TEMA. Åh nej, der kommer en bold mere

Tanya Lisberg Nielsen træder ind ad døren til Regnbuen i Børnehaven Farvervænget i Hobro. Hun er tre måneder inde i sin anden praktik, som skal sikre, at hun opnår en grundfaglighed og forståelse af pædagogfaget.

Det har praktikken til dels allerede gjort, men den har også gjort hende opmærksom på, hvor mange problemer professionen står med. Problemerne påvirker praktikken, hvor de studerende nu skal have mange bolde i luften samtidig. Og det kan være svært at gribe dem alle, når de kommer fra alle retninger.



Den oplevelse er Tanya Lisberg Nielsen langt fra alene om at have. Børn&Unge har været i kontakt med 70 studerende, praktikkoordinatorer, vejledere og uddannede pædagoger, som peger på, at praktikken rummer masser af udfordringer, også selv om det kun er fem år siden, at uddannelsen blev revideret og ændret.

Efter revideringen skulle der være skabt en stærkere kobling mellem teori og ­praksis, samtidig med at niveauet skulle hæves på uddannelsen. Men sådan oplever de studerende ikke, at det er gået. De ser det stik modsatte: At der er sparet på både uddannelsen og i praksis.



Av min praktik. Når Tanya Lisberg Nielsen og hendes medstuderende starter i praktik, mærker de konsekvenserne: De skal både være gode studerende, som forholder sig til kompetencemål og vejledning, og de skal være gode kollegaer i et hårdt presset fag med historisk lave normeringer.

Her skal de forholde sig til alt fra forældresamarbejde til praktikopgaver og kompetencemål. Alt for mange børn til alt for få hænder gør det samtidig svært for praktikinstitutionerne at finde ressourcerne til at vejlede og uddanne deres kommende kollegaer, viser Børn&Unges omfattende research, der flugter med konklusionerne i rapporten ’Praktik på pædagoguddannelsen’ fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Researchen og rapporten viser også, at manglende tid til at være studerende, manglende vejledning og manglende kobling mellem teori og praksis er nogle af de største udfordringer, som praktikken står med.



»I praksis er det ofte er svært at finde ud af, hvilken teori jeg skal koble på en situation. Jeg mangler kobling mellem teori og praksis, men jeg savner også svar på, hvad der forventes af mig i mine praktikker,« siger Tanya Lisberg Nielsen.



Nedskæringer. De mange problemer i praktikken er blot nogle af konsekvenserne af, at der bliver skåret på uddannelsen med to procent årligt.

Nedskæringerne på uddannelsen og i praksis kan mærkes hele vejen rundt, lyder det fra Pædagogstuderendes Landssammen-slutning (PLS).



»Det lægger et kæmpestort pres på praksis i forhold til at løfte de kommende kollegaer, når der bliver skåret både i praksis og på uddannelsen. Det er svært at få dygtige nyuddannede pædagoger, når begge områder får sparekniven,« siger Sissel Wolf Sørensen, der er faglig sekretær i PLS.



Hun understreger, at det pressede pædagogiske arbejde rammer de studerende på samme måde, som det rammer deres uddannede kollegaer.



»Men som studerende skal man også lære noget, så man kommer klogere og dygtigere ud af praktikkerne. Der er bare ikke altid tid til at lære af alle de dygtige pædagoger, som vi omgiver os med i løbet af praktikken,« siger hun.



For Tanya Lisberg Nielsen gør de pressede vilkår, at hun indimellem har været i tvivl om faget, allerede inden hun er færdiguddannet. Hun har arbejdet i vuggestue og børnehave før, men trods en vis mængde erfaring har vil­kårene under praktikken fået hende til at tvivle.



»Jeg har flere gange spurgt mig selv, om det var det her, jeg ville. Jeg kunne komme ind fra gaden og sige, at jeg vil være medhjælper. Så skulle jeg bare møde op, være på arbejde og gå hjem igen. Jeg skulle ikke også tænke på teorier, afleveringer og møder. Jeg skulle kun være hende, som var der for børnene,« siger hun.



Som to jobs. De pressede vilkår i praksis betyder, at mange studerende ofte ender som ekstra hænder og ikke har tid til at være studerende i løbet af deres praktik, siger Jesper Munksgaard, praktikkoordinator på University College Nordjylland.



»Praktikstederne er pressede på økonomien. De er ikke ligeglade med de studerendes uddannelse, men de er bare så afhængige af dem, fordi der er så få penge,« siger han.



Når der er så stort behov for ekstra hænder, kan det blive svært at finde tid til at gribe alle de bolde, der kommer mod én, forklarer Tanya Lisberg Nielsen.

