Teater der forpligter

Forældrene skal skrive under på, at deres børn vil opgive alt andet, når der laves teaterprojekt på SFO Lærken/Spurven i Jyllinge. Samtidig deltager mange forældre selv i forberedelserne. Til gengæld tager pædagogerne børnene alvorligt og giver dem en oplevelse udover over det sædvanlige

Højttalerne er placeret i hver sin side foran det tomme gulv. To grupper af børn står i de bagerste hjørner og lytter koncentreret til Torben Nielsen, der skyder rundt om børnene og ind imellem også om sig selv, før han løber tilbage og griber guitaren.

"Hvis det går rigtig godt, er der café, men ellers er der ingen pauser i dag," bekendtgør han.

"Nu forestiller vi os en mørk scene."

Børnene står på rækker, der oser af koncentration.

Så slår Torben Nielsen tonen an, men en af drengene er for hurtig til at træde frem.

"Emil, hvad laver du?"

Torben Nielsen stopper musikken, en pædagog får Emil ind på rækken igen. De begynder alle forfra. Nu kører det. Soldaterne kommer marcherende ind på en række fra højre, hvorefter de blå piger kommer dansende og syngende ind fra venstre:

"Vi er de smukke. Vi er langt smukkere end de grå. Se på os!"

Og det gør de mindste i fritidsordningen. En række af børn fra første og børnehaveklasserne har sat sig foran de optrædende og følger nøje med i de scener, der øves i dag. Stykket "Spejlsøen" er en historie om indre skønhed. "De blå" er smukke og dominerer "de grå", men i spejlsøen kan man se sit hjerte, og her afsløres det, at de grå i virkeligheden er de smukke. Historien og sangene er skrevet af Torben Nielsen efter børnenes oplæg. Han er leder af den næsten 200 børn store fritidsordning på Jyllinge Skole på Sjælland, og det er tiende år, at man arbejder med en mega-musikteaterforestilling i fritidsordningen.



Skriftlige kontrakter. I syv intense uger er flertallet fra 2. og 3. klasserne med til at øve tre gange ugentlig. 60 ud af 98 2. og 3. klasseelever er med. Og når de først har meldt sig til, er der ingen vej tilbage. Det nytter ikke noget, hvis de kommer dryssende efter fire uger og siger, at de hellere vil til fodbold.

"Vi øver tre dage om ugen, og det er meget for dem, men det kan ikke lade sig gøre med mindre tid. Der skal være en vis kvalitet i det, vi laver. Vi skal kunne stå inde for det - det er ikke kun for sjov, og det gælder også alt det andet pædagogiske arbejde, vi laver," forklarer Torben Nielsen i café-pausen.

Efter teaterprojektets første fjorten dage tog børnene stilling til, om de rent faktisk ville være med. Og så fangede bordet. Forældrene skrev under på, at de havde set mødeplanen, og at de ikke vil lade andre interesser gå ud over øvedagene.

"Vi har haft den her kontrakt de sidste fem-seks år. Vi vil være sikre på, at både forældrene og børnene forstår, hvor vigtigt det er at overholde planen. Det nytter ikke, hvis nogle glemmer, at de skal møde eller går i byen for at købe tøj eller leger med en af vennerne en dag i stedet for at øve. Det er store krav, vi stiller, men de kan godt honorere det. Og vi er nødt til at stille de krav, hvis ikke det skal falde fra hinanden," siger Torben Nielsen.

Et kig i hans egen personlige teater-dagbog viser, at det ikke altid går helt smertefrit. Et fodbold- eller et ridestævne kan trække meget en søndag, hvor der også er generalprøve.

"Det er ét af problemerne i dag: At børnene går til så meget forskelligt. Samtidig giver de også lettere op end for ti år siden. De er blevet lidt forvænte på det punkt."

Alligevel er der kun én, der er faldet fra i år, fortæller Torben Nielsen:

"Og det var, fordi han valgte et fodboldstævne i stedet for teatret. Og det er jo fint nok: Han har taget stilling og gjort op med sig selv, hvad han vil."

SFO-lederen indrømmer, at de børn, der ikke er med, bliver udelukket fra teaterprojektets særlige fællesskab, men det er vilkårene, siger han.

"Vi gør et benarbejde for at få nogle til at melde sig, som måske er i tvivl og noget usikre, men som vi tror, vil få noget ud af det. Vi ser nogle børn synge solo, hvor vi ville have forsvoret det inden. Det er en personlig succes for dem, og det er måske dét, der er det mest suveræne ved det her."

