Tanker fra skolebænken

Bare vi er lige så gode

Kl. 8.30 starter undervisningen, og vi skal have Jannick. Vi er fire grupper, der skal fremlægge legepladsrapport. Der er to grupper, der når at fremlægge inden klokken 9.30. Jeg tænker: "Det er de godt nok gode til" (bare vi i min gruppe klarer det lige så godt). Vi har pause til klokken 12.30, da nogle skal ind til byen til Novemberkonference og høre Anne-Marie Helger. Vi andre bliver tilbage på skolen, og vi snakker, læser, spiser og sidder ved computer. Jeg sidder også og kigger på det, som jeg skal fremlægge og tænker, hvordan mon det kommer til at gå? Vores rapport handler om Børnebyen i Vollsmose.

Annette Jensen

Pædagogstuderende, Odense



Panik i bilen

Klokken er 9.30, og det er tid for at køre de små seks kilometer ind til CVU Lillebælt i Asylgade. Jeg glædede mig til at komme ind og høre foredrag om "Fremtidens pædagogik" med Jan Kampmann. På vej derind kom jeg til at tænke over, hvad fremtiden kunne byde. Jeg aner helt ærligt ikke endnu, hvad jeg selv har gang i. Tænk at være 50 år og så være forvirret på det niveau, som jeg er. Der er da ikke noget at sige til, at nogle børn og unge kan være forvirrede, når en kvinde i sin bedste alder kan være det. Jeg nåede lige at tænke "fremtidens pædagogik", inden alle lamper i bilen lyste rødt, og et skilt midt på instrumentbrættet "skreg" stop. Så blev mit "fremtidens pædagogik" til "fremtidens panik".

Birthe Møller Jacobsen

Pædagogstuderende, Odense



Nu kan jeg se mulighederne

Nåede lige at låne en bog om relationer i teori og praksis. En bog som fanger mig, fordi der også her er overførselsværdi til min daglige praksis. Og det er dejligt, når der kommer sammenhæng i tingene for mig. At begribe det, som Tove og Agnethe har villet vise os den sidste tid. Antonovsky. Leveår, samfundsmodeller sat i et større perspektiv med forelæsningen på UNI af Gøsta Esping Andersen og så videre. At kunne kombinere det udefrakommende med det interne på seminariet er helt optimalt for mig. Gunhilds opfordringer til at finde dilemmaer og stille spørgsmål, Helles oplæg om kommunikation. Og ja, nu kan jeg kan se mulighederne for mig i denne uddannelse.

Linda

Pædagogstuderende, Odense



Vi har heldigvis tre år

Ja tænk, sådan en gammel kone som mig er ved at tage en uddannelse som pædagog. Det er utroligt at tænke på. Det havde jeg ikke regnet med, da jeg tog min første uddannelse som social- og sundhedshjælper for næsten 15 år siden: At jeg skulle gå i skole som 41-årig. Jeg synes, det er en meget spændende uddannelse, jeg suger til mig hver dag, selvfølgelig nogle dage mere end andre. De fag, som vi har, er meget spændende, især psykologi og værkstedsfag. Der føler jeg, at jeg kan fordybe mig, og jeg kan bruge mine kreative evner. Det, der er meget svært, er det, som vi skal læse, og hvis der er mange fremmedord, så sidder jeg tit med ordbogen og slår op hele tiden og føler, at jeg ikke kommer nogen vegne. Men vi har jo tre år til at lære det, så...

Hanne Aagaard

Pædagogstuderende, Odense



Jeg vil forme fremtiden

Jeg sidder og tænker på min fremtid som pædagog, mens Kampmann runder sit foredrag af. Jeg føler kampånden vågner lidt. Jeg vil også være med til at forme fremtidens pædagogik. Jeg vil tænke tanker til gavn for mig og mine børn, jeg vil være mere kritisk og dvæle i de situationer, der kræver det. Det her er et af de foredrag, der kan give stof til rigtig mange gode debatter i vores studie.

Birthe Andersen

Pædagogstuderende, Odense