Syg af skimmelsvamp

Regningen for årtiers dårligt indeklima i daginstitutionerne betaler pædagogerne i stadig større omfang nu. De første alvorlige og invaliderende tilfælde af astma og allergi har vist sig blandt pædagoger, og mens antallet af arbejdssygdomme de sidste fem år har været for nedadgående på det øvrige arbejdsmarked, stiger omfanget af arbejdsbetingede sygdomme blandt pædagoger. Og stigningen kan skyldes flere anmeldelser af luftvejslidelser efter udsættelse for svamp, dårlig eller ingen ventilation, for høj luftfugtighed og råd i vandskadede bygninger.

Arbejdstilsynets nyeste arbejdsskadestatistik viser alligevel, at kun få pædagoger anmelder luftvejslidelser. Over en femårsperiode fra 1994-1999 blev der kun anmeldt godt 100 sager om luftvejslidelser, og det er markant færre anmeldelser end hos folkeskolelærerne, der anmelder tre gange så hyppigt som pædagogerne.

Folkeskolernes indklima er ved at blive kortlagt i detaljer hos Statens Byggeforskningsinstitut, og i løbet af næste år regner forskningschef Susanne Graversen med at offentliggøre den hidtil største analyse af konsekvenserne af dårligt indeklima. Undersøgelsen skal blandt andet give svar på, hvilke fysiske og psykiske konsekvenser dårligt indeklima har på skoleelever og lærere.

»Vi ved meget om skolernes indeklima, men ikke ret meget om daginstitutionerne. Ingen har det store overblik. De undersøgelser, der er lavet, er sket lokalt, og den samlede viden er faktisk ikke-eksisterende,« siger Susanne Graversen.



Mørketal. Ingen har i dag overblik over hvor mange pædagoger, der lider af arbejdsbetinget astma og allergi, og hvordan sygdommen påvirker pædagogernes hverdag. Flere arbejdsmedicinske klinikker arbejder på højtryk for at kortlægge omfanget af luftvejslidelser blandt pædagoger, men endnu er undersøgelserne så nye, at der ikke kan drages nogen endelige konklusioner. Men alene på Arbejdsmedicinsk Klinik i Haderslev er lægerne ved at undersøge omkring 150 pædagoger og lærere, der er plaget af dårligt indeklima, og som døjer med lungelidelser.

»Vi ved, at der er og har været meget store problemer med indeklimaet i daginstitutionerne, men vi ved faktisk ikke ret meget om de langsigtede konsekvenser. Men der er betydeligt flere arbejdsskader efter dårligt indeklima, end der bliver anmeldt til arbejdstilsynet. Forklaringen er, at de praktiserende læger ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, at der er en sammenhæng mellem dårligt indeklima på arbejdspladsen og for eksempel astma,« siger BUPLs arbejdsmiljøkonsulent, Niels Bang Hansen.

Han synes, det er stærkt betænkeligt, at lægerne ikke anmelder langt flere tilfælde.

»Lægerne skal anmelde sygdommen på den blotte mistanke, men det sker tilsyneladende ikke, og derfor er det svært at skaffe sig reel information

om omfanget af lungesyge pædagoger.«

Arbejdsskadestyrelsen er heller ikke til megen hjælp. I alt har styrelsen anerkendt godt 2.000 arbejdssygdomme som følge af dårligt indeklima siden 1993, men hvor mange pædagoger der er i blandt, har ingen overblik over.



Pædagoger forsvinder. Arbejdstilsynet er også klar over, at antallet af lungesygdomme blandt pædagoger er underrapporteret. Almindeligvis regner Arbejdstilsynet med, at kun godt halvdelen af alle arbejdsbetingede sygdomme bliver anmeldt.

»Forklaringen på det lave antal anmeldelser er nok, at pædagogerne vælger at skifte arbejdsplads, hvis de ikke kan tåle indeklimaet. De holder simpelthen op, og symptomerne forsvinder ofte, hvis det nye indemiljø er bedre,« siger tekniker i Direktoratet for Arbejdstilsynet, Birger Lerche.

Når en arbejdsbetinget sygdom ikke anmeldes til Arbejdstilsynet, er det ikke muligt at søge arbejdsskadeerstatning, hvis det viser sig, at lidelsen er permanent og måske invaliderende. Erfaringer fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at der kan gå op til ti år fra udsættelsen af giftig luft i indemiljøet, til lidelsen bliver kronisk. Derfor er det vigtigt, at alle nye tilfælde af astma, allergi og hudlidelser som følge af arbejdet i første omgang anmeldes til Arbejdstilsynet.



Fugt, svamp og for lidt plads. BUPLs arbejdsmiljøkonsulent, Niels Bang Hansen, kender flere eksempler på pædagoger, der er blevet alvorligt syge af giftige svampe. To pædagoger fra en nu nedrevet institution i Sønderborg lider af hårtab, fordi svampeangreb i hårbunden giver smertefulde bylder, der er næsten umulige at behandle. Flere pædagoger har fået anerkendt invaliderende astma og allergi som varige arbejdssygdomme, og i nogle tilfælde har luftvejslidelserne reduceret lungekapaciteten med mere end 30 procent. Giftige svampe i indemiljøet er også under mistanke for at angribe knoglevævet, og i ét konkret tilfælde, som BUPL er bekendt med, er en pædagog ved at miste førligheden efter svampesygdom i hofterne.

En af de virkelige skurke i dårligt indeklima er skimmelsvamp, der opstår i fugtige miljøer. Og det er ikke kun byggesjusk og elendige bygninger, som skaber problemerne med svamp.

»Vi kender problemerne til hudløshed: For mange mennesker på for lidt plads danner for høj luftfugtighed, bygninger med vandskade og gamle bygninger uden ventilation skaber grobund for skimmelsvampe. Og nogle svampe er særligt aggressive og kan faktisk give ganske alvorlige symptomer,« siger Niels Bang Hansen.

Ifølge Børn&Unges oplysninger er der ingen samlet indsats på vej. Hverken Kommunernes Landsforening eller Arbejdstilsynet har planer om at lave en tiltrængt kortlægning af området. Eksemplerne på indeklimaproblemer er utallige, og et af de mere kuriøse kom i sidste uge fra Århus. Her blev det afsløret, at et ventilationsanlæg på Grønnelykkeskolen ikke var blevet renset og rengjort i 24 år.



Hvad med børnene?



Når Statens Byggeforskningsinstitut næste år har den hidtil største undersøgelse om skolernes indeklima klar, vil flere spørgsmål blive besvaret. Ved at sammenligne sygeligheden i dårlige skoler med gode, sunde skoler, kan forskerne måle konsekvenser af svamp, råd, for høj fugtighed og dårlig ventilation på den menneskelige organisme. Eventuelle langtidsskader hos både børn og voksne vil muligvis også blive afsløret, hvis undersøgelsen bliver fulgt op.

Men hvilke kvaler, pædagoger og børn lider med i daginstitutionerne som følge af dårligt indeklima, står indtil videre hen i det uvisse. Sikkert er det imidlertid, at antallet af astma og allergitilfælde nærmest er eksploderet op gennem 80er og 90erne.

Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har med nogen usikkerhed beregnet, at omkring 65.000 børn og 245.000 voksne i dag har diagnosen astma eller allergi. Men den selvrapporterede sygelighed for astma og allergi er langt højere, viser den seneste masseundersøgelser af danskernes helbred, som SIF lavede i 1997. Her angiver hver fjerde dansker, at der af og til optræder symptomer på lungesygdomme eller allergi.