"På den anden side er der også nogle, der faktisk ikke har lyst til det, og så er det sådan. Der var et år, hvor vi havde alle med, men det var ikke en god idé."

Til gengæld giver projektet de medvirkende børn en fantastisk og stor kollektiv oplevelse, som tiden ellers ikke er så rig på, mener Torben Nielsen. Og det er både børnene og forældrene tilsyneladende enige med ham i.

Nikolaj fra tredje klasse spiller trommer i orkestret.

"Jeg havde allerede lyst til det sidste år, men da var jeg ikke god nok," fortæller han. Siden har han fået undervisning i det ligesom klassekammeraten Mads, der går til klaver og også spiller i teatrets orkester nu. De to drenge er enige om, at det er rigtig sjovt, selvom det også godt kan være hårdt og lidt kedeligt de gange, hvor man "bare skal sidde og høre på de andre".

Simone og Josephine fra 2. klasse vil også gerne fortælle om teatret. De går til dans sammen og optræder nu i forestillingen som dansende blå piger. De fortæller ivrigt om, hvordan de blå piger tager den grå Miranda til fange, før de i Spejlsøen ser, at de er grimme og af oraklet får at vide, de har været onde.



40 aktive forældre. Selvom stykkets skrå brædder er forbeholdt børnene, så deltager mange forældre også aktivt i forberedelserne. Næsten 40 forældre deltager i projektet på en eller anden måde. Nogle hjælper med at bygge scene, sætte lys, lave lyd eller mad til de mange øvende. Kristine Huge-Lind og Britt Frederiksen syr kostumerne sammen med en håndarbejdslærer, der er ansat som vikar i perioden. I dag sidder de mellem tøjstativer med de mange dragter i et lokale bag de øvende børn.

Begge har et barn i tredje klasse, og begge har været med de tidligere år.

"Jeg synes, det er vigtigt, at man viser, man gider deltage med det, man kan. Og det betyder også meget for mine børn, at jeg er med," fortæller Britt Frederiksen, der udover Sebastian i tredje har en datter i første klasse, der også synes, det er hyggeligt, hendes mor er i skolefritidsordningen om eftermiddagen.

"Det er også sjovt at være med. Cecilie synes, det er hyggeligt, jeg er her, og jeg får et forhold til det, hun laver," siger Kristine Huge-Lind.

Udover Cecilie i tredje klasse har hun også en datter i niende klasse, og for hende betød teaterprojekterne meget.

"Hun har altid været med, og det har givet hende mod til at stå frem på en scene. Selv i dag er hun med til at optræde ovre på skolen, selvom hun har en alder, hvor de unge normalt bliver mere usikre og generte ved det," fortæller Kristine Huge-Lind.

Hendes datter i tredje klasse har været nødt til at aflyse sine timer i billedkunst, men det er det værd, siger hendes mor:

"Hun er selvfølgelig ærgerlig over det, men hun vil være med til det her, og man kan jo ikke det hele."

Både Kristine Huge-Lind og Britt Frederiksen er meget glade for personalets engagement og fremhæver det som grunden til, at de selv bruger deres tid i SFO'en.

"Det er rigtigt, at der bliver stillet store krav til børnene, men de bliver også taget alvorligt. Samtidig er her en meget stor åbenhed mellem personalet og forældrene. Pædagogerne er meget engagerede - ikke kun i forbindelse med teatret, men i det hele taget. Og når man mærker det, får man også lyst til at give noget igen. Jeg vil gerne have, at dem, der tager sig af mit barn, er engagerede," siger Kristine Huge-Lind, mens Britt Frederiksen nikker.

"Ja, de har overskud til hvert enkelt barn her, ligesom de kæmper meget for at løse konflikter. Samtidig har de altid gang i et eller andet projekt."

Ingen af mødrene mener, at de mange projekter går ud over den frie leg. Den er der også altid plads til, siger de.

Det giver Torben Nielsen dem ret i.

"Det er et stort hus her, og selvom vi ofte arrangerer noget, er der altid masser af børn, der leger selv," siger han, før han må tilbage til prøverne. Inden han griber guitaren, ser han sig tilbage over skulderen og siger:

"De spiller sgu' ikke teater endnu, men det kommer de til!"

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.