Syv til femten år - Flere slags kærlighed

Med den dybt gribende, men også gevaldig underholdende forestilling "Arme Anton" trækker Artibus krigen væk fra tv-skærmen og giver den kød og blod. De to fremragende skuespillere Annette Holck og Mei Oulund spiller mor og datter, hvis enkle tilværelse med en lille, net restaurant smadres af en borgerkrig et ukendt sted i Europa. Masja er lige blevet forlovet med sin store kærlighed harmonikaspilleren Czeslaw Mozil, men han bliver indkaldt, og efter nogle skræmmende oplevelser, der også får tilskuerne til at ryste, flygter Masja og hendes mor.

Først den ene vej, hvor de undervejs bliver plyndret, må sulte og havner i en fangelejr, hvor Masjas kæreste er fangevogter. Siden går turen tilbage til hjemmet for at fortsætte, hvor de slap. Så let går det bare ikke. Krigen har trukket nye grænser inde i hovedet på folk, og for kæresten er Masja med ét slag blevet en fjende. Det bliver moderen, som med en stump tøjsnor og lidt babytøj redder den unge kærlighed.

Forestillingen spilles på vrøvlesprog, hvor kun enkelte ord er genkendelige og kan guide publikum i den rigtige retning. Men da de medvirkende har en eminent, ekspressiv spillestil, er der absolut ingen problemer med forståelsen.



Fædre og sønner. I to andre gode forestillinger handler det om kærlighed mellem far og søn. "Egede" er Undergrundens nye børneopera med nykomponeret frodig musik, der med liv og tempo beskriver det grønlandske samfund i 1700-tallet. I ord og toner, der synges og siges af Kaja og Niels Pihl, med masker, herlige dukker og masser af maleriske skind i en funktionel scenografi, vises en verden, hvor danskeres ord var lov. Den berømte Hans Egede var blandt dem, der koloniserede og omvendte indbyggerne med hård hånd i overbevisning om, at dansk kultur og religion langt overgik grønlændernes traditionsrige skikke.

Det er Egedes 12 årige søn Poul ikke så sikker på. Han og resten af familien er fulgt med til Grønland, og Poul har efterhånden udviklet en livskraftig blandingsidentitet og to kulturbaggrunde. Så selvom faderens vilje håndhæves med benhård disciplin i hjemmet, vælger han at imødegår den utålelige stivnakkes uretfærdigheder med fnysende indignation på grønlændernes og egne vegne. Hvilket virker som ren anskuelsesundervisning i nutidens selvretfærdige overgreb.



Alternativ til film. Kærligheden til sønnen Pelle er også den drivende kraft i Teatro dos Mils enkle, men vældigt udtryksstærke udgave af klassikeren "Pelle Erobreren". Lasse Karlsson og hans søn Pelle lider alle søsygens kvaler på vej fra Skåne til det forjættede Bornholm, hvor der venter arbejde og forgyldte dage. Efter det kan det kun gå fremad, også selvom virkeligheden ikke svarer til deres drømme. Teatro Dos Mils velspillede forestilling koncentreres da også om, hvordan den ludfattige bondedreng gennem genvordigheder, men også medgang lidt efter lidt forvandles til erobrer.

Skuespilleren Søren Ruby har tilstrækkelig gennemslagskraft til at få den proces til at lykkes. Han kort, tætte krop og drengede stemme er nem at identificere sig med og går også troværdigt i spænd med Dag Njaas lange Lasse-Far, der kejtet og kærlig vil så meget og magter så lidt. Om man kan lide deres råberi ud i kulissen, til personer, som ikke er der, er en smagssag og nok prisen for at skære et så omfattende episk værk ned til kun to personer. Men vil man give børn et godt alternativ til en god film, er chancen der nu.



"Arme Anton" 8 - 12 år,

Teatret Artibus,

"Egede" 8 - 12 år,

Musikteatret Undergrunden,

"Pelle Erobreren" 7 - 15 år,

Teatro Dos Mil