Tal for helvede pænt

På cd-hylden på Askovgårdens Fritidshjem i København finder man Åh Abe og Abba Gold, men ikke musik i hiphop-genren, der ellers er blandt de seks til tiårige børns favoritter.

"Jeg lytter mest til Eminem, Fifty Cent eller Nik&Jay," bekræfter Osama Mouna på otte år over for Børn&Unge. Han fortæller, at han er en gangster ligesom hans helte i rapmusikken, og han synes, at det sejeste, man kan sige, er fuck.

Men på hans fritidshjem må Osama Mouna ikke spille sin yndlingsmusik og heller ikke sige seje ord. Pædagogerne har bandlyst især Nik&Jay, Jokeren og LOC fra stereoanlægget, fordi de oplever, at børnene af musikken lærer en række rå udtryk, som de kan bruge til at såre andre børn med.

"Det er ord som bitch, ho, møgluder eller fuck, der kan flyve igennem luften. Det tiltalte barn bliver ked af det eller sur, og ofte ender det med, at flere børn ryger i flæsket på hinanden," fortæller lederen af Askovgårdens Fritidshjem, Jeanette Sørensen.

Det har Osama Mouna også prøvet.

"Da jeg gik i første klasse, sagde jeg fuck til en, som var ældre end mig, og så slog han mig i ryggen," fortæller han med et ugenert gangsterglimt i øjet.

Mere forsigtige er Muhamad Hardan på syv og Hamza Ibrahim på seks år. De er med i Osama Mounas gangsterbande og prøver ligesom Osama at finde på grimme ord til ære for journalisten.

"Lort er det grimmeste, man kan sige," mener Hamza Ibrahim og understøtter det med et: "Adr!"

"Eller svinekødsspiser," fniser Muhamad Hardan.

De holder hånden lidt genert op for munden, når de siger de frække ord, for det er længe siden, de har hørt nogen sige dem højt på fritidshjemmet.

"Vi må ikke snakke sådan for de voksne," siger Hamza Ibrahim.



Sanktioner hjælper. De voksne er pædagogerne på Askovgårdens Fritidshjem, som siden maj sidste år har holdt ekstra øje med børnenes sprog. De var trætte af selv at blive kaldt møgluder, hvis de irettesatte et barn, og trætte af at hive børnene fra hinanden, når de var kommet op at slås, fordi det ene barn havde fornærmet det andet barns familie eller sagt noget grimt om barnet selv.

I Københavns Kommune gør hver tredje skole en særlig indsats for børnenes sprog, og det gælder også Hellig Kors Skole og Blågård Skole, som Askovgården har et tæt samarbejde med. I maj holdt pædagogerne temamøde med børnenes lærere om de fælles børns rå sprog og den hårde omgangstone. Det satte gang i yderligere initiativer på fritidshjemmet: Pædagogerne tog temaet op blandt børnene på deres ugentlige børnemøde. På grund af mistanken om, at de grove ord stammer fra visse musikidoler, forbød man musikken på fritidshjemmet. Forældrene blev informeret om den særlige indsats i forhold til børnenes sprog. Og enkelte gange skete det, at et barn er blev sendt hjem fra fritidshjemmet, fordi vedkommende brugte ord som møgluder over for en pædagog eller svinede de andre børn til.

"Hvis et barn gentagne gange er skyld i konflikter, kan vi stadig finde på ringe til forældrene og bede dem hente barnet. Vi gider simpelthen ikke høre det fuck-sprog på fritidshjemmet," siger Jeanette Sørensen.

Det er dog yderst sjældent, at et barn bliver sendt hjem, og selvom der stadig er problemer med sproget, mener Jeanette Sørensen, at det ekstra fokus på sproget og sanktionerne har reduceret antallet af grimme gloser blandt børnene.

"Børnene er blevet bedre til at sige fra og sige, at de ikke gider lege med en, der håner dem. På børnemøderne har vi snakket om, at det ikke hjælper, at man reagerer med også at håne den anden, og vi har sammen fundet eksempler på ord, man kan bruge i stedet for de rå udtryk. Selvfølgelig ryger der nogle grove gloser engang imellem, men børnene er blevet bedre til for eksempel at sige "hold mund" i stedet for "fuck dig"," siger Jeanette Sørensen.

