TEMA: Beruselseskultur. Fuldskab bygger bro til hash

Danske unge er suverænt de mest drikfældige blandt Europas unge. Det viser en dugfrisk undersøgelse blandt 15-16-årige i 35 europæiske lande gennemført af Espad, der har kortlagt ungdommens brug af alkohol, stoffer og cigaretter. De danske drenge og piger drikker lige meget, nemlig 6,2 genstande, sidste gang de drak alkohol. Det er omkring dobbelt så meget som det europæiske gennemsnit.

Derfor er det nok ikke så overraskende, at en del unge fik en hård start på gymnasietiden, da der i august blev holdt puttefest (en putte er en 1. g’er) i Dyrehaven nord for København. Op mod 10.000 unge deltog i festen. 180 af de unge fik så meget ind under vesten, at de måtte have hjælp hos samaritterne i Dyrehaven. 15 unge blev så berusede, at de måtte indlægges på hospitalet. 16-årige Magnus fra Rysensteen Gymnasium i København blev lagt i respirator med en promille på fire. Han overlevede den livstruende alkoholforgiftning.

De unges voldsomme druk er ikke alene bekymrende i sig selv. Det er også et forvarsel om fremtidig brug af rusmidler. Når man som ung har prøvet at drikke sig fuld, har man i den efterfølgende tid knap 11 gange større sandsynlighed for at ryge hash. Det viser rapporten ’Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet’, som er baseret på en forløbsundersøgelse af børn født i 1995.

Flest unge drikker sig fulde for første gang som 14-årige, og flest prøver hash som 17-årige. Som 18-årige har 95 procent af alle unge været fulde, mens 47 procent har prøvet at ryge hash, viser undersøgelsen.



Beruselseskultur. Jeanette Østergaard, seniorforsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og medforfatter til kapitlet ’Unges brug af rusmidler’ i rapporten ’Unge i Danmark’, kalder de unges fest i Dyrehaven for ’et interessant fænomen’.

»Der har ikke været meget forskning, men meget mediefokus på det, så man skal passe lidt på med at drage for mange konklusioner,« siger hun.

Men kæmpefesten med tilhørende druk passer fint ind i, hvordan danske unge omgås alkohol, fortæller hun.

»De unge lever i en beruselseskultur med fokus på ekstrem fuldskab. De går aktivt ind og drikker så meget, at de får en kropslig forandring på en måde, som man normalt vil associere med euforiserende stoffer. De eksperimenterer med det kontrollerede kontroltab,« siger Jeanette Østergaard.

Kontroltabet kan bekræftes af akutberedskabet i Region Hovedstaden, som har undersøgt, hvorfor der bliver ringet 112. På femtepladsen blandt samtlige opkald ligger opkald om unge mellem 15 og 25 år, der har fået for meget alkohol eller indtaget andre rusmidler.



Tilvænning. Udover den beruselseskultur, som de unge træder ind i på ungdomsuddannelserne, har Jeanette Østergaard også et andet bud på, hvad der gik galt for de unge i Dyrehaven.

Problemet hænger paradoksalt nok sammen med, at de unge er blevet ældre, når de begynder at drikke, blandt andet hjulpet på vej af, at de nu skal være 16 år for at købe øl og vin og 18 år for at købe stærk spiritus. I dag begynder de unge først at drikke sig fulde i

9. klasse. For 10 år siden begyndte de allerede i 8. klasse.

»Der er en tilvænningsproces i at lære at blive en alkoholbruger i forhold til at lære at styre det, og hvad det gør med kroppen.

Hvor man tidligere havde den langsomme tilvænning til alkohol, sker der nu en brat overgang. Dér bliver givet los, og deres alkoholdebut sætter sig rigtigt igennem. Det ender med, at de får drukket for meget, fordi de ikke har lært at styre så stor en mængde alkohol som den, de sandsynligvis bliver præsenteret for i ungdomsuddannelsesregi,« siger Jeanette Østergaard og understreger, at det er en strengt udokumenteret hypotese.

På trods af de mange unge, der hver weekend ryger ud i det ukontrollerede kontroltab, er der altså ikke tale om, at ungdommen er gået helt amok, siger Jeanette Østergaard.

»Der bliver ikke drukket mere end for 10 år siden. Den ekstreme beruselseskultur har rykket sig, så de nu er ældre. For de unge handler det om festen, at være sammen med vennerne, og i Danmark har vi etableret en kulturel norm blandt unge, forældre og voksne, hvor man ikke kan feste uden at drikke,« siger hun.