Og refleksioner over praksis kommer ofte til at foregå derhjemme efter 32,5 timer i børnehaven.



»Jeg vil helst reflektere i situationen, så jeg prøver at skrive stikord på en seddel, som jeg putter i lommen. Men der er ikke altid tid til at tænke i situationen, så jeg gør det ofte, når jeg kommer hjem. Det føles lidt som at have to jobs, når du ofte kun har mulighed for at reflektere over praksis derhjemme. Vi gør det så godt, vi kan, men det er virkeligheden i dagens Danmark med dårlige normeringer og besparelser,« siger hun.

Når det ikke er tid til at reflektere over praksis, kan det blive svært for de studerende at skabe sammenhæng mellem teori og praksis, hvilket var et af formålene med den nye, reviderede uddannelse.



Når teori og praksis ikke koblets sammen, risikerer man, at de studerende bliver orienterede mod de prøver, der ligger i forbindelse med praktikken, siger Jesper Munksgaard.



»De studerende bliver meget optaget af, hvad de konkret skal levere til prøven. Jeg oplever, at det ofte er det stof, som man skal til prøve i, fremfor den praksis man skal lære af,« siger han.



Dobbeltrollen. For praktikstederne kan det være en udfordring at have studerende, som har den dobbeltrolle, at de på den ene side er en ny kollega, men på den anden side skal have vejledning og tid til at reflektere.



I Børnehaven Farvervænget forsøger de at give den studerende tid til at gå fra i løbet af dagen, men en hårdt presset hverdag sætter sine naturlige begrænsninger, forklarer Stine Hallas, der er pædagog og vejleder i Børnehaven Farvervænget.



»Selv om det giver meget at have en studerende, kræver det også en hel del. En gang om ugen er vi to, som skal gå fra til vejledning. Derudover er det svært for Tanya at gå fra og reflektere over praksis, så længe hun er en del af normeringen. De dårlige normeringer skaber ekstra stort pres på både de studerende og os. I sidste ende vil vi bare gerne være med til at uddanne nogle dygtige pædagoger,« siger hun.



Ifølge Martin Bayer, viceinstitutchef på Københavns Professionshøjskole, er praktikken en vigtig del af uddannelsen, som skal prioriteres højt – trods de pressede vilkår.



»Du kan kende en professionsfaglighed, på den måde du bliver lært op. Det er i praktikken, at man møder praksis i al sin kompleksitet og møder pædagogerne, hvor de er. Det er en fantastisk uddannelsesform, når den fungerer. Derfor har de studerende godt af at møde pædagoger, som er fagligt dygtige,« sige han.



Vejledning. Hvis de studerende skal have mulighed for at få et indblik i, hvad det vil sige at arbejde som pædagog, stiller det høje krav til vejledningen. I dag er der ingen krav til, hvordan vejledningen skal foregå eller hvem, der står for den. Konsekvensen kan være en ustruktureret vejledning, lyder det fra Jesper Munksgaard.



»Det kan være svært at finde tid til vejledning. Vejledning er også typisk noget, der bliver aflyst ved travlhed eller sygdom, og så er det ikke sådan, at man finder en anden tid. Vi vil så gerne have bedre uddannede praktikvejledere, som kommer med en høj faglighed og viden om vejledning,« siger han.



Men langt de fleste vejledere har ingen vejlederuddannelse. Sidste år dokumenterede en undersøgelse fra BUPL MidtVestjylland således, at 6 ud af 10 vejledere ikke har en vejlederuddannelse.

Ifølge PLS resulterer den manglende uddannelse ofte i vejledning uden retning og indhold, samtidig med at vejlederne har svært ved at forstå det indhold, de studerende kommer med fra uddannelsen.



»Hvis man er uddannet vejleder, ser man også værdien i vejledning. Man sørger for, at det bliver gjort og overholdt,« siger Sissel Wolf Sørensen fra PLS.



Lønnet praktik. De studerende er en del af normeringen i de lønnede prak­tikker. Ifølge både BUPL og PLS er det også et af de første steder, der skal sættes ind, når uddannelsen skal kigges efter i sømmene.



»Vi skal ud af de lønnede praktikker nu. Så kunne vi komme og sætte gang i spændende projekter i praksis – det ville blive en gave at have studerende,« siger Sissel Wolf Sørensen.



Når det kommer til praktikken, er både en evaluering og en revidering tiltrængt, mener Martin Bayer.



»Man har stort set opretholdt den type ­praktik i 27 år. Er det virkelig den mest nutidige måde? Er der ikke sket noget i de sidste 27 år, som gør, at vi kunne tænke rammerne anderledes?« spørger han.