne med fordel kan samarbejde med lokale foreninger, ofte fordi forældrene jo også er med i foreningerne.



»Her kan daginstitutionerne være åbne over for, at forældre og foreninger kan bidrage med noget viden om konkrete emner, og det kan indgå i temaer osv. Det, synes vi, selvfølgelig kun er fint. Men også når forældre indgår som frivillige, skal det overvejes, hvordan det bedst kan ske. Det kan for eksempel være svært for et barn at se, hvis andres forældre hele tiden er med, og barnets egne forældre ikke er det,« siger Birgitte Conradsen.



Hendes hovedbudskab om brugen af frivillige er således klar: De skal altid ses som noget ekstra, der bidrager med noget særligt, men som ikke er en del af det pædagogiske arbejde.



»Og så er det vigtigt at slå fast, at der ikke kan laves overordnede og faste regler om, hvornår frivillige kan indgå i en børne- eller ungegruppe. Det skal altid være baseret på en konkret pædagogisk vurdering af den pågældende børne- eller ungegruppe,« siger Birgitte Conradsen.