Bro til hash. De unges alkoholforbrug bygger bro til at eksperimentere med euforiserende stoffer, viser ’Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet’. En ung, der har prøvet at være fuld, har 11 gange større risiko for at ryge hash end en ung, der ikke har prøvet beruselsens glæder og sorger. I gennemsnit går der to år fra fuldskabsdebuten, til en ung stifter bekendtskab med hash.

»Det er ikke en deterministisk sammenhæng, sådan at man helt sikkert ryger hash, hvis man drikker sig fuld. Men vi kan med den metode, vi bruger, udelukke, at andre variable forklarer den sammenhæng, vi finder mellem at stifte bekendtskab med alkohol, drikke sig fuld og senere ryge hash,« siger Jeanette Østergaard.

Derfor skal man også arbejde med hold­ningen til alkohol, hvis man skal arbejde med stoffer, forklarer hun.

»Det positive budskab er, at ved at sætte ind overfor alkohol, som vi i princippet kan regulere i et vist omfang, kan vi få en effekt i forhold til at regulere euforiserende stoffer, der er sværere at regulere, fordi de er forbudt.«



Det prøver jeg. Trine Ry, chef for Stofrådgivningen, er ikke overrasket over de ­unges måske lidt for festlige dag i Dyrehaven og sammenhængen mellem alkohol og hash.

»En del af det at være ung er at eksperimentere. Når vi voksne taler om både de illegale rusmidler og alkohol, så italesætter vi alle de risici, der er forbundet med det,« siger hun og peger på, at de unge netop vil opleve risici.

»En del af det at drikke og bruge illegale rusmidler er at leve på kanten, at gøre noget, hvor man ikke ved, hvad der sker. Vi er dårlige til at kommunikere med hinanden: Når vi siger til de unge: ’Det må I ikke, for det er farligt’, så tænker de: ’Shit, det prøver jeg’,« siger hun.

Trine Ry kalder sammenhængen mellem forbrug af alkohol, hash og stærkere euforiserende stoffer ’logisk’.

»Det er ikke mærkeligt, at du prøver mere, når du har prøvet én ting. Der er unge, som er meget risikovillige. De er der altid, og de kommer fra alle samfundslag,« siger hun.



Moral på spil. Måske er der ingen grund til at være så bekymret for hash, påpeger hun.

»Der er meget moral på spil, når det handler om cannabis. Forforståelsen er, at det er et problem. Og der er en kæmpe angst for, at det at prøve cannabis skal udvikle sig til andre ting. Men vi skal huske på, at halvdelen af de danske unge har prøvet at ryge cannabis.

Der er ikke nødvendigvis en kobling mellem cannabis og et cannabisproblem. Vi skal beskæftige os med dem, der får problemer i forhold til det,« siger Trine Ry.

Hun mener, at man skal se nøjere efter i de unges liv, før man bliver bekymret for, at de ryger hash. Kan de passe deres skole, har de et fornuftigt forhold til forældrene, har de fritidsinteresser? Hvor meget bestemmer rusmidlet over de unge, og hvor meget bestemmer de unge over rusmidlet?

»Hvis du er 18 år, passer dit gymnasium, har en sød kæreste og får høje karakterer, og ryger en joint lørdag aften, når du er til gymnasiefest, så ved jeg ikke, hvad vi skal reagere på. Men hvis du er 13 år og ryger cannabis relativt jævnligt, ville jeg blive meget bekymret,« siger Trine Ry.

Når de helt unge har et forbrug af rusmidler, handler det mere om andre ting i deres liv, som ikke fungerer.

»Rusmidlet i sig selv er ikke et problem, men det skal det nok blive over årene. Når du som 12-årig prøver at ryge cannabis, er det et symptom på, at der er andre problemer. Vi skal have fokus på de unges trivsel. De skal ikke i misbrugsbehandling, de skal bare have det bedre, så lader de være,« siger Trine Ry.



Dummer sig. I virkeligheden kan alkohol skabe flere problemer for de unge end hash, mener Trine Ry. Man kommer nemlig lettere til at dumme sig, når man er fuld, end når man er skæv.

Tallene underbygger hendes påstand: 16 procent af pigerne og 9 procent af drengene har haft uønsket samleje, fordi de har drukket alkohol. 17 procent af drengene og 7 procent af pigerne har været i slagsmål, fordi de har drukket alkohol, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

»Man kommer lettere til at gøre noget, man fortryder, når man er påvirket. Men man gør det mere med alkohol end cannabis. På cannabis sidder man snarere ovre i hjørnet og stener eller spiller et spil,« siger Trine Ry.