Ofte ved de små børn ikke, hvad fuck betyder, men de ved, at det er grimt at sige til en anden. Jeanette Sørensen mener ikke, det er hendes opgave at forklare seksårige, hvad det vil sige at fucke.

"Så ville jeg overskride grænserne hos især indvandrerforældrene, som har et helt andet forhold til seksualundervisning og opdragelse, end de danske forældre har. Det er ikke en pædagogisk opgave at fortælle små børn, hvad en luder er, og det ville ende med, at jeg ikke har nogen børn tilbage på fritidshjemmet," siger hun.



Respekten mangler. For institutionslederen handler sprogarbejdet om at lære børnene at vise respekt for hinanden og for de voksne. Hun mener, at der er forskel på dengang, hun selv gik rundt og sagde bred ymer og høj karse, og så de ord, som børnene slynger om sig i dag.

"Rapmusikkens udtryk er langt hårdere. Jeg lyttede da også til Sex Pistols, da jeg var ung, og det var grove ord, deres tekster indeholdt, men jeg sad og hoppede til pladerne hjemme på mit værelse. Jeg slyngede ikke om mig med ordene over for voksne. I dag er det ikke bare ord, det handler om. Det er hele omgangstonen, som har ændret sig. Børnene har ikke den samme respekt for de voksne som tidligere," siger Jeanette Sørensen.

Hun understreger, at hun selvfølgelig ikke vil bombe familiemønstret tilbage til stenalderen eller plædere for en kæft-trit-og-retning pædagogik.

"Men ord som luder og ho må ikke blive hverdagsord. Når jeg cykler til arbejde ned ad Nørrebrogade og måske slingrer lidt på cyklen, fordi jeg må svinge uden om en bildør, så vil jeg ikke finde mig i at blive kaldt grimme so," siger Jeanette Sørensen.

Hun mener, det er nødvendigt, at pædagoger er konsekvente over for børnene, når de bruge de grove udtryk.

"Der er lang vej gennem skolen, når de forlader fritidshjemmet i tredjeklassesalderen, og livet bliver bare nemmere, hvis man ved, hvordan man opfører sig og har lært at tale pænt," siger hun.



Husk humor. Da fotografen kommer for at tage billeder af Jeanette Sørensen, får den ikke for lidt. Ungerne kaster om sig med håndtegn og gør sig til for kameraet i håb om også at være stjerner.

"Børnene er skønne, når de sådan efterligner de berømte hiphoppere, de har set danse i musikvideoer. For at lave lidt sjov med det plejer jeg at spørge, om det er kluddermutter, vi skal lege," siger Jeanette Sørensen og understreger, at det er vigtigt også at bruge humor, når man viser børnene, hvordan man taler rigtigt i forskellige situationer.

I Askovgårdens Fritidshjem er fem ud af syv børn af anden etnisk baggrund end dansk, og nogle gange oplever pædagogerne selv danske børn tale med en karakteristisk indvandreraccent.

"Så får den lige en ekstra krølle på tungen, og tonen bliver dybere og rigt illustreret med et par håndtegn, og tit går vi pædagoger bare med på legen," siger Jeanette Sørensen.

"Og så kan børnene godt se, at det lyder sjovt, at jeg taler, som om jeg var araber," siger hun.

Før Jeanette Sørensen for to år siden blev leder af Askovgårdens Fritidshjem på Indre Nørrebro arbejdede hun 12 år i Ølstykke som ungdomsklubspædagog, SSP-medarbejder, fritidshjemspædagog og SFO-pædagog. Hun mener, at der er store forskelle på sproget fra den ene ende af landet til den anden.

"Sproget handler meget om den kultur, der er i institutionen og i lokalområdet. I Ølstykke ville jeg nok glo en ekstra gang, hvis et tiårigt barn sagde møgluder til mig, men herinde hørte jeg så sent som i går et barn sige det til en af vores studerende," fortæller Jeanette Sørensen.



Kolding kønnere. Børn&Unge testede Jeanette Sørensens påstand om et kønnere sprogbrug i provinsen med et opkald til Lyshøj SFO i Kolding. SFO'en er tilknyttet Lyshøjskolen, som siden 1999 har arbejdet med børnenes sprog. Alle forældre får ved barnets skolestart tilsendt et såkaldt forventningsark, hvor en af forventningerne er, at eleven: "... er opdraget til at tage hensyn og udvise ansvarlig, social opførsel samt tiltaler både lærer og andre elever høfligt og i et pænt sprog".

"Det gælder selvfølgelig også, når eleven er i SFO," siger institutionsleder Alis Juncher, der ellers ikke mener, at Lyshøj SFO gør noget specielt for at forbedre børnenes sprog.

"Vi gør det normale. Altså påtaler det, når et barn siger shit eller fandeme. Vi havde også engang en tradition med at sige grimme ord i et kvarter, men ellers tale pænt resten af dagen," siger Alis Juncher, der ligesom Jeanette Sørensen mener, at debatten om børn og unges grimme sprog har rod i storbyerne.

"Jeg tror aldrig, jeg vil høre et barn i min SFO sige møgluder," siger Alis Juncher.

Jeanette Sørensen har derimod hørt sine seksårige fritidshjemsbørn sige: "Jeg knepper din mor".

""Ja, held og lykke med det, lille ven," siger man så og tænker over, hvor absurd et billede det er," siger Jeannette Sørensen.

Hun oplever, at indvandrerbørnene især bruger skældsord, der fornærmer den andens familie, og det kan institutionsleder Steen Hansen fra Herlev Fritids- og Ungdomsklub nikke genkendende til. Derimod griner han lidt af de sprogforskere, som siger, at de unges rå udtryk bare er en leg med identitet og kreativ brug af de udtryk, som de opsnapper fra det, han kalder vrede negres rapsange eller fra tv-shows som Drengene fra Angora.

"Der er ikke o.k. at kalde en ganske almindelig gymnasiepige for en luder. Kreativt sprog må være rigere end det, også når man skal udtrykke vrede," siger han.

Jeanette Sørensen giver heller ikke mange håndører for sprogforskernes foredrag om børnenes legende brug af vulgært sprog.

"Til dem vil jeg sige: "Så kom ned på vores fritidsinstitution her på Nørrebro og fortæl mig, at det kun er en leg med sproget, når der er to børn, der ryger i flæsket på hinanden, fordi den ene siger "fuck din familie". Det synes jeg ikke er leg, og jeg vil til enhver tid kræve min ret til at sige, at det sprog, det gider jeg bare ikke at høre. Og det bliver forskerne nødt til at respektere," siger hun.



Voksne er også grove. Herlev Fritids- og Ungdomsklub er en af de i alt seks klubber, som samlet danner Klub Herlev. Klubberne har især arbejdet med at forbedre børnenes sprog, når de unge mødes til indbyrdes sportsturneringer, f.eks. fodbold eller pool.

"Reglen er, at man skal spille et fair game for at vinde. Derfor risikerer det bedste hold at tabe, hvis spillerne håner dem, som egentlig tabte," siger han.

Han synes, det har hjulpet på børnenes sprog, men under sprogarbejdet gjorde han sig også en overraskende opdagelse.

"Jeg opdagede til min skræk og rædsel, at det sprog, vi pædagoger havde, jo heller ikke var særlig genialt. Grove udtryk kommer også ud af munden på voksne, som bliver sure, hvis børnene gør noget, som de ikke burde gøre," siger han og fortæller, at han selv blev påtalt af en fjerdeklassesdreng for at råbe idiot, da en anden dreng skød en billard kugle gennem lokalet.

"Drengen kunne jo huske, at sådan må man ikke tale," siger han.

Også afdelingsleder i Børnehuset Malurt på Frederiksberg, Karin Veje, griber i egen barm, da hun skal fortælle om pædagogernes baksen med at få selv helt små børn til at tale pænt og holde op med at true andre børn med død og fuck finger. Noget de lærer fra tv og af ældre søskende.

"De skal jo prøve det af på os og på de mindre børn, ligesom de ældre søskende har prøvet det af på dem. Men den anden dag, da vi ventede på bussen, tog jeg også mig selv i at sige: "Hvornår kommer den fandens, fucking bus,"" siger Karin Veje.

Før ville hun have sagt den dumme bus, ligesom de stadig gør i Kolding.